- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lappedykkere - Lappefod - Lappegrund - Lappen - Lappenberg - Lapper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dues. — I saavel Nord- som Sydamerika lever
adskillige Arter af L.; P. micropterus Gould,
der bebor Titicacasøen i Bolivia, har saa korte
Vinger, at den ikke formaar at flyve. I Amerika
findes ogsaa et Par andre Slægter, ved
Næbformen afvigende fra de egl. L. Aechmophorus
har langt tyndt opadbøjet Næb,
Hønsedykkerne (Podilymbus) et ret højt, kort, i
Spidsen nedadbøjet Næb.

I system. Henseende staar L. nærmest ved
Lommerne, med hvilke de har talrige Træk i
Bygning fælles; ofte regnes L. og Lommer kun
som 2 Grupper af samme Fam.
O. H.

Lappefod kaldes en Fuglefod, hvor der
langs Tæerne findes en bredere ell. smallere,
hel ell. indskaaren Hudbremme; denne Fodform
findes hyppigst hos gode Svømmere bl.
Vadefuglene, f. Eks. Vandhøns (Fulica) og
Odinshøns (Phalaropus), kan dog ogsaa træffes hos
Svømmefugle, f. Eks. Lappedykker (Podicipes).
O. H.

Lappegrund, en Sandgrund, der i nordlig
Retning skyder sig c. 4 km ud i Sundet fra
Kronborg Pynt og paa Østsiden falder stejlt af
mod Dybet. Midt paa Grunden ligger en Pulle
med 2 m Vand, der er dannet paa Ruinerne af
et gl. Blokhus. Paa den øvrige Del af L.
varierer Dybden meget, men er dog intet Sted
under 3 3/4 m. Mindre Skibe kan gaa V. og S.
om Grunden i 4 3/4 m Vand. L. er godt
afmærket med fl. kendelige Sømærker. N. f. Grunden
ligger et Fyrskib, der er Radiotelegraf-Station,
og hvorfra der gives Taagesignaler, og hvor der
tillige er Station for Sundlodser, der herfra sejler
lodssøgende Skibe i Møde indtil Kullen.
G. F. H.

Lappen, Forstad til Helsingør, liggende NV.
f. denne By. Her laa tidligere en Skanse, der
hed Lappesten og var omgiven af Volde.

Lappenberg [’lapənbærk], Johann
Martin
, hamburgsk Historiker (1794—1865), tilbragte
næsten hele sit Liv i sin Fødeby, hvor han fra
1823 var Arkivar, og hans hist. Virksomhed er
ogsaa overvejende knyttet til Hamburg,
Hanseforbundet og den Del af Nordtyskland, hvori
han hørte hjemme. L. fortsatte saaledes
Sartorius’ ufuldendte Værk om Hanseforbundet
(»Urkundliche Geschichte der deutschen Hanse«
[2 Bd 1830]) og skrev siden den vigtige
Monografi »Urkundliche Geschichte des hansischen
Stablhofs zu London« (1851); han paabegyndte
den vigtige »Quellensammlung der
Schleswig-Holstein. Gesellschaft für vaterländische
Geschichte« (1862 ff.). Paa et videre Omraade kom
han ind, da han fulgte en Opfordring om at
skrive Englands Historie for Heeren-Ukert’s
»Staatengeschichte«; af denne »Geschichte von
England« udkom der 2 Bd (1834—37), hvori L.
grundig og smagfuldt fremstillede
Middelalderens Historie, men videre naaede han ikke, og
Værket blev siden fortsat af Pauli.
Kr. E.

Lapper, Folkestamme i det nordligste
Europa, bebor det efter dem opkaldte Lapland (s.
d.) ell. de nordlige Egne af Norge, Sverige og
Finland samt Kolahalvøen. I Norge og Sverige
finder man L. spredte mod S. til den 62.
Breddegrad, idet lappiske Nomader i de sv. Fjelde
findes saa sydligt som Idre i Dalarne og paa
den norske Side af Grænsen naar til Fæmund
Søen. Navnet L. er af Svenskerne laant fra
Finsk, hvor Lap og lappisk hedder lappalainen
og Lapland Lappi. Den ældste nordiske
Betegnelse for L. er Finner; dette Navn
anvendes endnu om L. i Norge. Selv kalder L.
sig Same ell. Sabme og opfatter ofte Ordet L.
som en halvt foragtelig Betegnelse. De sydlige
sv. L., der kan tale Svensk, foretrækker at
kalde sig Fjeldfolk ell. Fjeldmænd. I fysisk
Henseende hører L. til den mongoloide
Racegruppe. Deres Sprog hører til den finsk-ugriske
Æt og er nær beslægtet med Finsk, hvilket er
saa meget mærkeligere, som L. og Finner m.
H. t. fysisk Antropologi afviger ret stærkt fra
hinanden. Det formodes, at L. i tidlig Tid er
kommet under finsk Paavirkning og som Følge
heraf har antaget et finsk ell. urfinsk Sprog,
hvoraf siden saavel Lappisk som nyere Finsk
har udviklet sig. Der findes fl., indbyrdes meget
forsk. lappiske Dialekter. L.’s Antal udgør
(1910) c. 29000, deraf 18600 i Norge, 7100 i
Sverige, 1500 i Finland og 1700 i Rusland.
Desuden findes, mest i det nordlige Norge og
Finland, ikke faa Blandinger, særlig mellem L. og
Finner.

L. er smaa. For lappiske Mænd i Lule og
Pite Lapmarker angives Legemshøjden at være
150 cm ell. lidt mere, for Kvinderne lidt
mindre. I Norge og Finland ligger Middelhøjden
for lappiske Mænd omkr. 160 cm. Lokale
Variationer forklares delvis ved Raceblanding med
Nabofolkene. Kortskallethed er ligeledes typisk
for L. Et kort og rundt Hoved hører da ogsaa
til det lappiske Skønhedsideal. I tidligere Tid
og delvis endnu i vore Dage har man søgt at
forme det spæde Barns Hoved ved Massage og
snævre Bind og Huer. Hudfarven er lys, lidt

Lapper, Mand og Kone.
Lapper, Mand og Kone.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free