Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gulbrun, Haaret er i Alm. mørkt ell. sort og
ofte meget stridt. Skægvæksten er ringe. Øjnene
er mest brune; de er ikke skævtstillede.
Ansigtet er bredt med fremstaaende Kindben og
spids Hage. Legemet er velproportioneret; L.
er dog ofte noget kortbenede og hjulbenede.
Armene er forholdsvis lange. Hænder og
Fødder er smaa og veldannede. Muskulaturen er
vel udviklet. L., især de nomadiserende,
udmærker sig ved Smidighed, Hurtighed og stor
Udholdenhed paa Vandringer. Synet er skarpt;
men Øjensygdomme er meget alm., utvivlsomt
p. Gr. a. Vinden og den blændende Sne om
Foraaret samt Røgen i Koterne.
Sundhedstilstanden er i Alm. god; dog træffes hos L. de
samme Sygdomme som hos Nabofolkene,
deriblandt Tuberkulose. Dødeligheden er meget
stor hos de spæde Børn. Mange L. naar en høj
Alderdom, Fjeldluftens Renhed er af stor
hygiejnisk Værdi, For en fremmed Iagttager maa
L.’s Renlighedssans synes paafaldende svagt
udviklet. Bad faar kun de smaa Børn; om
Vinteren vasker mange voksne L. ikke engang
Ansigtet. Dog ser de ikke særlig snavsede ud.
En stærk Brug af Vand vilde maaske kun skade
Huden i det strenge Vinterklima.
L. er godmodige, livlige og intelligente
Mennesker. De er gæstfri, især mod Landsmænd.
Overfor fremmede kan de være mistænksomme
og tilbageholdne, hvilket i nogen Grad finder
sin Forklaring i uheldige Erfaringer. Med Mad
viser de sig ikke altid gæstfri, fordi der
navnlig om Sommeren kun findes lidt Mad i
Nomadernes Lejre. Den økonomiske Sans er stærkt
udviklet. Sparsommeligheden skal i ældre Tid
ofte have haft Karakter af en gnieragtig
Paaholdenhed; der fortælles om rige L., der lod
Tjenestefolk og Hunde lide Sult og Nød.
Tidligere samlede L. gerne paa Sølvsmykker og
Dalere, som undertiden blev gemt saa godt, at
Skatten ikke mere kunde findes. I vore Dage
har adskillige L. Penge paa Rente. Men deres
kæreste Eje er Renerne; for den typiske L. er
Renhjorden langt mere værd end Penge. Som
Handelsmænd er L. ikke uden Fiffighed. Tyveri
af døde Ting er næsten ukendt; derimod har
det tidligere været ret alm. at stjæle Rener, og
Rentyveri forekommer endnu.
L.’s Dragt er i sine væsentlige Bestanddele
ens for begge Køn. Inderst paa Kroppen bæres
en til lidt oven for Knæet naaende Kofte af
Vadmel; oven paa denne bærer man om
Sommeren en anden Kofte af samme Stof, om
Vinteren en Pels af Renskind. I Sømmene er
indsyet rødt og gult Klæde som Prydelse. Koften
sammenholdes om Livet af et Bælte af Uld ell.
Læder, til hvilket en bredbladet Kniv og forsk.
Smaating er fæstede. Halsen og Brystet skjules
af et Klæde. Paa Hovedet bæres en høj,
kegledannet Hue af rødt ell. blaat Klæde. Benene
dækkes af Benklæder af Skind ell. Vadmel, der
stikkes ned i Støvlerne. Disse er af Skind, med
spidse, opadbøjede Næser; de er fyldte med
tørret Hø, der gør Tjeneste som Strømper, og
fastbindes om Smalbenet med lange, brogede
uldne Baand. Der findes lokale Variationer i
Klædedragten, som især gør sig gældende m.
H. t. Huerne. I det nordligste Norge og
Finland bærer Mændene saaledes en firkantet Hue,
mindende om en russ. Kuskehue (se Fig.),
medens Kvinderne hos Nordlapperne gerne bærer
en med Blonder og Silkebaand prydet Hue, der
slutter tæt til Hovedet. I de sydligste
Lappedistrikter er Mændene begyndt at aflægge
Nationaldragten, ell. denne viser moderne
Paavirkning; saaledes er Mændenes Kofte her
gerne aaben fortil, som en Frakke.
Efter Levevis inddeles L. i flg. Hovedgrupper.
Fjeldlapper — i Norge Fjeldfinner —
faldes de nomadiserende L., som med deres
Rener opholder sig ovf. Skovgrænsen om
Sommeren, nede i Skovene om Vinteren. I visse Egne
af det nordlige Sverige findes de saakaldte
Skovlapper, der hele Aaret opholder sig
i Skovlandet; deres Rener er betydeligt større
end Fjeldlappernes og udmærker sig endvidere
derved, at de kan udholde Sommervarmen og
Myggeplagen i Fyrreskoven uden at søge op
paa Højfjeldet, saaledes som Fjeldrenerne gør
det. Endelig findes i alle Dele af Lapland en
Mængde Fiskerlapper; i Finland og Norge
bruges Betegnelsen Elvelapper ell.
Elvefinner om de L., der driver Fiskeri i Elvene.
Sølapper kaldes i Finland især de fiskende
L. ved Enare Søen, medens det samme Navn
ell. Søfinner (Havfinner) i Nordnorge bruges
om den lappiske Kystbefolkning. Endelig er
mange L. gaaet over til de kvægavlende og
jorddyrkende Skandinavers Levevis
(Lappiske Nybyggere). Statistiske Oplysninger
om det talmæssige Forhold mellem disse
Grupper savnes for Finlands og Ruslands Vedk. I
Sverige findes (1910) 3640 nomadiserende L., i
Norge c. 1200. Kun et Mindretal af L. er
saaledes Rensdyrnomader; disse udgør imidlertid
den mest særegne, mindst paavirkede Del af L.
og er de egl. Repræsentanter for den lappiske
Kultur.
Intet præger i højere Grad L.’s hele Kultur
end Rensdyravlen. Velstand maales efter
Renhjordens Størrelse; rige L. ejer mange
Hundrede ell. endog nogle Tusinde Rener. Barnet
faar Rener allerede i Faddergave. En Renhjord
kan vokse hurtigt ved naturlig Formering, men
ogsaa aftage meget hurtigt ved smitsomme
Sygdomme, Ulvens Angreb, Ulykkestilfælde —
f. Eks. naar Isen paa en Sø ell. Elv brister
under en Renhjord — og især ved daarlige
Græsningsforhold. Ved vekslende To og Frost
kan der om Vinteren og især om Vaaren danne
sig haard Skorpe paa Sneen, hvorved denne
bliver næsten uigennemtrængelig for Renerne,
især for Renkalvene, der saaledes ikke kan naa
ned til Rensdyrlavene og som Følge deraf
sulter ihjel. En uheldig Vinter kan medføre
Død for Renerne og Fattigdom for L.
Rensdyravlen rummer saaledes betydelige Momenter
af Spænding og Risiko; Begrebet Held eller
Lykke med Renerne spiller en stor Rolle for
L.’s Bevidsthed og var i den hedenske Tid med
til at præge deres Religion. Endnu er det i
første Række Renen, der betinger Nomadernes
daglige og aarlige Livsførelse; og saa længe
der endnu drives Rensdyr avl af L., vil en stor
Del af dette Folks kulturelle Særegenheder
vedblive at eksistere, til Trods for den i vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
