- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
454

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - L'Archevesque, Pierre Hubert - Larcy, Roger Saubert, Baron de - Lardal - Lardalit - Larderellit - Lardner, Dionysius - la recherche de la paternité est interdite - Laredo (By i Spanien) - Laredo (By i U. S. A.) - Larer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gustaf II samt Gravmælet (1775) i Byarums
Kirke over Gabriel v. Seth. Den fr.
Kunstretning, L. repræsenterede, fik i Sverige sit
Grundstød gennem L.’s egen Elev: Sergel.
A. Hk.

Larcy [lar’si], Roger Saubert, Baron de,
fr. Statsmand (1805—82), var 1827—30
Fuldmægtig for den kgl. Prokurør i Alais, blev derefter
Sagfører og vandt tidlig Ry ved sin
Veltalenhed i politiske Sager. Ogsaa udtalte han aabent
sine legitimistiske Grundsætninger i et
Flyveskrift 1831 om »Revolutionen og Frankrig«.
1839—46 sad han i Deputeretkamret og var
1843 en af de 5 Medlemmer, der bragte
Partiets Prætendent, Greven af Chambord, deres
Hyldest i London. 1848—51 var han Medlem af
Nationalforsamlingen og stemte stadig med
Højre; deltog i Decbr 1851 i Protesten mod
Statskuppet og søgte 1864 og 1868 forgæves
Valg som Oppositionens Kandidat. Febr 1871
valgtes han til Nationalforsamlingen og toges
kort efter af Thiers til Minister for de offentlige
Arbejder indtil Novbr 1872; var siden en af
Lederne for det monarkistiske Højre og blev
paa ny Minister for de offentlige Arbejder
under Broglie Novbr 1873—Maj 1874. Endelig
valgtes han 1877 til livsvarig Senator.
E. E.

Lardal, Herred, Larvik Sorenskriveri,
Larvik Amt, Vestfold Fylke (1920) 2524 Indb.,
ligger i en Strækning af 28 km paa begge Sider
af Numedalslaagen med omtr. 2/3 paa Vestsiden
og 1/3 paa Østsiden af denne. Elven strømmer
rolig med kun enkelte større Stryk gennem en
aaben paa begge Sider veldyrket og
tætbebygget Dal, indrammet af svagt skraanende,
skovklædte Aase. Fjeldene naar paa Vestsiden deres
største Højde inden for L. og kulminerer i
Grænse toppene Vindfjeld 623 m og Vettakollen
472 m. Paa Østsiden af Laagen er Fjeldene
lavere. Foruden Agerbrug og Skovdrift, som er
de vigtigste Næringsveje, drives en betydelig
Laksefangst i Laagen. Af industrielle Anlæg
mærkes Møllebrug, Osterier, Savbrug,
Tørvstrøfabrik. Herredet danner et Præstegæld
med 3 Sogne, Svarstad Hovedsogn i Midten,
Hems Anneks i N. og Styrvold Anneks i S. L.
er vel forsynet med Veje, Chaussé fra Larvik
til Kongsberg gaar langs Elven; over
Hvittingfoss staar det i Jernbaneforbindelse med
Holmestrand og Tønsberg. Herredets Areal er 278,9
km2, hvoraf 5,6 km2 Elv og Søer, 38 km2 Ager
og Eng, 212 km2 Skov, Resten er Udmark, Myr
og Vand. Antagen Formue 1920 17670000 Kr,
Indtægt 2459000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Lardalit, en Varietet af Nefelinsyenit,
udbredt mellem Laagendalen og Farrisvandet.

Larderellit, et naturlig forekommende,
monoklint Ammoniumborat fra de toskanske
Borsyrekilder.
(N. V. U.). O. B. B.

Lardner [’£a.ədnə], Dionysius, engelsk
Matematiker, f. i Dublin 1793, d. i Neapel 1859.
L., der 1828—40 var Prof. i Fysik og Astronomi
ved University College i London, har skrevet
forsk. Afh. og Lærebøger, deriblandt
Differential and integral calculus (1825). Mest Bet. har
hans Arbejde for at sprede Kendskab til
Videnskaben. 1830—44 udgav han en Cuclopædia (134
Bd), hvori han selv skrev en Mængde Artikler
om Matematik og Fysik.
Chr. C.

la recherche de la paternité est interdite
[la-r’∫ær∫-dö-la-patærni’te-æt-ætær’dit] ɔ:
Eftersøgning af, hvem der er Fader til et uægte
Barn, er forbudt. Denne for Barnefædre meget
bekvemme Regel indeholdtes i den fr. Code civil
Art. 340 og begrundedes i fr. Teori ved en
Henvisning dels til den Skandale, som saadan
Eftersøgning kan bringe over respektable
Familier, dels til den Usikkerhed, der let kan hæfte
ved saadan Eftersøgnings Resultat. Loven
hjemlede kun een Undtagelse, gaaende ud paa, at,
naar en Kvinde var blevet bortført, og
Besvangrelsestidspunkt faldt sammen med
Bortførelsestidspunktet, kunde Bortføreren erklæres for
Barnefader. Reglen er imidlertid nu bortfaldet
ved Lov 16. Novbr 1912, der ændrer Indholdet
af Art. 340 derhen, at det uden for Ægteskab
avlede Barn har Ret til at faa Faderskabet
anerkendt ved Dom i en Række nærmere
angivne Tilfælde, hvor der enten foreligger en
særlig Skyld hos Faderen ell. en skriftlig ell.
notorisk Anerkendelse fra denne. (Se »Ugeskr.
f. Retsv.«, 1913 B, S. 44). Se i øvrigt uægte
Barn
.
E. T.

Laredo [la’ræðå], By i det nordlige Spanien,
Prov. Santander, ligger 56 km NV. f. Bilbao
ved Asons Munding i den af Marron dannede
Strandsø (Ria) og over for Santona. (1920) 5200
Indb. Ganske god Havn og betydelig Handel
med Fisk.
C. A.

Laredo [£ä’reidou?], By i U. S. A., Stat Texas,
ligger 355 km SSV. f. Austin paa venstre Bred
af Rio Grande del Norte lige over for den
meksikanske By Nuevo L. (1910) 14695 Indb. L.
er Jernbaneknudepunkt og driver livlig Handel
med Meksiko.
N. H. J.

Larer, guddommelige Væsener, der hos
Romerne tænktes navnlig at værne om Husets og
Familiens Velfærd. Det synes, at man i L. har
set Guddomme af lgn. Natur som de gr. Heroer,
udmærkede, særlig fortjente Afdøde, der var
gaaede ind i Gudernes Tal og navnlig
beskyttede deres egen Æt. De har saaledes
Virksomhed tilfælles med Vesta og med Penaterne, fra
hvem de ofte ikke kan skilles. Lar-Kultus’en er
meget gl. I Husene dyrkedes de ved Arnerne,
hvor deres Billeder, som i den ældre Tid var af
Træ, blev opstillede. Der ofres daglig til dem,
navnlig dog paa Kalendæ, første Maanedsdag,
samt paa Familiefestdage. Ofringerne bestaar
af Røgelsedele ell. Blomstervarer. Besøger
Familiefaderen sit Hus, gælder hans første Gang
L. paa Arnen, og skal han drage bort, undlader
han ikke først at bede til dem. Naar Husets
Søn bliver voksen og aflægger sin Amulet
(bulla), hænges den om Halsen paa L., og den
nygifte Brud lægger paa Arnen en As som Offer.
L. er fortrolige med alt, hvad der gaar for sig
i Huset. Til dem henvender man sig, naar man
er i Nød, og det er et Udtryk for den dybeste
Jammer, naar man kaster L.’s Billeder ud af
Huset, idet man derved viser, at man anser
dets Fremtid for haabløs. Kun meget faa Sagn
beskæftiger sig med L., der ogsaa i senere Tid
vedblev at staa som taagede, mere ubestemte
guddommelige Skikkelser. Som den enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free