Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larifari - Laring - Larino - Lario - Larissa - Laristan - La Rive, A. A. - Larive, Jean Maudit - Larivey - Larivière, Pierre Louis de - Larix - Larkhall - Larkin, James - Larkollen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omkvædet La Faridondaine, La Faridondon. En
anden Forklaring udleder det af holl. larie,
Snak, og lat. fari, at tale; den er vist hentet alt
for langt borte.
E. G.
Laring (Søv.) kaldes smaa Vindpust under
ellers stille Vejr, der giver Vandets spejlglatte
Overflade en let Krusning.
C. B-h.
Larino, Kredsby i Syditalien, Prov.
Campobasso, Bispesæde, teol. Seminarium, har
Ringmure, Vinavl, Olietilvirkning og (1911) 7300
Indb. I Nærheden findes Rester af Amfiteatret
i det gl. Larinum.
C. A.
Lario, se Como-Søen.
Larissa, Tyrkernes Jenishehr, By i det
nordlige Grækenland, Landskab Thessalien,
Nomos L. (8073 km2 med [1920] 239500 Indb.),
ligger i det nordøstlige Thessalien ved højre Bred
af Floden Salamvria. (1920) 20700 Indb. L., der
under Tyrkernes Herredømme overvejende var
beboet af Tyrkere, gik stærkt tilbage, da de
fleste velhavende Tyrkere udvandrede 1881 ved
Byens Afstaaelse til Grækenland; en senere
Udvandring fandt Sted 1898, og Byen prægedes
stærkt af de talrige forfaldne og lukkede
Moskeer og tyrk. Begravelsespladser. I de senere
Aar er der sket en livlig gr. Indvandring, og
da Byen ligger som Centrum i det frugtbare
thessaliske Lavland og er blevet forbundet ved
Jernbaner med Athen og Saloniki, foruden med
Kystbyen Volo, er den blomstret livlig frem med
betydelig Handel og Industri i Silke, Bomuld,
Læder og Tobak. Den er Hovedstad i et Nomos
af s. N., er Sædet for en gr. Ærkebiskop og har
et Gymnasium.
C. A.
L. (Larisa) var i Oldtiden den betydeligste
By i Thessalien og laa ved Peneios-Floden i en
særdeles frugtbar Egn. Den beherskedes i lang
Tid af en Adelsslægt, Aleuaderne; men da de af
Frygt for Tyrannerne i Ferai paakaldte Kong
Filip af Makedoniens Hjælp, bemægtigede han
sig selv saavel L. som det øvrige Thessalien. Da
Thessalien 196 f. Kr. fik sin Frihed tilbage, blev
L. Hovedstaden i det thessaliske Forbund,
Endnu i Romertiden var det en anselig By.
H. H. R.
Laristan, Landskab i det sydlige Persien
ved Kystéri af den pers. Havbugt.
M. V.
La Rive [la-’ri.v], A. A., se de la Rive.
Larive [la’ri.v], Jean Maudit kaldet, fr.
Skuespiller, f. 6. Aug. 1747 i La Rochelle, d. 30.
Apr. 1827 i Montlignon. L. debuterede 3. Decbr
1770 paa Théâtre Français, fik hurtig et stort
tragisk Repertoire og blev ved Mlle Clairon’s
Protektion Sociétaire allerede Apr. 1775. Efter
Lekain’s Død (1778) var L. i nogle Aar
Indehaver af de store tragiske Roller. Vel
fortrængte hans Kollegers Intriger, der endog
udartede til Arrangement af en Udpibning, ham
en kort Tid fra Scenen, men det var dog først,
da den opgaaende Stjerne Talma fordunklede
ham, at han opgav sin Skuespillervirksomhed
og blev Lærer i Deklamation. Sine Teorier
herom saralede han i et Par fortjenstfulde
Lærebøger: Réflexions sur l’art théâtral (1801) og
Cours de déclamation, I—II (1810). En halv
Snes Aar før sin Død optraadte L. sidste Gang
paa Scenen ved en Velgørenhedsforestilling paa
Théâtre Italien (25. Apr. 1816) under stærkt
Bifald som Orosman; Sine sidste Leveaar
tilbragte han i landlig Ro paa en Gaard i
Montmorency-Dalen.
(A. A.). C. B-s.
Larivey [lari’væ], se L’Arrivey.
Larivière [lari’viæ.r], Pierre Louis de,
fr. Maler, f. 1798 i Paris, d. 29. Febr 1876, Elev
af Guérin, Girodet-Trioson og Gros, hører til
den Kreds af Malere, som under
Juli-Kongedømmet overlæssedes med officielle Bestillinger,
og i hvis Arbejder prosaisk Aand og retoriske
Gebærder ofte indgaar en lidet tiltalende
Forening. Han udførte Slagbilleder m. m. for
Versailles. Størst Interesse knytter der sig til hans
mange Portrætter, f. Eks. General Rumigny
(1833, Mus. i Amiens), Beien af Tunis (1847),
Minister Bineau (1856, Mus. i Angers). I Mus. i
Bordeaux »Jesus paa Oliebjerget«.
A. Hk.
Larix, se Lærk.
Larkhall [’£a.əkhå.£], By i det sydvestlige
Skotland, Lanarkshire, ligger 5 km SØ. f.
Hamilton og har Kulgruber, Haandstolevæveri,
Blegerier. (1921) 13079 Indb.
N. H. J.
Larkin [’£a.əkin], James (»Jim«), irsk
Arbejderfører, f. c. 1875, var 1908 Medstifter af
Irish Transport Workers Union, oprettede 1911
Bladet The Irish Worker, ledede s. A. en
Transportarbejderstrejke i Belfast, og i de flg. tre Aar
drev han det irske Byproletariat frem til en
social Kamp, der var lige saa meget rettet mod
den nationalt- som mod den engelsksindede
Overklasse, hvilket paadrog ham, som selv var
Katolik, Romerkirkens Fjendskab. Efteraaret
1913 vakte han Opmærksomhed i hele det
britiske Rige, ja i hele Verden ved sin voldsomme
Optræden under Strejker i Dublin, og han kan
siges at have indvarslet ny Metoder i
Arbejdskampen ved sin Forkasten af den ældre
Fagforeningsbevægelses lovlydige
Forhandlingspolitik (»til Helvede med Kontrakter!«) og sin Iver
for Sympatistrejker. Han arresteredes for Trods
mod .Øvrigheden og Oprørsagitation og fik
Fængselsstraf, der dog forkortedes, fordi den
offentlige Mening i England, hvor han optraadte
paa store Møder, for en Del gav ham Ret i
hans Klager over Arbejdernes Løn- og
Boligforhold. Hans Voldsomhed bragte ham
imidlertid snart i Misforhold til de eng.
Fagforeningers anseligere Ledere; hans Taktik led
foreløbig Nederlag, og hans Rolle var udspillet.
Hans Virken fik varig Bet. i Irland selv ved
at skærpe Uafhængighedstilhængernes
Opmærksomhed for sociale Spørgsmaal; den ny irske
Fristats Mænd kom dog i skarpt Misforhold til
ham og hans Meningsfæller.
P. L. M.
Larkollen, Strandsted paa Østsiden af
Kristianiafjorden i Rygge Herred, Østfold Fylke,
har en god Havn dækket af Øerne Kollen og
Eløen. Stedet havde tidligere større Bet., og
var der til Havnens Forsvar anlagt en Skanse,
der førte Navn af »Frederiksodde«. Opført 1710
er den nu for længst nedlagt. L. er i de
senere Aar blevet mere og mere søgt som
Sommeropholdssted, og er der i Nærheden bygget
fl. smukke Villaer. Her er Told- og
Lodsstation. Stedet staar i livlig Dampskibsforbindelse
med Kria og Smaalensbyerne, samt ved
Dilling Station i Forbindelse med Jernbane og har
fl. Hoteller. (1920) 212 Indb.
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
