Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Rochefoucauld - Larochejacquelein - La Rochelle - La Roche sur Yon - Laromiguière, Pierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Officer under Ludvig XIV og Ludvig XV, men faldt
i den sidstes Tid i Unaade 1744.
3) François Alexandre Frédéric,
Hertug af L.-Liancourt, f. 11. Jan. 1747, d. 27.
Marts 1827. Han var allerede som ung optaget
af en ivrig filantropisk Virksomhed, der bl. a.
fik Udtryk i, at han paa sit Gods oprettede en
Mønsterskole for fattige Soldaters Børn, der
1788 fik Navnet École des enfants de la patrie.
Han blev Medlem af Nationalforsamlingen 1789
og sluttede sig her til de maadeholdne Mæglere.
Efter 10. Aug. 1792 flygtede han til England,
og siden drog han videre til Nordamerika. Sit
Ophold her har han skildret i Voyage dans les
États-Unis de l’Amérique fait en 1795—98 (8
Bd, 1799), og desuden fremkaldte hans Indtryk
fra denne Rejse Værket Les prisons de
Philadelphie (1796), hvor han ivrig bekæmpede
Dødsstraffen. Under Konsulatet vendte han tilbage til
Frankrig, og 1814 blev han Medlem af
Pairskamret, hvor han tilhørte den liberale
Opposition. Han genoptog sin filantropiske
Virksomhed og begyndte saaledes
Sparekassebevægelsen i Frankrig.
En Sidelinie, der allerede c. 1500 skilte sig
ud fra Familiens Hovedlinie, tilhører:
1) Sosthènes, Markis af L., Hertug af
Doudeauville (1785—1864). Han var en ivrig
Legitimist og har talt sit Partis Sag i sine Pensées
(1835) og Mémoires (5 Bd, 1836—37). 2) Marie
Charles Gabriel Sosthènes, Greve af
L., Hertug af Doudeauville, Søn af ovenn., f.
1825, d. 1908. Ligesom Faderen sluttede han sig
til Legitimisterne, og han var disses betydeligste
Ordfører i den fr. Rigsdag.
P. M.
Larochejacquelein [la-rå∫зa’klæ], fr.
Adelsslægt, der angives at stamme fra 13. Aarh.
Til den hører:
1) Henry Duverger, Greve af L., f. 30.
Aug. 1772, d. 4. Marts 1794. Han emigrerede
efter Opstanden 10. Aug. 1792, men vendte siden
tilbage for at deltage i Vendée-Oprøret, for
hvilket han en Tid var Fører. Her faldt han.
2) Louis Duverger, Markis af L., f. 29.
Novbr 1777, d. 4. Juni 1815, Broder til ovenn.
Ogsaa han emigrerede, og først 1801 vendte han
tilbage til Frankrig. 1814 sluttede han sig til
Bourbon’erne, og da Napoleon var vendt
tilbage, faldt han i en Fægtning mod dennes
Soldater.
3) Marie Louise Victoire de L., f.
de Doumissan, f. 25. Oktbr 1772, d. 15.
Febr 1857. Hun var først gift med Markis’en af
Lescure; efter dennes Død 1793 flygtede hun
fra Frankrig, men 1795 vendte hun tilbage, og
1801 ægtede hun ovenn. L. D. d. L. Hun har i
royalistiske Kredse vundet stor Berømmelse ved
den Dristighed, hun viste under Revolutionens
Farer. Sit Liv har hun skildret i sine Mémoires
(1815 ff.).
4) Henry Auguste Georges
Duverger, Markis af L., f. 28. Septbr 1805, d. 7. Jan.
1867, Søn af de to forannævnte. Allerede 1815
udnævntes han til Pair, og som ganske ung
deltog han i Felttogene i Spanien 1823 og paa
Balkan-Halvøen 1828. 1830 opgav han i Harme sin
Pairværdighed, og han deltog derpaa i
Legitimisternes mislykkede Oprørsforsøg i Vendée.
1842 blev han Deputeret, og senere sluttede han
sig 1851 til Napoleon III, der 1852 udnævnte
ham til Senator.
P. M.
La Rochelle [la-rå’∫æl], stærkt befæstet By i
det vestlige Frankrig, Landskab Aunis, Dept
Cbarente-Inférieure, ligger 404 km SV. f. Paris
véd en lille Bugt fra Atlanterhavet, som aabner
sig mod Pertuis d’Antioche, næsten lige over for
Østspidsen af den foranliggende Kystø Ré. 1921
39770 Indb. Den er Bispesæde, har fl.
videnskabelige Institutioner, Mus. og Bibliotek. L. R.
har for en stor Del bevaret et gl. Præg. Den
noget tunge Domkirke ligger paa en af
Frankrigs smukkeste Pladser, Place d’armes. I
Nærheden af Promenadepladsen Le Mail ligger en
stor Søbadeanstalt. Befolkningen lever af
Fiskeri og Sardintilberedning, samt lidt Handel
og Industri. Dens Havn er en af de sikreste
og bedst tilgængelige paa Frankrigs Vestkyst.
Den er beskyttet af den 1454 m lange
Richelieu-Dæmning og staar ved en Kanal i Forbindelse
med Sèvre. Den har smukke Levninger af sine
middelalderlige Befæstningsanlæg. 1883—90
anlagdes en ny Havn La Pallice, 4 km V. f.
L. R. — L. R. var 1360—72 i eng. Besiddelse.
Efter Reformationen blev den stærkt befæstet
og ansaas for Hugenotternes fasteste Bolværk.
Den 24. Juni 1573 maatte den efter 6 1/2
Maaneds Belejring overgive sig til Katolikkerne,
hvorpaa den for Protestanterne heldige Fred i
L. R. blev sluttet. Byen vedblev ogsaa at være
den hugenottiske Oppositions Midtpunkt, indtil
den efter en haard Belejring fra 10. Aug. 1627
til 28. Oktbr 1628 faldt i Richelieu’s Hænder.
Den er Fødested for Fysikeren Réaumur,
Botanikeren Aimé Bonpland og Admiral Duperré.
(Litt.: Barbot, Histoire de L. R. [Paris
1886—90]).
N. H. J.
La Roche sur Yon [la-’rå∫-syr-i’jå],
1808—14 og 1848—70 kaldet Napoléon-Vendée
og 1814—48 Bourbon-Vendée, By i det
vestlige Frankrig, Dept Vendée. (1911) 11417
Indb. Den er Krydsningssted for
Jernbanelinierne Tours—Sables d’Olonne og
Nantes—Bordeaux, men i øvrigt en død og monoton By,
der kun har Bet. som administrativt Centrum
for Dept Vendée. Byen blev Vendée’s Hovedstad
25. Maj 1804.
N. H. J.
Laromiguière [laråmi’giæ.r], Pierre, fr.
Filosof (1756—1837), var i nogle Aar
under det første Kejserdømme Professor i
Paris og øvede ikke ringe Indflydelse,
ogsaa ved sine Skrifter, blandt hvilke Leçons
de Philosophie (1815—18 og siden i mange
Udgaver) er det vigtigste, et ved sin smukke Stil
og klare Fremstillingsform endnu stadig
læseværdigt Værk. Han udgaar fra Condillac, hvis
Lære han dog i nogen Grad omformer, idet
han som det fundamentale i Sjælelivet antager
ikke Fornemmelserne, men Opmærksomheden,
hvoraf opstaar en Sammenligning, der
bestemmer Tingenes indbyrdes Forhold i deres
Simpelhed, og den diskursive Tænkning, der bringer
Klarhed over de mere komplicerede Forhold.
I Logikken udvikler L. ogsaa Condillacs
bekendte Teori, og han reducerer alle almene
Ideer til blotte Benævnelser.
W. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
