Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - L'Arronge, Adolf - Larroumet, Gustave - Lars - Larsen, Adolph Alfred - Larsen, Alfred Christian - Larsen, Alfred Valdemar - Larsen, Amund Bredesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Komedier med en fremtrædende,
moralisèrende Tendens kan nævnes: »Mein Leopold«
(1873, opført i Kbhvn under Titelen »Min egen
Dreng«), »Hasemann’s Töchter« (1877), »Doktor
Klaus« (1878), »Wohlthätige Frauen« (1879),
»Haus Loney« (1880), »Der Kompagnon« (1880),
»Die Sorglosen« (1882) og »Der Weg zum
Herzen« (1884), samt Tragedien »Lorelei« (1886).
Han ledede 1893 Deutsches Theaters Gæstespil
paa Pagmarteatret.
(C. A. N.). C. B-s.
Larroumet [laru’mæ], Gustave, fr.
Litteraturhistoriker (1852—1903). Efter at have været
Lærer ved forsk. Latinskoler blev han 1888
Direktør for École des beaux-arts i Paris og
1891 Docent i fr. Sprog og Litteratur ved
Sorbonne. L. har bl. a. udgivet Marivaux, sa vie et
ses œuvres (1883), La comédie de Molière,
l’auteur et le milieu (1886), et grundigt Arbejde
med fl. ny Synspunkter, desuden fl.
Klassikerudgaver af fr. Tragedier og et Udtog af sine
talrige i Blade og Tidsskrifter først fremkomne
Artikler: Études d’histoire et de critique
dramatique (1892) og Études de littérature et
d’art (4 Bd, 1893—96), Petits vortraits et notes
d’art (2 Bd, 1897, 1902), Racine (1898),
Nouvelles études d’histoire et de critique dramatique
(1899). Efter hans Død udkom Derniers
portraits (1904).
S. Ms.
Lars, dansk Mandsnavn, opstaaet af
Helgennavnet Laurentius, der ogsaa, især paa jysk
Omraade, har udviklet sig til Lavrids og Lavst.
Larsen, Adolph Alfred, dansk Maler
og Raderekunstner, f. 27. Novbr 1856 i Kbhvn.
Har fra 1887 udstillet større og mindre danske
Landskaber, af hvilke et, »Det indre af en Skov
med gamle Træer«, 1893 blev købt til
Nationalgaleriet efter at have indbragt ham den
Neuhausen’ske Præmie; to Aar senere erhvervede
Galeriet hans »Vinteraften«. L. har ogsaa
udgivet en Del Raderinger.
(S. M.). P. J.
Larsen, Alfred Christian, dansk
Teolog og Forf., f. i Randers 12. Jan. 1840, d. 12.
Febr 1914 i Kbhvn, blev Student fra Randers
Skole 1857, cand. theol. 1862. Som Kandidat
var han en Tid lang Lærer ved
Borgerdydskolen paa Christianshavn, men drev for øvrigt
teologiske og filosofiske Studier og udgav 1865
den interessante af Kierkegaard paavirkede
Afhandling: »Samvittighed og Videnskab«. En
lovende Fremtid i Kirkens ell. Universitetets
Tjeneste syntes at kunne forudses, men i sin
flg. Forfattervirksomhed (saaledes i det lille
»Skriftemaal om Nadveren«, 1871, og
»Theologiske Smuler«, 1872) nærmede L. sig mere og
mere en fri-religiøs-human Livsanskuelse, hvis
betydeligste Repræsentant i Landet han var, og
var derved fattet paa at slaa ind paa en anden
Livsbane. 1870 fik han Ansættelse ved det store
kgl, Bibliotek og virkede der som Inspektør paa
Læsesalen; 1905 Bibliotekar. Ved Siden deraf
udfoldede han, en iderig og stræbende
Sandhedssøger, utrættelig virksom og alsidig
interesseret, en betydelig Forfattervirksomhed (48
Bøger og Skr). Som Teolog fortsatte han først
de i 1860’erne til Brug for de Studerende
udgivne Fortolkninger af de fleste af Det ny
Testamentes Breve, medens han 1890
overflyttede sin Fortolkningsvirksomhed til Det gamle
Testamente. Den begyndte med »De fem
Mosebøger. Vejledning til historisk-kritisk
Bibellæsning« og fortsatte med Oversættelser og
Forklaringer af »Højsangen«, »Profeten Daniel og
Esters Bog«, »Prædikerens Bog«, »Jobs Bog«,
»Salomons Ordsprog«, »Salmerne«, »Profeten
Jesaja« og nogle af de mindre Profeter, alt
anlagt paa at gøre Bibelens Bøger mere
tilgængelige for Lægfolk. — Sin fri Religiøsitet har
han, særlig under Pseudonymet Theodoros,
udviklet i en Række populære Skr, i hvilke
han fra forsk. Synspunkter vender sig kritisk
mod dansk Kirkelighed og officiel Teologi
(deriblandt »Breve til en Landsbypræst«, 1876). —
Som filosoferende Forf. har han under eget
Navn udgivet »Lystfølelse og Sædelighed«,
»Fremtidens Religion«, »Om Ægteskabet«,
»Æstetiken og Livet« og »Paulus og Kristus«.
Igennem feele sit Liv deltog han, der var ugift,
og i 47 Aar vel havde sit egl. Hjem i
»Studenterforeningen«, i Studenterlivets politiske,
sociale og litterære og i det hele i Tidens
Rørelser med Foredrag og Afh. og ydede her en
ejendommelig personlig Indsats i det
akademiske Liv, paa een Gang elskelig og inderlig,
sarkastisk og humoristisk, altid kritisk æggende
og utrolig slagfærdig i Debatten, som han var.
— Disse Foredrag og Afh., der opr. tryktes
i forsk. Tidsskr, udkom efter hans Død i to
værdifulde, af Livsvisdom og ægte
Menneskelighed fyldte Bind: A. C. L., »Gennem mange
Aar. Foredrag og mindre Afh.«, I—II (Kbhvn
1915). De giver virkelig A. C. L. gennem de
mange Aar, idet han saaledes er med i dem,
at de indirekte skildrer ham og desuden har
en Indledning, der i direkte Meddelelse giver en
Selvbiografi. (Litt.: Alfr. Ipsen, »Litterære
Portrætter«, S. 1—15 [1906]; Vald. Brenk,
»A. C. L.« i »Tilskueren« [1914]; Carl
Dumreicher, »A. C. L. Mindetale i
Studenterforeningen« [»Akad. Ugeblad« [1914]).
Cl. W.
Larsen, Alfred Valdemar, dansk
Maler og Illustrator, f. i Nærheden af Horsens
12. Maj 1860. Efter at have gennemgaaet
Kunstakademiet malede han en Tid under
Krøyer. Særlig har L. gjort sig bemærket ved
sine af Foreningen »Fremtiden« udgivne
Tegninger »Gamle Huse i Kbhvn« samt ved sine
Illustrationer til 3. Udg. af Fabricius’
»Danmarkshistorie«, Bering Liisberg’s »Kristian den
Fjerde« og Trap’s »Danmark«.
(S. M.). P. J.
Larsen, Amund Bredesen, norsk
Dialektforsker, f. i Grue Præstegæld i Solør 15.
Decbr 1849, Student 1866, cand. mag. 1878,
Adjunkt i Arendal 1883, tog Doktorgraden 1895
paa sin Afh. om »Lydlæren i den solørske
Dialekt især i dens Forhold til Oldsproget« (1894),
den første paa moderne fonetisk Videnskab
byggede Beskrivelse af et norsk Bygdemaal.
Han er en udmærket Kender af de norske
Dialekter; hans vigtigste Skr er »Oversigt over de
trondhjemske dialekters slægtskabsforhold«
(1886), »Oversigt over de norske bygdemål«
(1898), »Kristiania bymål. Vulgærsproget med
henblik paa den utvungne dagligtale« (1907),
»Bergens bymål« (sammen med Gerhard Stoltz,
1911—12), »Om Sognemålene« (1923) og
Nedenes Amt af »Norske Gaardnavne« (1905 ff.),
foruden mindre Afh. i Trondhjem og Kria
Videnskabsselskabers Skr.
(Halvdan Koht). Wt-K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
