- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
464

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes - Larsen, Johannes Ephraim

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Oliebilleder. (Litt.: Johs. V. Jensen,
»Joh. L. og hans Billeder« [1920]).
P. J.

Larsen, Johannes Ephraim, dansk
Retslærd og Politiker, f. i Kbhvn 11. Febr 1799,
d. smst. 16. Novbr 1856: Født af fattige
Forældre i en fugtig og mørk Kælderlejlighed
arbejdede L. sig selv frem; skarp og klar var
hans Tanke, praktisk hans Sans, ukuelig hans
Villie og Energi, utrættet og over det alm.
Maal hans Arbejdskraft. Efter sin Konfirmation
blev L. i 14-Aars Alderen ulønnet Ekstraskriver
i General-Toldkammer og Kommercekollegiet,
1815 Ekstraskriver ved Kbhvn’s Politiret,
Exam. juris 1816, s. A. Kopist, 1818 Fuldmægtig
i Politiretten, 1819 Student, 1825 Cand. juris,
1826 Politisekretær, 1828 Politiassistent, 1831
Prof. extraord. ved Univ., 1836 Prof. ord. og
Assessor i Konsistorium, 1839 ekstraordinær
Højesteretsassessor, 1856 Justitiarius i
Højesteret. I Ledelsen af Univ.’s administrative
Anliggender tog L. vigtig Del, bl. a. som 3 Gange
valgt Rektor. 1836 Medlem af det kgl. danske
Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog,
1839 Medstifter af, 1853 Formand for »Historisk
Forening«, 1841 Medlem af det kgl. danske
Videnskabernes Selskab. I L.’s videnskabelige
Forfatterskab rager fremfor alt op hans
retshistoriske Arbejder, men ligesom han vistnok
selv betragtede sin retshistoriske Forsken som
tjenende ell. som en nødvendig Forudsætning
for den rette Forstaaelse af den positivt
gældende Ret, saaledes udøvede han ogsaa som
Lærer og Skribent navnlig Indflydelse ved sin
dogmatisk-systematiské Forelæsnings- og
Forfattervirkomhed. Som Forelæser var han
ingen Skøntaler, hans gennemærlige, umiddelbare
og sandhedskærlige Natur skyede al retorisk
Prunk, men i hvert Fald de fremmeligere af
de Studerende fik ved L.’s Docentvirksomhed
Impulser af varig Bet.; F. T. J. Gram udtaler
saaledes, »at ved L.’s Eksaminatorier gik
Retsvidenskabens Lys op for ham«. Som Forfatter
er L. ingen Ørsted og lige saa lidt som de
øvrige efter-Ørsted’ske Skribenter nogen
Banebryder, men han var en Fuldender og
Fortsætter af Ørsted’s Gerning. De efter L.’s Død
udgivne Forelæsninger over Privatretten, Civil-
og Kriminalprocessen og Statsretten, baade den
før og efter Grundloven af 5. Juni 1849
gældende, var i Virkeligheden systematiske
Lærebøger og benyttedes længe som saadanne; den
af L. sammen med P. G. Bang forfattede
»Systematisk Fremstilling af den danske
Procesmaade« (I—V, 1837—43. Opr. offentliggjort i
»Juridisk Tidsskrift«) var indtil Nellemann’s
Arbejder det processuelle Hovedværk i dansk
Retslitteratur, og Gram’s »Den danske
Formueret« skylder efter Forfatterens eget Udsagn for
en stor Del L. sin Tilblivelse. Retshistorien som
Undervisningsfag overtog L. først efter
Kolderup-Rosenvinge’s Død 1850, og han naaede da
heller ikke som sin Forgænger at levere en
fuldstændig Fremstilling deraf — han var i
øvrigt ikke som Rosenvinge nogen Arkivets
Mand, ej heller Udgiver af retshistoriske
Kilder —, kun Tilføjelser og Rettelser til ældre
Forf.’s Skr, vægtige og udførlige Anmeldelser
o. l.; men hans retshistoriske Afh. hører til
dansk videnskabelig Litteraturs ypperste
Frembringelser, der paa mange Punkter har
indvundet nyt Land og stadig sysselsætter
Historikere og Retsforskere. L.’s Debutarbejde
»Yderligere Undersøgelse over Kong Christian
den andens Love« (»Juridisk Tidsskr.«, XI,
1825) efterfulgtes af de berømte »Bidrag til de
gl danske Provinsiallovbøgers Historie«
(»Juridisk Tidsskr.«, XIII, XIV og XV, 1827—28),
»Om det saakaldte ekstraordinære Tyvsbevis«
(L. c. XX, 1833), der fik legislativ Bet. ved
Forord, af 8. Septbr 1841, »Om
Kongeværdighedens Arvelighed fordum i Danmark«
(Molbech’a »Nord. Tidsskr.«, V, 1836),
Universitetsprogrammerne De comitiis et senatu regni
Daniæ ante mutatam a. 1660 reipublicæ formam

(1838) samt »Om de danske Kongers personlige
Deltagelse i Retsplejen fra de ældste Tider
indtil den nuv. Tid« (1839), de to Afh. »Om
Samforleningsinstitutet« i »Antislesvigholstenske
Fragmenter« (I, 1848) og det mod Jón
Sigurðsson rettede Universitetsprogram »Om Islands
hidtilværende statsretlige Stilling« (1855, overs.
paa Islandsk 1856), klart og ædrueligt, men
dog vistnok ikke med fuldt tilstrækkeligt
Kendskab til det dsl. Kildemateriale. Efter L.’s Død
udgaves hans »Samlede Skr« (I—X, 1857—61);
10. Bd indeholder »Blandede Afh.,
Udarbejdelser og Foredrag, fortrinsvis af politisk Indhold«.
Som aktiv Deltager i det politiske Liv
optraadte L. fra 1841, da han af Kongen
udnævntes til Medlem af Stænderforsamlingen,
Vicepræsident i Roskilde og Viborg 1844 og 1846,
1848 Medlem af den grundlovgivende Rigsdag,
hvor han uden Resultat stillede Forslag om
Rigsdagens Sammensætning af et Etkammer,
Medlem af Folketinget, fra 1853 til sin Død af
Landstinget, dog med en Afbrydelse 1854—55,
da han nedlagde sit Mandat som Følge af
Ministeriet Ørsted’s Optræden over for
Embedsmændene. Fra et opr. konservativt Stade var L.
havnet i det nationalliberale Parti. For det
sønderjyske Spørgsmaal nærede han levende
Interesse; som Medlem af »Syvstjernen« var han
1844 Medstifter og Medleder af den slesvigske
Hjælpeforening; for ham med sit varme
Fædrelandssind var Bevarelsen af Sønderjyllands
Forbindelse med Moderlandet en Livssag. Til
Afbenyttelse under Forhandlingerne om
Ordningen af Tronfølgen i Monarkiet udarbejdede L.
efter Udenrigsminister Reedtz’ Opfordring
Afhandlingen »Om Arvefølgeordningen efter den
af Kong Frederik III under 14. Novbr 1665
udstedte Kongelov« (1851); han var Forfatter af
Udvalgsbetænkningen om det kgl. Budskab ang.
Tronfølgens Ordning og bekæmpede med en
for ham usædvanlig Veltalenhed og
parlamentarisk Bevægelighed Regeringens Stilling.
Samtidig nødsagedes han til som Univ.’s Rektor
at give Studenterne en i øvrigt ganske formel
Irettesættelse i den Wegener’ske Sag. L. var
ogsaa Ordfører for Folketingsudvalget
vedrørende det i Samlingen 1851—52 fremsatte
Forslag til Lov om Fæstes Overgang til
Selvejendom. I Anklagen mod Ministeriet Ørsted
var L. Rigsrettens Formand. (Litt.: J. Gram
i »Nordisk Univ.’s Tidsskr«, III, 1 [1857], S.
225—31).
Fz. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free