- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
465

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Jørgen - Larsen, Karl Halfdan Eduard - Larsen, Knud Erik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Larsen, Jørgen, dansk Billedhugger, f. i
Landsbyen Lellinge ved Køge 28. Juli 1851, d.
6. Septbr 1910. Han uddannedes dels paa
Kunstakademiet, dels i Jerichau’s Atelier, debuterede
som Udstiller 1877 med »Afskeden, Relief i gr.
Stil til et Gravmonument«, der indbragte ham
den Neuhausen’ske Præmie; vandt s. A. den
mindre Guldmedaille for Relieffet »Den gode
Hyrde« (i Lellinge Kirke) og 1879 den store
Guldmedaille for Relieffet »Odysseus genkendes
af sine Hyrder« (Aalborg Mus.). »Neapolitansk
Mandolinspiller« og »Jubal«, tilhører
Kunstmuseet (den sidste afgivet til Aalborg Mus.).
Monument for Niels Juel og Ivar Huitfeldt i
Køge, færdigt 1906. Hans Udvikling svarede
dog ikke til de Forventninger, han opr. vakte.
P. J.

Larsen, Karl Halfdan Eduard, dansk
Forf., Søn af en Ingeniørofficer, der faldt ved
Dybbøl, fødtes i Rendsborg 28. Juli 1860. Tidlig
forældreløs opdroges han i Kbhvn, blev Student
1877 og slog ind paa de jur. og
statsvidenskabelige Studier. Efterhaanden gled imidlertid hans
Interesser bort herfra, og under litterære
Paavirkninger, særlig fra Herman Bang, samt
under hyppige Ophold i Udlandet, især i
Tyskland, modnedes langsomt Kunstneren i ham
under en kræsen og nøjeregnende Selvkritik.
Først 1889 — 29 Aar gl — traadte han frem med 2
smaa dram. Arbejder »Kvinder« og »Ære«. Den
tendensløse Upartiskhed, hvormed her to helt
modsatte Emner: kbhvn’ske Damers
Selskabskvidder og karakterfuldt preuss. Officersvæsen
var behandlet lige samvittighedsfuldt og lige
træfsikkert, fastslog straks den rent artistiske
og objektive Holdning, som er forblevet
ejendommelig for Forfatterens meste digteriske
Produktion. Med en altid frisk og frugtbar
Indtryksmodtagelighed gaar L. om og lader
Livet virke paa sig og opfanger sine
menneskelige Objekters hele ydre og indre
Habitus, deres Tales Vendinger og
Ordforraad, deres Tankegangs Turnus og
deres sjælelige Vaner, for at lade dem
genopstaa forvandlede i Kunstens Fortætnings- og
Udskilningsproces. En udpræget Smag for det
kuriøse og kunstige leder herunder stadig
Valget af Studieobjekter. En Sjælelivets Botaniker
med Krydsningskulturer og Parasitvækster til
Speciale, en Sociolog med Civilisationens
Forkludringsfænomener og Samfundslivets
Misdannelser til Særomraade, en Filolog med
Forkærlighed for Vulgarismer, sproglige Bastarder og
Sprogets vilde Skud — man ved ikke,
hvorledes man bedst skal betegne denne originale
Forf. Han dyrker den kvindelige Intelligens for
dens Spring og Huller og Krogveje, dens Rest
af uciviliserbar Oprindelighed og genial
Privatlogik (»Ej blot til Lyst« [1894], »16 Aar« [1900]).
Han dyrker Menigmands Tankegang og
Talesprog for den ubehjælpsomme Forfangenhed,
den ubearbejdede Friskhed, som præger dem,
og de elementære Følelser, den rudimentære
Logik, som de er Udtryk for. (Studier over
»Dansk Argot og Slang« [»Dania«, 1895—96] og
over »Dansk Soldatersprog« [1895]). Særlig Sans
har han for Hovedstadens forlorne og
forhutlede Eksistenser med deres raffinerte
Depravation, deres forkvaklede Halvdannelse og
næsten uskyldige Moralløshed: Figurer som
Hopsadrengen (»Danske Mænd«, 1898), »Kresjan
Vesterbro« (1897), »Cirkler« (1893), »Uden for
Rangklasserne« (1896). Det er ogsaa den
ægte københavnske Atmosfære og
Udredningen af sammensatte kulturpsykologiske
Foreteelser, der udmærker en Række
Fortællinger fra det lavere og højere københavnske
Bourgeoisi: »I det gamle Voldkvarter«
(1899), »Hvi ser Du Skæven —« (I—II,
1901—02), »En moderne Hverdagshistorie« o. a. I
Romanen »Dr Ix« (1896) har L., mere
personlig end ellers, søgt at komme bag paa sin egen
kunstneriske Selvfordobling og kunstneriske
Produktionsproces. Og i den stort anlagte,
halvt selvbiografiske Roman, »Den gl. Historie«,
hvoraf 1. Del udkom 1920, er han nu i Færd
med at give sin egen og vort hjemlige
Aandslivs Udviklingshistorie i den sidste
Menneskealder. Kulturpsykologen i L. har ogsaa vendt
sig mod fremmed Kultur i en Række
impressionistiske Skildringer fra det moderne
Rusland (»Lystfart«, 1896), det moderne Spanien
(»Modet og den blanke Klinge«, 1898), gl.
halvdøde tyske Hansestæder (»Poetisk Tyskland«,
1898), »Det skønne Portugal« (1904), »Japansk
Aand« (1909). Kulturpsykologiske Interesser er
det ogsaa, der har ført ham til at efterføle og
eftergøre middelalderl. Krønikers og Romaners
Aand og Stil (»Den brogede Bog«, 1891), til at udg.
og kommentere den portug. Nonnes
Kærlighedsbreve fra 17. Aarh. (»Søster Marianne og
hendes Kærlighedsbreve«, 1894), til at udg.
Fundamentet for Ibsen’s dram. Digtning »Brand«
(»Henrik Ibsen’s episke Brand«, 1907) samt til
at foranstalte samlet og udg. en Række Breve,
Dagbøger, Selvbiografier vedrørende Krigen
1864 (»Under vor sidste Krig« [1897]), og
en større lgn., stammende fra danske
Udvandrere (»De, der drog hjemmefra«, I—IV 1912
ff.), begge tids- og samfundspsykologiske
Repertorier af stor Interesse. Kulturpsykologiske og
samfundsmoralske Interesser er endelig ogsaa
bærende for den utrættelige Agitation, L.
baade før og under Verdenskrigen har udfoldet
i Artikler, Pjecer og Bøger, for at vække
Landets Forsvarsvilje (bl. a. »Mene, mene« [1908],
»Løgnens Spejl« [1917]), ændre Synet paa Krig
og Militærvæsen (bl. a. »Krig, Kultur og
Danmark«, 1916) og aabne Øjet for den moderne tyske
Kulturs og navnlig dens Militarismes moralske
Værdier (bl. a. »Set og Tænkt under den store
Krig« [1915], »Tre Mænd« [1918], »Militarismens
Fallit« [1919]), — en Agitation, under hvilken
L. hverken har været bange for at give eller
tage drøje Hug. Saa mangfoldig og
uensartet L.’s Produktion end er, gaar der let
paaviselige røde Traade igennem den, og ved
sin Forening af store kunstneriske og
videnskabelige Evner har L. skabt sig rige, egne
Felter i Litt., paa hvilke han er ubestridt Mester.
(Litt.: C. E. Jensen, »Vore Dages Digtere«
[1898]; Hj. Christensen, »Danske
Digtere« [1904]).
V. V.

Larsen, Knud Erik, dansk Maler, f. i
Vinderød ved Frederiksværk 27. Aug. 1865, d.
7. Decbr 1922. 1883—89 gennemgik han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free