Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Sofus Kristian - Larsen, Søren Eskildsen - Larsen, Thorvald - Larsen, Thøger - Larson, Kaarlo Kyösti - Larson, Simeon Marcus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drømmetro« [1917], begge i »Aarb. f. nord. Oldkynd.«).
Efter en Udflugt til Kartografiens og
Opdagelsesrejsernes Historie med Afh. »Danmark og
Portugal i 15. Aarh.« og »De store Opdagelser
og den danske Søfart« (begge 1919) er han i sin
sidste Bog »Fire danske Viser fra
Middelalderen« (1923) vendt tilbage til sit Hovedemne:
Folkeviseteksternes Restitution; et større
Arbejde om Ebbe Skammelsen’s Vise har længe
været under Forberedelse. Med al Respekt for
den skolede Metodik, der lægges for Dagen i
hans Folkevisearbejder, kan Fagfællers
Tilslutning til Fremgangsmaaden og Resultater
næppe siges at være opnaaet.
C. S. P.
Larsen, Søren Eskildsen, dansk
Kirurg, f. 16. Febr 1802 i Kerteminde, d. 17. Novbr
1890 i Kbhvn. L. uddannedes ved kirurgisk
Akademi og tog Eksamen med Udmærkelse
1828, men havde allerede 2 Aar tidligere faaet
fast Ansættelse paa Alm. Hospital under
Kirurgen Thal. Han nød 1829 den vist
enestaaende Ære at blive udnævnt til »docerende
Kandidat« ved Akademiet og opnaaede en fast
Lærerstilling der 1836, da han samtidig blev
Reservekirurg ved Frederiks Hospital under
Gundelach-Møller. Stærkt videnskabelig
interesseret havde han været Medstifter af
Selskabet »Philiatrien«, og han blev en Fører i
dansk Kirurgi, navnlig efter at han 1843 var
tiltraadt Overkirurgstillingen ved Alm.
Hospital som Thal’s Efterfølger, og der havde vist
sig lige fremragende som Kirurg, klinisk
Lærer og Forf. Naar L. for Efterverdenen staar
som en af vort Lands største Kirurger, skyldes
det ikke saa meget de af ham konstruerede og
efter ham opkaldte Instrumenter, men mere
det, at han forstod, hvad Tidens største
Fremskridt — Indførelsen af Kloroform og Æter til
Narkose — betød, og indførte det her hjemme
paa et Tidspunkt, hvor man ikke var naaet
meget ud over de første Forsøg: desuden hans
glimrende plastiske Operationer og hans
Indførelse af Tracheotomien som Operation ved
Group, en Fremgangsmaade, der i L.’s Hænder
kronedes med Held i Modsætning til andetsteds.
Det maa ogsaa nævnes med Anerkendelse, at
hans Saarbehandling var en saadan, at de
septiske Sygdomme næsten intet Indpas vandt paa
hans Afdeling. Da Kommunehospitalet toges i
Brug og Alm. Hospitals kirurgiske Afdeling
nedlagdes, traadte L. tilbage fra
Overkirurgstillingen (1863). Blev 1868 Æresdoktor ved
Lunds Univ. L. har skrevet en Mængde, mest
kliniske Foredrag, i »Ugeskrift for Læger« og
»Hospitalsmeddelelser«.
J. S. J.
Larsen, Thorvald, dansk
Landskabsmaler, f. i Odense 31. Jan. 1881. I Malerlære,
derefter paa Akademiet 1900—06, arbejdede for
Bing & Grøndahl’s Porcelænsfabrik 1907—14.
Udstillede første Gang 1906
(Efteraarsudstillingen), og fra 1913 paa Foraarsudstillingen. L.
synes en Del paavirket af L. A. Ring, men
ellers, med megen Friskhed, knyttet til
Traditionerne fra ældre dansk Landskabskunst,
nærmest til Kyhn.
P. J.
Larsen, Thøger, dansk Forf., f. 5. Apr.
1875 i Tørring ved Lemvig. Efter en
vekslende Livsvirksomhed, først som Huslærer, senere
som Landinspektørassistent, er L. nu havnet i
en borgerlig Stilling som Redaktør af »Lemvig
Dagblad«. Gennem sine Digtsamlinger: »Det
Fjerne« (1907), »Bakker og Bølger« (1912),
»Slægternes Træ« (1914), »Jord« (1916), »I
Danmarks Navn« (1920) m. m. har L. vundet et
betydeligt Navn som naturbestemt Lyriker, i
særlig Grad knyttet til det jyske Landskab.
Hans Produktion er ligesom Aakjær’s
overvejende Hjemstavnspoesi; og inden for denne Ramme
er Udtrykket stærkt individualiseret og med
udpræget Sans for det maleriske. En kraftig og
plastisk Lyrik, fjern fra al sentimental
Veghed, karakteriserer L.’s Digtning. L. har
desuden skrevet et Par Novellesamlinger
(»Fjordbredden« [1913]; »Kværnen« [1915]). Nogle af
L.’s tidligste Lokaltryk (»Dagene« m. m.) er
optrykt i senere Samlinger (Udv. Digte. 1917).
J. Cl.
Larson, Kaarlo Kyösti, finsk Digter,
f. 1873, Pseudonym Larin Kyösti, har
siden 1897 offentliggjort en stor Mængde lyriske
Digte, hvoraf de første røber Indflydelse af
sv. Lyrik, især Bellman og Fröding.
Umiddelbarest er L. i sine Smaasange og de spøgefulde
Fortællinger fra Land- og Provinsbyliv, men
ogsaa hans større Ting, f. Eks. Komedierne,
hvoraf der ikke er saa faa, bærer Præg af den
fødte Lyriker.
Eva M.
Larson (Larsson), Simeon Marcus,
sv. Landskabsmaler, f. ved Åtvidaberg i
Østergötland 1825, d. 25. Jan. 1864 i London.
Bondefødt, Sadelmagersvend, for en Tid som
Kunstner Publikums Kælebarn, hvem man ser med
Verdensryets Glorie om Hovedet, en Kunstner,
der i rivende Fart producerer sig Formuer til
og endnu hurtigere forøder dem og ender,
aandsreduceret og fattig, i London, falbydende
Dusinbilleder ved Døren, — i disse faa
Omrids antydes den mærkværdige, personlige
vistnok ret skrydende og aandsraa, men talentfulde
Kunstners Livsløb. Han blev 1846 Akademielev,
udstillede første Gang paa Akademiet 1848,
gjorde under et Ophold i Helsingborg mange
Marinestudier, imponeredes af A. Melbye’s
Kunst og tog i Kbhvn et Par Timers
Undervisning hos ham, udstillede fra 1849 Mariner
(især fra Kullen) i Sthlm og vandt meget
Bifald, fortsatte sine Søstudier 1850 i Nordsøen
paa en sv. Korvet og malede i Norge Fjelde og
Fosser; som Akademiets Rejsepensionær kom
han 1852 til Düsseldorf og lærte under A.
Achenbach, hvis effektfulde Kunst netop var noget
for ham (paa denne Tid det dygtige »Färd till
en julotta«, malet sammen med Zoll), og under
et 3 Aars Ophold i Paris lærte han den fr.
Malemaade; for sit 1855 til Verdensudstillingen
fremsendte Billede »Landskab med Vandfald«
fik han Mention. Nu og efter Hjemkomsten
1857 til Sthlm kunde han male saa meget og
saa rask, han vilde (Havstorme, Vandfald,
Ildebrande etc.), det reves bort alt sammen af
et købelystent Publikum; 1858 byggede han sig
paa et naturskønt Sted ved Flenshult
(Smaaland) en højst besynderlig, taarnhøj Villa og
Atelier, med vid Udsigt over den storslaaede
Egn, tilbragte Tiden delt mellem Kunst og en
massiv Livslysts orgiemæssige Adspredelser;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
