Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsson, Carl - Larsson, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andersen’s Eventyr; senere kom bl. a. Illustrationer
til Djurklou’s »Svenska folksägner«, til Topelius’
»Feltlægens Fortællinger«, Wallin’s »Dødens
Engel«, Strindberg’s »Svenska folket«,
»Sandhedens Pilegrimsfærd« af E. Bøgh, de nydelige
til Anna M. Lenngren’s Værker (1884), til Elias
Sehlstedt’s Digte (1892), Rydberg’s »Singoalla«
(1894, Göteborg Mus.) m. m. Paa Maleriets Felt,
hvor L. var Eksperimentator og afvekslende
syslede med Olie og Vandfarve (ogsaa
Pastelkridtet), blev Vejen mere trang. Under sit
første Paris-Ophold malede han bl. a.
»Clairobscur«, »Hos Heksen«, udførte »Amor Merkurius«
til Verdensudstillingen 1878, sendte hjem til
Sverige nogle ret flinke Portrætter, men maatte
dog, for Udkommets Skyld, pakke sine Sager
sammen 1878 for at leve hjemme som
Illustrator; da han 2 Aar senere gensaa Paris, blev
Modbøren endog kendeligere, fl. af hans
Arbejder refuseredes ved Salonen; men efter at
han havde samlet sig til et roligt og
omhyggeligt Friluftsstudium en Sommer ude i Grèz,
ændredes Stillingen: to paa Salonen 1883
udstillede Akvareller, deriblandt »Rimfrost«,
indbragte ham en 3. Klasses Medaille og solgtes
hurtig, to senere Akvareller indkøbtes til
Sthlm’s Nationalmuseum, et andet Aaret efter
af den fr. Stat. Sine Studier fra Grèz
udnyttede L. ogsaa senere til en Rk. smukke
Malerier med enkle Motiver og fint Graavejrs- ell.
Solskinslys; fra Sthlm og Omegn og fra Dalarne
hentedes Motiver til adskillige friske
Friluftsarbejder: Akvarellen »Bruden« (1883),
»Interiør fra Fürstenberg’s Gal.« (1885, Göteborg
Mus.), Pastellen »Atelieridyl« (1885, Sthlm’s
Nationalmus.), »Friluftsmalere« (1886),
»Fremmede« o. s. v. (Akvarellen »Keramik« kom til
Luxembourg-Samlingen i Paris). 1885—86
virkede L. i Sthlm, 1886—91 i Göteborg som
Forstander for Museets Tegne- og Malerskole, med
en betydningsfuld Afbrydelse ved et
Paris-Ophold 1888—89. I denne Periode foregik hans
Gennembrud. Vel ikke mindst med Oliemaleriet
»Lilla Suzanne« (1885, Barnebillede i naturlig
Størrelse, Göteborgs Mus.). I sin egen
Familiekreds fandt Kunstneren nu et Studiefelt, som
han behandlede med Gratie og Stilfølelse og
ofte med hjertevindende Skælmeri: saaledes i
ovenn. »Atelieridyl« (1885), en anden Gang
malede han sig selv omgiven af sine kvindelige
Elever i Göteborg-Museets Malerskole, og i det
store Panneau »De mina« (med den luftige
Trævilla og Børnene legende i Forgrunden) gav han
noget paa een Gang i Linievirkning
overordentlig dekorativt og i Stemning lyst og fornøjeligt.
Han blev ved sine stemningsfulde Skildringer
af sit eget Hjem fremfor alt Hjemlivets
hjertevindende og lyse Maler og Tegner. Saaledes
ogsaa i Billederne af Hustru, Børn og Interiører fra
Kunstnerens Hjem Sundborn ved Falun: »Mor«
(1893, Sthlm’s Nationalmus.), »Karin« (Prins
Eugen), »Brita og jeg« etc. Samme fine
stiliserende Virkning træffer man i det store »De
sidste Solstraaler« (den gamle Kone under
Træerne), der ligesom »De mina« o. a. var
udstillet i Kbhvn’s Kunstforening 1892 (senere sv.
Udstillinger i samme By har holdt dansk
Publikum godt à jour med L.’s Kunst). Bl. L.’s mange
andre Staffelibilleder skal blot eksempelvis
nævnes »Baandvæverske«, »Sytten Aar« (1901),
»Far min« (1903, begge i Thiel’s Gal.),
»Frokostbrickan« (1904, Venezias mod. Gal.), »Nu er
det Jul igen« (1907, Mus. i Helsingborg), »Fågel
blå« (Akvarel, 1900, Kunstmus. i Kbhvn),
»Atelier« (1901, Bergens Mus.), »Nøgen Model«
(1906, Thiel’s Gal.) etc.; endvidere Portrætter
af Strindberg (Sthlm’s Nationalmus. 1899), S.
Lagerlöf (1908 smst.), K. G. Laurin og de to
betydeligste: Josephson og O. Levertin ved sit
Skrivebord (1906). Ogsaa den »store« Kunst kom
nu til ham med sine Opgaver. Allerede 1880
havde han malet et Loft med Genier i det
Bolinder’ske Hus i Sthlm, 1889 fuldførte han
tre store Malerier forestillende »Renaissancen«,
»Rokokoen«, og »Moderne Kunst« for
Vestibulen i Fürstenberg’s Gal. i Göteborg og senere
— med særligt Held — en Rk. Vægbilleder, i
al secco og Olie, til samme Bys Elementarskole
for Piger, hvor han stilfuldt skildrer den sv.
Kvinde under Tidernes Skiften, derefter
Arbejder for Vestibulen i Stockholms
Nationalmuseum (Ehrensvärd, Tessin’erne, det i Farven
udmærkede Lovisa Ulrikka, Gustaf III etc.),
»Korum på Ladugårdsgärdet« (Norra
Latinläroverket i Sthlm, 1901), »Ute blåsar sommarvind«
(Göteborgs Realläroverk, 1903), andre
Vægbilleder i Norrköping alm. Läroverk, Sthlm’s
Nationalmus. (»Gustaf Vasa’s Indtog«, 1908),
Loftsmalerier til Ny dramat. teatern i Sthlm (»De
mänskl. lidelserna«, dygtige nøgne Figurer) m.
v. Hans Evne for det storstilede kommer
maaske allerbedst til Orde i hans Udkast til
Gobelins (Krebsefangst, Kunstindustrimus. i Kbhvn).
Den store Popularitet, L.’s Kunst
efterhaanden nød, skyldtes ikke mindst hans
Pennetegninger med enkle Farver og de derpaa
byggede Illustr ationsværker i Farvetryk med
Tekst af Kunstneren selv: »De mina«,
Sundborn-Billeder, »Et nem« (1899), »Larsson’s« (1902),
»Spadarfvet« (1906), »Åt solsidan« (1910). L. har
udført en Rk. karakteristiske Selvportrætter
(Göteborg Mus., Thiel’s Gal. [1906], Ufizi i
Firenze 1906: »Selvransagelse« m. v.). Det
monumentale, som L. saa stærkt stilede mod, kunde
vel ofte svækkes netop af hans store Evner som
Illustrator, og hans Kolorit — med dens ofte
udmærkede Valører — kunde vel under
Tiltrækningen fra de to Poler: Bondemaleri og
forfinet fr. Teknik virke noget broget, men
ingen moderne sv. Kunst staar saa lys og
festlig, saa livsglad og rokokoyndefuldt som hans.
Ogsaa Radererkunsten (»Brita og jeg«,
»Lisbeth«, »Empire« o. s. v.) optog ham en Del.
(Litt.: J. Kruse, »C. L.« [1906]; E.
Rosenberg, »C. L.« [Upsala 1910]; G.
Nordensvan [1901 og senere Udg., sidste 1920]; E.
Malmberg, »Liljefors, L. etc« [Sthlm 1919]).
A. Hk.
Larsson, Hans, sv. Æstetiker og Filosof,
f. 18. Febr 1862, Student 1881, Dr. phil. 1893 paa
Afh. »Kant’s transcendentala Deduktion af
Kategorierna«. S. A. ansattes han som Docent i
Lund. hvor han, dog efter et Docentur i Upsala
1899—1901, udnævntes til Prof. Naar L.’s Navn
er trængt frem ogsaa uden for Sverige, skyldes
det dog ikke saa meget hans strengt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
