- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - L'art pour l'art - La Rue, Pierre de - Larunda - Laruns - Larva - Larva migrans - Larvelim - Larver - larveret - Larvesvin - Larveædere - Larvik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette Princip ensidigt og eneherskende for
Kunstneren, staar han i Fare for at udarte til
rendyrket Virtuositet. Paa den anden Side kan
det danne en gavnlig Modvægt mod al
Tendensdigtning og Tendenskunst, der forsømmer den
kunstneriske Form for at moralisere, og
ligeledes mod den, der tragter efter Vinding.
S. Ms.

La Rue [la-’ry), Pierre de (Petrus
Platensis
), en af Hovedrepræsentanterne
for den franco-belgiske ell. saakaldte
»nederlandske« Skole i Musikken i 15.—16. Aarh.,
samtidig med Josquin og ligesom denne Elev af
Okeghem. Hans Liv er kun lidet kendt; kun
ved vi, at han 1492—1510 var knyttet til det
burgundiske Hof som Kapelsanger og
belønnedes med et Præbende i Courtrai. Afholdt og
anset, som han var, nævnes han med mange
Navne (Pierchon, Pierson, Pierazzon), og hans
Suveræn, Margrete af Østerrig, lod til hans
Ære prente Pragtudgaver af hans Messer,
prydede med kunstfulde Ornamenter og
Miniaturer (opbevares paa Biblioteket i Bryssel og i
Mecheln). Bl. hans efterladte Værker findes
især Messer (36). Stilen er som hos Josquin,
yderst kunstfærdig i kontrapunktisk Henseende,
alvorsfuld og dyb, men samtidig med milde,
bløde Træk, der viser hen imod den kommende
Palestrina-Tid.
A. H.

Larunda (lat.) var efter Sagnet en Nymfe,
der p. Gr. a. sin Snakkesalighed af Juppiter
blev berøvet Mælet og dømt til af Hermes at
føres til Underverdenen. Hun siges ved Hermes
at være blevet Moder til Larerne.
H. A. K.

Laruns [la’rö], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Basses-Pyrénées, Arrond. Oloron,
ligger smukt ved Gave d’Ossau, har Marmorbrud,
Bjergværksdrift (Zink og sølvholdigt Bly),
Savværker, Tømmerhandel og 2000 Indb. I
Nærheden Badestederne Eaux-Bonnes og
Eaux-Chaudes.
N. H. J.

Larva (lat.), Spøgelse, ond Aand. Romerne
tænkte sig saadanne dels i Underverdenen, hvor
de plagede Syndernes Sjæle, dels paa Jorden,
hvor de skræmmede Menneskene. Det var de
afdøde, onde Menneskers Aander, som af en
ell. anden Grund ikke havde kunnet finde Hvile.
H. H. R.

Larva migrans (lat.), den vandrende Larve,
kalder man Fluelarver, som især hos Børn
undertiden fremkalder en Hudaffektion, der
viser sig som en lang, bugtet, rød Linie i
Huden, fremkaldt ved Larvens Vandring under
denne. Bevægelsen sker med en Hastighed af
fra 1—15 cm om Dagen. Sygdommen helbredes
ved at udskære Larven.
C. Rch.

Larvelim er et Middel til at skærme Træer
mod Angreb af Insekter, som fra Jorden vil
vandre op ad Stammen for at æde i Kronen;
det er især blevet brugt paa Fyr og Gran imod
henh. Bombyx pini (Fyrrespinderen) og
Liparis monacha (Grannonnen), samt mod
Geometra brumata (Løvtræernes, især Egens og
Frugttræernes Frostsommerfugl); deraf Navnet:
Brumatalim. Virkningen beror paa, at
Insekterne, dersom Larverne vandrer op
ad Stammerne, ikke kan overskride selv et
smalt Bælte af den klæbrige, seje L., og den er
altsaa betinget af, at L. kan bibeholde sin
Tilstand trods Regn og Solskin. Opr. brugte man
Tjære, som blandedes med Glycerin og
Fedtstoffer; nu bruges fabrikmæssig fremstillet L.,
hvis Sammensætning holdes hemmelig; L.
paaføres med en Pensel ell. med et tubelignende
Redskab i en Ring af faa cm’s Bredde og et
Par mm’s Tykkelse rundt om Stammen i
Brysthøjde, efter at Barken om fornødent forud er
bleven renset for Skæl og Fremspring. Ved de
store Insektangreb paa Naaleskove i Mellem-
og Nordeuropa har det dog vist sig, at L. ikke
kan afværge Skaden; der findes nemlig saa
mange Larver, fremkomne af Æg højere oppe
paa Træet, at de er i Stand til helt at afløve
det. Derimod er L. fuldt virkende paa
Frugttræer imod saadanne Insekter, som alle
kommer fra Jorden; paa helt unge Træer med tynd
Bark sættes L. bedst paa en Strimmel Papir
omkr. Stammen.
C. V. P.

Larver, se Metamorfose.

larveret (lat.), tildækket, skjult. L.
Sygdom
, en Sygdom, der f. T. ikke frembyder
tydelige Symptomer (f. Eks. l. Syfilis), ell. som
optræder med usædvanlige Symptomer, saa at
Lidelsens sande Karakter let skjules; saaledes
tales om l. Koldfeber, hvor der i St f. de
sædvanlige Feberanfald indtræffer andre
Tilfælde, f. Eks. Nervesmerter.
(Lp. M.). P. H.

Larvesvin, se Svin.

Larveædere (Campephagidæ) kaldes en over
en stor Del af det tropiske Afrika, Asien og
Australien udbredt Familie af Spurvefugle,
tællende henimod 200 Arter. Det er smaa eller
middelstore Fugle, for en Del uanselig farvede,
nogle dog med smukke røde og gule Farver.
De lever i Træer, færdes flokkevis i Haver og
Skove. Føden bestaar for en Del af Larver,
hvoraf Navnet. En af de mest kendte Slægter
er de pragtfuldt farvede Mönniefugle
(Pericrocrotus).
O. H.

Larvik, Købstad i Vestfold Fylke, (1920)
11391 Indb., ligger ved den inderste Bugt af den i
Kristianiafjordens Munding mod V. indgaaende
6 km lange Larviksfjord. Byen bestaar af 3
Dele: det egl. L. i Midten, Langestrand paa
Vestsiden og Torstrand paa Østsiden, den sidste
strækkende sig lige op til Numedalslaagens
Munding. Byen har en smuk Beliggenhed langs
Fjorden og op ad den Højderyg, som skyder
sig frem mellem Havet og det bagved liggende
smukke Farrisvand, hvis Afløb Farriselven
under stærk Strøm løber midt igennem Byen. L.
var, indtil Byen 1671 fik Købstadsrettigheder, et
Ladested under Tørnberg. I den østlige Del af
Byen ligger en stor gl Træbygning,
»Herregaarden« kaldet, den tidligere Residens for
Greverne af Laurvigen, hvilket Grevskab blev
oprettet 1679 for Statholder Ulrik Frederik
Gyldenløve, nu tilhørende Kommunen og bl. a.
afgivende Lokale til den højere Almenskole. Af
industrielle Anlæg driver Farriselven Fritsø
Træsliberi og Fritsø Møller, som har afløst det
ældre, nu nedlagte, men i sin Tid betydelige
Fritsø Jernværk. 1805 blev Grevskabet med
Fritsøværk solgt til Kronen, og 1816 til et
Interessentskab af Borgere i L. 1835 kom Fritsø
med Værker og Ejendomme i Slægten
Treschow’s Eje, som fremdeles (1923) ejer den og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free