Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laryngotomi - Laryngotrakeltis - Laryngotrakeotomi - Larynx - Larynxparalyse - Larynxstenose - Larynxødem ell. Glottisødem - Las - La Salette-Favallaux - La Salle - Lasalle, Antoine Chevalier Louis Collinet - Lasaulx, Amalie von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cricotomi, hvorved kun Ringbrusken spaltes,
eventuelt sammen med de øverste Trakealringe
(Laryngotrakeotomi); Hvor Forholdene tillader
det, foretrækker man Cricotomien, da den
totale Laryngofissur og Thyreotomien kan give
Forstyrrelser i Stemmelæbernes Funktion.
J. M.
Laryngotrakeltis (gr.), samtidig Betændelse
af Struben og af Luftrøret.
Laryngotrakeotomi, se Laryngotomi.
Larynx [-ryŋks] (gr.), Strubehovedet.
Larynxparalyse, Lamhed af
Strubemusklerne. Den almindeligste Form af L. er
Recurrensparalysen, hvor Musklerne, i den ene
ell. begge Halvdele af Strubehovedet er
lammede, saa Stemmelæben staar ubevægelig i
Hvilestilling. Ved ensidig Recurrensparalyse er
Stemmen i Reglen noget hæs, men kan ogsaa
være helt klar, ved dobbeltsidig
Recurrensparalyse er der ingen Stemme, og Patienten kan
ikke hoste, idet Evnen til at lukke
Stemmeridsen mangler. En inkomplet Form af
Recurrensparalyse er »Posticusparalysen«, Lamhed af
den bageste Ring-Tudbruskmuskel, hvorved
Stemmelæben staar ubevægelig i Midtlinien;
Stemmen er da bevaret, men der er i Reglen
noget Aandedrætsbesvær. Ved dobbeltsidig
Posticusparalyse er der meget betydeligt, ofte
faretruende Aandedrætsbesvær, idet
Stemmeridsen kun danner en ganske smal Spalte, som
yderligere forsnævres ved, at Stemmelæberne
ved en lidt stærkere Indaandingsbevægelse
suges ind mod Midtlinien. De hyppigste Aarsager
til Recurrensparalyse er Aneurysme af Aorta,
hvorved Nervus recurrens komprimeres
mellem Aorta og venstre Bronchus, samt Svulster
paa Halsen og i Mediastinum. — Der findes
desuden Lamheder af forsk. enkelte Muskler i
Strubehovedet.
J. M.
Larynxstenose, Forsnævring af
Strubehovedet, kan fremkomme 1) ved
Posticusparalyse (se Larynxparalyse), 2) ved stærk
Opsvulmen af Slimhinden ved en Betændelse
(se ogsaa Larynxødem), 3) ved Svulster
i Strubehovedet, 4) ved medfødte ell. p. Gr. a.
Læsioner ell. andre sygelige Forandringer
opstaaede Sammenvoksninger i Strubehovedet,
endelig 5) ved Fremmedlegemer. De hyppigste
Aarsager til akut opstaaet L. er Strubehoste
(Croup, Difteri) og »falsk Strubehoste«,
Pseudocroup (se Laryngitis). De langsomt
opstaaende Former skyldes i Reglen Tuberkulose,
Kræft ell. Syfilis. Ved faretruende L. maa man
foretage Trakeotomi (Luftrørssnit) for at
skaffe Patienten Luft. Ved de kroniske Former,
hvor Forsnævringen endnu ikke er for
betydelig, kan der blive Tale om Behandling
indvendig fra, Fjernelse af Svulster ell. betændt
Væv, gradvis Udvidelse ved hule Instrumenter
af Metal ell. Kautsjuk ell. ogsaa Behandling
udvendig fra, Aabning af Strubehovedet
(Laryngofissur) med de efter Forholdene
nødvendige yderligere Indgreb.
J. M.
Larynxødem ell. Glottisødem, en
vandagtig Hævelse i Strubeindgangen, hvorved
denne forsnævres ell. helt tillukkes, saa at farlige
Kvælningstilfælde opstaar. L. skyldes enten
Lidelse af selve Strubehovedet ell. Svulster og
Betændelsestilstande i dettes Nærhed, f. Eks.
Svælgaffektioner, men kan ogsaa findes ved
Sygdomme, der ledsages af alm.
Vandudtrædning i Legemets Væv, saaledes ved
Nyrebetændelse. I enkelte Tilfælde kan det for at hindre
Patienten i at kvæles blive nødvendigt at
foretage Operation (Trakeotomi),
(A. F.). H. I. B.
Las (Lûs, d. e. Slette), Landskab i det
sydøstlige Belutshistan, gennemstrømmes af
Floden Purali, hører til den indobritiske
Vasalstat Las Bela, 18476 km2 med (1911) 61205 Indb.
Hovedstad er Bela.
M. V.
La Salette-Favallaux [la-sa’læt-fava’lo],
berømt Valfartssted i det sydøstlige Frankrig,
Dept Isère, Arrond. Grenoble, ligger paa et
Alpeplateau i 1800 m’s Højde. Her skal 19.
Septbr 1846 Jomfru Maria have vist sig for to
Hyrdebørn og have kundgjort dem mangfoldige
Straffedomme, der vilde overgaa Frankrig.
G. Ht.
La Salle [£ä-’sä£], By i den nordamer. Stat
Illinois ved den herfra sejlbare Illinois-Flod,
Endepunkt for Illinois-Michigan Kanalen og
vigtigt Jernbaneknudepunkt. (1910) 11537 Indb.
I Omegnen brydes Kul, og Byen har Kulhandel,
Zinksmelterier og Cementfabrikker.
G. Ht.
Lasalle [la’sal], Antoine Chevalier
Louis Collinet, fr. Ryttergeneral, f. i
Metz 1775, faldet i Slaget ved Wagram 6. Juli
1809. Efter som ganske ung at have tjent i
Hæren blev han afskediget under Revolutionen
p. Gr. a. sin adelige Herkomst. Han tog dog
atter fat og begyndte forfra som simpel
Soldat. Hans store Tapperhed aabnede hurtig
Øjnene paa Republikkens Generaler, ved hvis
Hjælp han allerede 1795 atter fik
Officersgraden. 1796 udmærkede han sig fl. Gange i
Italien, og han fulgte Bonaparte til Ægypten, hvor
han ved Pyramiderne frelste Davout’s Liv. L.
blev Brigadegeneral 1804, kæmpede som
Ryttergeneral ved Austerlitz og havde Aaret efter den
sjældne Triumf at tvinge en Fæstning (Stettin)
til Overgivelse uden anden Hjælp end to
Rytterregimenter. Efter 1806 at være blevet
Divisionsgeneral ydede han Napoleon store
Tjenester i Spanien, men blev kaldt bort for at
overtage Kommandoen over en af Storarmeens
Rytterdivisioner. L. deltog med Glans i Slaget ved
Esslingen og faldt i Spidsen for sit Rytteri
under en Attake i Slaget ved Wagram. Han var
en af Napoleon’s flotteste og dristigste
Ryttergeneraler, om hvem der gaar mangfoldige Sagn.
Hans Lig, der var begravet i Østerrig, blev
1891 ført til Invalidedomen i Paris.
(A. T. L.). E. C.
Lasaulx [la’so], Amalie von, tysk
barmhjertig Søster (1815—72). Hun traadte 1840 ind
bl. de barmhjert. Søstre i Nancy under Navn af
Søster Augustine, kom siden til Trier og Aachen
og blev i en ung Alder Priorinde for det 1849
oprettede Skt Johannis-Hospital i Bonn.
Barmhjertighedstrangen, og særlig Lysten til
Sygeplejen, var det, som fortrinsvis havde tilskyndet
hende til denne Livsgerning, og hendes
opofrende Dygtighed i Forbindelse med et stort
organisatorisk Talent kom hende siden i høj
Grad til Nytte under Felttogene 1864 og 1866,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
