Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lasaulx, Amalie von - Lasaulx, Arnold von - Lasaulx, Ernst von - Las Bela - Las Casas, Bartolomé de - Las Cases, Emmanuel Augustin Dieudonné og Emmanuel Pons Dieudonné, Markis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da hun som Sygeplejerske i Slesvig og Böhmen
udfoldede en af Officerer og menige Soldater
lige skattet Virksomhed bl. de Saarede. Mest
kendt blev hun, der i øvrigt var tro Katolik,
ved sin Vægring mod at anerkende Pave Pius
IX’s Proklamation om Ufejlbarheden, hvilken
Vægring kostede hende Priorindestillingen kort
før hendes Død.
F. B.
Lasaulx [la’so], Arnold von, tysk
Mineralog og Geolog, f. i Castellan 14. Juni 1839, d.
som Prof. i Bonn 25. Jan. 1886. L. har væsentlig
studeret vulkanske Egne og Jordskælv og
saaledes skrevet Afh. bl. a. om Etna og Vesuv.
Han har konstrueret et Seismometer og angav
samtidig med Bertrand en Fremgangsmaade til
at anvende konvergent polariseret Lys ved
Mikroskopet.
(A. G.). O. B. B.
Lasaulx [la’so], Ernst von, tysk
Oldgransker, f. 1805 i Koblenz, d. 1861 i München.
Efter at have studeret i Bonn og i München og
efter at have besøgt Italien, Grækenland og
Østerlandene blev han 1835 Prof. i Filologi i
Würzburg, hvorfra han 1844 forflyttedes til
Munehen som Prof. i Filologi og Æstetik. P.
Gr. a. sine ultramontane Anskuelser fjernedes
han 1847 i Febr fra sin Post, men kaldtes
tilbage Marts 1849. 1848 valgtes han ind i den
tyske Nationalforsamling og siden ind i
Bayerns Deputeretkammer. Overalt optraadte han
som Katolicismens ivrige Talsmand. I sine
Skr søgte han at paavise kristelige Ideer
allerede i Oldtiden. Af hans Skr kan nævnes: »Zur
Gesch. u. Philosophie der Ehe bei den Griechen«
(1852), »Studien des klassischen Altertums«
(1854), »Der Untergang des Hellenismus« (1854),
»Neuer Versuch einer Philosophie der Gesch.«
(1856), »Des Sokrates Leben« (1857). »Die
prophetische Kraft der menschlischen Seele in
Dichtern und Denkern« (1858), »Philosophie d.
schönen Künste« (1860). (Litt.: Holland,
»Erinnerungen an E. v. L.« [München 1861])
V. S.
Las Bela [eng. £əs-’bei£a], se Las.
Las Casas, Bartolomé de, sp. Gejstlig
og Historieskriver, f. 1474 i Sevilla, d. 1566 i
Madrid. Hans Fader havde i sin Tid fulgt med
Columbus til Amerika og vundet sig en Formue
der, og 1502 tog Sønnen, efter at have studeret
i Salamanca, ogsaa derover. Da han som
Student havde haft en indfødt »Indianer« til sin
Opvartning, var han kommet til at interessere
sig for den Folkestamme, som besad den ny
Verdensdel, før Spanierne kom dertil, og han
fik snart den faste Overbevisning, at hans
Landsmænd behandlede de blide og ikke
synderlig stærke Indfødte paa en uforsvarlig
grusom Maade, navnlig ved at lade dem arbejde
som Slaver i Bjergværkerne. L. optraadte nu
som den undertrykte Races ufortrødne
Talsmand i en lang Aarrække, især da han — som
havde ladet sig ordinere 1510 — var blevet
Biskop af Chiapa i det sydlige Meksiko. Idet
han selv behandlede enhver af sine indianske
Brødre paa den mildeste og mest
menneskekærlige Maade, rejste han den ene Gang efter
den anden over til Europa og virkede baade
med Mund og Pen, ofte med Held, for sin gode
Sag, selv lige over for Kejser Karl V og trods
heftig Modstand fra Embedsaristokratiets og
Koloniregeringens Side. Men det kan ikke
skjules, at han en Tid lang under sit Forsvar for
Indianerne kom til at skade en anden
Verdensdels Indbyggere, nemlig de afrikanske Negere:
han gav nemlig Anvisning paa dem til Brug
ved de nævnte Arbejder, p. Gr. a. deres større
fysiske Styrke, og fremmede derved
Slavehandelen. Men det maa fremhæves, at L. senere
forlod denne Synsmaade. 1547 begav han sig
tilbage til Spanien og bosatte sig i Valladolid.
L. udgav en Række Skr med det Formaal at
tale Indianernes Sag, især Brevisima relación
de la destrucción de las Indias (udkom 1552),
heftige i Tonen, maaske en Del overdrevne
m. H. t. det faktiske, men fyldte af en kraftig
og ærlig Overbevisning. De er udkomne mange
Gange, baade i Spanien og Udlandet, baade i
Originalsproget og i Overs., enkeltvis og
samlede. L.’s samtlige Obras (2 Bd, Paris 1822)
udgaves af Llorente. Deri mangler imidlertid
hans udførlige og værdifulde Historia general
de las Indias desde el año de 1492 hasta el
de 1520, hvorpaa han arbejdede 1527—61; den
er først blevet trykt i Madrid 1875—76 som
62—66. Bd af Colección de documentos inéditos
para la hist. de España. Imidlertid har dé
Spaniere, der i ældre Tid har beskæftiget sig med
Amerikas Historie, stærkt benyttet
Manuskriptet, bl. hvis Kilder var Columbus’ efterladte
Papirer. Endvidere Apologética Historia
Sumaria . . . de las gentes destas Indias
occidentales y meridionales i Nueva bibl. de aut.
esp. t. XIII. (Litt.: Helps, Life of L.
C. [London 1868]; Gutierrez, Fray B.
de L. C. [1875]; Fabié, Vida y escritos de
F. B. de L. C. [Madrid 1879, ɔ: C. de doc.
inéd., 70. Bd]; F. A. Mac-Nutt, B. de L. C.
[New York og London 1909]; Serrano y
Sanz, Noticias psicolégicas de Fray B. de L.
C. i Revista de archivos etc. [1907], t. XVII, S.
59 ff.).
E. G.
Las Cases [la’s-ka.z], 1) Emmanuel
Augustin Dieudonné, Markis de, fr. Historiker,
f. 1766, d. 15. Maj 1842. Han var som ung
Søofficer, men da Revolutionsbegivenhederne
antog en kraftigere Karakter, emigrerede han
1790, og 1792 var han bl. de Emigranter, der
kæmpede mod Frankrig. Under Konsulatet
vendte han tilbage til Frankrig og levede i
nogen Tid af at undervise. 1802 udgav han,
støttet til de Erfaringer, han derved havde
høstet, et Atlas historique, chronologique,
géographique et généalogique. Dette vakte
Napoleon’s Opmærksomhed, han knyttede L. C. til
sig; snart fik denne en fremtrædende Stilling
bl. Kejserens nærmeste Hoffolk, og 1810 fik han
Grevenavnet. Han følte sig personlig knyttet til
Napoleon, og da denne blev styrtet 1814, gik
han frivillig i Landflygtighed. Da Napoleon
siden 1815 førtes til St Helena, ledsagede L. C.
ham dertil, og under sit Ophold der nedskrev
han en Række Beferater af sine Samtaler med
Kejseren. 1816 opdagedes det, at han havde
søgt at sende et Brev af Sted uden Guvernøren,
Hudson Lowe’s, Vidende, og han sendtes derfor
til Kaplandet, hvorfra han siden førtes videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
