Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lasker, Eduard - Lasker, Emanuel - Laski, Johannes - Lasos fra Hermione - Las Palmas - Lassa - Lassalle, Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politiske Forsamlinger har omfattet. (Litt.:
Bamberger, »E. L.« [Leipzig 1884];
Baumbach, »E. L.« [Stuttgart 1884]).
E. E.
Lasker, Emanuel, tysk Skakspiller, f. 24.
Decbr 1868, studerede Matematik, men
begyndte tidlig at dyrke Skakspillet og vandt
allerede 1889 Mesterskabet ved det tyske
Skakforbunds Kongres i Breslau. 1894 vandt han
Verdensmesterskabet og hævdede dette ved en Rk.
Turneringer i forsk. europ. Byer; 1904 blev han
besejret i Amerika af Marshall. 1910 sejrede
han atter i Berlin, men maatte give tabt i den
afgørende Kamp med Capablanca 1921.
Laski (a Lasco), Johannes, polsk
Reformator (1499—1560), f. paa Slottet Lask i
Polen. Efter at have gjort humanistiske og
teologiske Studier i Bologna blev han 1521
præsteviet og begav sig 1524 ud paa Rejser, der
bragte ham i Berøring bl. a. med Erasmus og
Zwingli. 1526 vendte han tilbage til Polen og
steg hurtig her gennem de forsk. kirkelige
Værdighedstrin, til han 1536 blev udnævnt til
Biskop i Kujavien. Men da kom Omslaget. Han
afslog Bispeembedet, opgav alle sine andre
Præbender og bekendte sig aabent til den
evangeliske Lære. Han forlod 1538 sit Fædreland,
kom efter adskillig Omflakken 1540 til Emden,
hvor han 1542 blev Superintendent; hans
Virksomhed havde her saa stor Bet., at man har
kaldt ham Østfrieslands Reformator. Men
Interimsurolighederne fordrev ham 1548 fra
Emden, han drog til England, indbudt af Cranmer,
og blev 1550 Lederen for en Menighed af
Fremmede i London. Men den blodige Maria’s
Tronbestigelse nødte ham atter til at forlade
England med sin Menighed. Han søgte 1553 til
Danmark med 170 Ledsagere, men blev, da han
ikke vilde gaa over til Lutherdommen,
ubønhørlig udvist tillige med sin Menighed. Midt om
Vinteren maatte de indskibe sig til Rostock,
men blev baade her, i Lübeck og i Hamburg
saare brutalt behandlede af de lutherske Ivrere.
Omsider kom de da til Emden, hvor de blev
gæstfrit modtagne, og L. indtraadte atter i sin
tidligere Stilling. Men allerede 1556 drog han
over Frankfurt a. M. og Kassel til Polen, hvor
Evangeliet imidlertid havde gjort Fremgang.
Her virkede han ivrig for en Union mellem
de Reformerte, Lutheranerne og de bøhmiske
Brødre. (Litt.: L.’s Værker er udg. af A.
Kuyper, Bd I—II [Amsterdam 1866];
Biografier af P. Barteis [1860], H. Dalton
[Gotha 1881] og Kruske [Leipzig 1901]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Lasos fra Hermione, gr. Komponist og
Dithyrambedigter, c. 500 f. Kr., levede ved
Hipparchos’ Hof; han omtales ogsaa som
Pindar’s Lærer.
K. H.
Las Palmas, Hovedstad paa den spanske Ø
Gran-Canaria, ligger paa Nordøstkysten og har
(1920) 67000 Indb. Byen, der grundlagdes i 16.
Aarh., er i det hele en velholdt, moderne By,
bl. hvis Bygninger den store Katedral kan
fremhæves; den er Sædet for de administrative
Myndigheder for Canarerne, har Teatre, Mus.,
Kunstakademi, gode Hospitaler, Skoler o. s. v.
Sin største Bet. har den dog som Handelsby,
men Handelens Udvikling skyldes mest
fremmede, særlig britiske, Købmænd. Havnen, La
Luz, der er forbundet med L. ved en 6 km
lang Jernbane, byder sikker Ankerplads for de
største Skibe i alle Slags Vejr, og den store
Santa Catalina Mole er forsynet med moderne
Kraner og andre Losseapparater; særlig som
Kulstation har den Bet., og den regnes for at
være den tredievigtigste af alle Spaniens
Havne. Byens egen Udførsel er navnlig Frugt, Vin,
Sukker og Cochenille, medens den indfører alle
europ. Fabriksvarer, Kul, Jern, Petroleum o. a.
C. A.
Lassa, Lhassa, Hlassa, »Guddommens
Sæde«, Hovedstad i Tibet og det religiøse
Hovedsæde for den lamaitiske Buddhisme, ligger
i en Højde af 3630 m o. H. ved højre Bred af
Brahmaputras Tilløb Kitshu. Den skal have c.
15000 Indb., hvortil kommer c. 18000 Præster
og Munke; regner man det stadig vekslende
Antal Pilegrimme med, kan den samlede
Befolkning anslaas til 50—80000 Personer. Den
egl. By har en Omkreds paa omtr. 6—7 km og
er ikke omgivet af Mure; Gaderne er brede, lige
og temmelig rene, medens Forstæderne er
forfærdelig smudsige. Husene er i Reglen høje og
velbyggede, af Sten og Ler, i eet Kvarter dog
udelukkende af Okse- ell. Væderhorn. De
betydeligste Bygninger er Templerne, af hvilke det
største er bygget paa det 100 m høje Bjerg
Potala. Her ligger Dalai Lama’s Palads, hvis
Midterdel er udstyret med stor Pragt og
omgives af talrige mindre Bygninger for Munke.
Paa den veldyrkede Slette omkr. L. findes en
Mængde andre Klostre. L. driver lidt
Metalindustri, Væve- og Farverier samt Handel med
Kina, Mongoliet, Kashmir og Indien. For
øvrigt holdes Byen meget strengt aflukket for
Europæere. Dog besøgtes den 1841 af Huc og
Gabet.
3. Aug. 1904 indtraf den fra Indien udsendte
Oberst Younghusband med en stærk
Militærekspedition i L. for at forhandle med Dalai Lama;
denne var imidlertid flygtet bort. 23. Septbr
s. A. forlod Ekspeditionen atter L. (Litt.:
Sarat Tschandra-Das, Journey to
Lhassa and Central Tibet [London 1902]; G.
Wegener, »Tibet und die englische Expedition«
[Halle 1904]; P. Landon, Lhasa, an account
of the country and people of Central Tibet
[London 1904]; Samme, Lhasa; the Tibet
Expedition 1903—04 [smst. 1906]; Candler, The
unveiling of Lhasa [smst. 1904]; Millington,
To Lhasa at last [smst. 1905]; Waddell,
Lhasa and its mysteries [smst. 1905]).
M. V.
Lassalle [la’sal], Ferdinand, tysk jødisk
Forf. og socialpolitisk Agitator, Grundlægger af
det socialdemokratiske Parti i Tyskland, f. 11.
Apr. 1825 i Breslau, d. 31. Aug. 1864 i Genève.
Hans Fader var en velhavende Købmand, der
havde taget Navnet Lassal (ɔ: fra Loslau i
Øvreschlesien); først efter et Ophold i Frankrig
1846 gav Sønnen Navnet den senere kendte
Form. L.’s Dagbøger fra Overgangsaarene
røber allerede megen Ærgerrighed,
Uafhængighedstrang og praktisk økonomisk Interesse.
Trods sin store Familiekærlighed var han en
vanskelig Dreng og lærte først efterhaanden at
forene sin sydende Foretagsomhed med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
