Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassen, Niels Kjeldgaard Poulsen - Lassen, Peder - Lassen, Vilhelm Herman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1872—74 Studierejse i Udlandet, Dr. jur. 1875,
Assistent i Justitsministeriet 1876, Assessor i
Kbhvn’s Kriminal- og Politiret 1879, i den kgl.
Landsover- samt Hof- og Stadsret 1890, tillige
Næstformand i Sø- og Handelsretten 1896,
Assessor i Højesteret 1897. Justitiarius smst.
1909—15, Censor ved de jur. Eksaminer 1886—98,
Borgerrepræsentant i Kbhvn 1889—97, Medlem
af Sølovkommissionen og Hovedforfatter af
Motiverne til Lovudkastet af 1882, Formand for
Kommissionen af 28. Jan. 1901 om
Køblovgivningen. 1910 Rigsrettens Formand i Sagen mod
J. C. Christensen og Sigurd Berg. Med sjælden
Klarhed og Skarphed i Tanke forbinder L. en
frodig jur. Fantasi; for Retsfilosofiens Problemer
og den retsvidenskabelige Systematik savner
han Interesse; som jur. Skribent fører han en
smidig og elegant Pen. Foruden sin Disputats
»Villien som Forpligtelsesgrund. Bidrag til
Løsningen af et brændende Spørgsmaal i
Formueretten« (1874) har L. skrevet en Rk. Afh.,
saaledes de grundlæggende Analyser af
Forbrydelserne Dokumentfalsk og Afpresning (»Ugeskr.
f. Retsv.« 1873 og 1883) og Begrebet
efterfølgende Meddelagtighed (»Ugeskr. f. Retsv.«
1886), de betydningsfulde Undersøgelser om
Skadeserstatningspligtens Omfang og
Skadeserstatning for ubestemmelige Formuetab, henh.
i 2. og 5. Bd af »Tidsskr. f. Retsv.«, af hvilket
han 1888—1917 var Medredaktør, og hvori han
ogsaa offentliggjorde sine meget læste
Meddelelser fra dansk Retspraksis, navnlig
Højesteret. I »Ugeskr. f. Retsvæsen« 1885 førte L. en
frugtbar litterær Diskussion med Jul. Lassen om
det af denne hævdede Princip om
Retsbeskyttelse for berettigede Forventninger; til
Forhandlingerne paa 5. nord. Juristmøde i Sthlm
1884 bidrog han med en Afh. om Vindikation
af rørlige Ting; af positivt-dogmatisk Indhold
er L.’s Udvikling af de begrænsede tinglige
Rettigheder som 2. Afdeling af den nordiske
Tingsret i »Nordisk Retsencyklopædi« (1880).
En Plads for sig selv i L.’s Produktion indtager
hans Afh. »Den Struensee’ske Proces«
(»Tidsskrift f. Retsvidenskab«, IV, 1891, med »Replik«,
V, 1892), den første egl. jur. Prøvelse af denne
Proces; L.’s Opposition mod den traditionelle
Opfattelse af Dommen fremkaldte Indsigelser
baade fra Juristers og Historikeres Side.
1918—19 udgav L. sine »Erindringer« (I—II).
Fz. D.
Lassen, Peder, dansk Retskyndig, f. 20.
Aug. 1606 i Randers, d. 5. Oktbr 1681 i Kbhvn.
Efter at have tilbragt atten Aar i Udlandet
ved Europas berømteste Univ., hvor han
navnlig studerede Retsvidenskab, vendte han
omsider hjem og opnaaede 1643 et Kanonikat ved
Aarhus Domkirke, hvorefter han i nogle Aar
anvendtes til diplomatiske Sendelser. Han
tilbragte saa en Del Aar i sin Fødeby, beskæftiget
med Studier, især af dansk Ret, og forfattede
en Overs. af »Jydske Lov« paa Latin (senere
udg. af Kofod Ancher). Efter
Regeringsforandringen udnævntes han fra 1. Jan. 1661 til kgl.
»Raad« og fik Sæde i den s. A. oprettede
Højesteret. Kendt er L. dog især blevet ved sin
Medvirkning ved Udarbejdelsen af Christian
V’s Danske Lov. Han var Medlem af 1.
Lovkommission af 1661 og spillede en vigtig Rolle
i denne og de flg. Kommissioner. 1666 fik den
da fungerende Kommissions Medlemmer Ordre
til hver for sig at forfatte et Lovudkast, og L.
har vistnok ment, at hans Udkast let vilde
blive det bedste, men Prof. Rasmus Vinding’s
Udkast med senere Omarbejdelser sejrede til
sidst. Da man efter Frederik III’s Død 1672
genoptog Arbejdet, blev det Vinding’s Udkast,
der lagdes til Grund, hvilket L. følte som en
Krænkelse; men han har i øvrigt foranlediget
mange Rettelser i Vinding’s Udkast, og hans
Navn maa nævnes efter Vinding’s, naar Talen
er om Forfatterskabet til Danske Lov. L. og
Hustru, som ingen Børn havde, oprettede en
Del Legater, i alt til et Beløb af 16436 Rdl. i
Specier, derimellem et Rejsestipendium for 2
Studenter af deres Slægt.
(Ludv. H.). P. J. J.
Lassen, Vilhelm Herman, dansk
Journalist og Politiker, f. 10. Juni 1861 ved Holbæk,
d. 6. Apr. 1908 i Kbhvn. Han var en Møllersøn,
blev 1879 Student fra Roskilde Skole (med
Udmærkelse), 1884 cand. jur.; allerede som Student
skrev han politiske Artikler til Provinsblade og
var 1882 med at stifte Studentersamfundet. Kort
efter sin Eksamen blev han Redaktionssekretær
ved »Aarhus Amtstidende«, som V. Bjørnbak
udgav, og allerede 1885 dets ansvarlige Leder;
han tog virksom Del i den politiske Agitation
paa Egnen og vakte Opsigt som Taler ved
Venstres store Delegeretmøde 1888. Allerede
dengang var han ivrig for at optage de særlige
Landbospørgsmaal til Drøftelse og for at
fremme de mindre Landbrugeres Tarv; han tog
derfor ogsaa Del i Kampen for at sikre Smørret
imod Margarinen. 1889 flyttede han fra Aarhus
for at overtage Ledelsen af Herman Bing’s
nystiftede Blad »Aalborg Amtstidende«, der
skulde bekæmpe det moderate Venstreblad
»Aalborg Stiftstidende«; han blev 1893 Medejer
og 1896 Eneejer af Bladet og forstod med Iver
og Udholdenhed at arbejde det op til stor
Udbredelse og dermed flg. Indflydelse i
Nordjylland. Skønt han ellers hyldede Hørup’s
radikale Retning, holdt han dog fast ved den
positive Reformpolitik i Modsætning til den blotte
Kamp om Grundlovens rette Forstaaelse. I sit
lille Skrift »Offentligt Fæste. Jord til
Arbejderne« (1894) fremsatte han Forslag til en ny
Løsning af Husmandsspørgsmaalet, og han søgte
særlig at drage Husmændene ind i det politiske
Liv. 1901 blev han ogsaa Medlem af en
Kommission om Oprettelse af en Husmandsskole.
S. A. valgtes han til Folketinget for Hjørring
Amts 2. Valgkreds og genvalgtes 1903 og 1906.
Som Folketingsmand blev han 1902 Medlem af
Udvalget om de højere Almenskoler, 1903
Ordfører for Loven om Tiendens Afløsning og
fremdeles valgt til Medlem af Overskyldraadet.
Særlig Iver viste han for Oprettelsen af
»Statstidende«, fremsatte 1902 sammen med Sigurd Berg
Forslag herom, blev Ordfører for Udvalget og
fik Sagen gennemført 1903. Da »Aalborg
Amtstidende« Oktbr 1901 blev privilegeret som
Stiftstidende, gav han Afkald paa Indtægten heraf
til bedste for offentligt Øjemed. Jan. 1905 blev
han Finansminister, fik 1906 oprettet Danmarks
Hypotekbank og optaget et Statslaan paa 20
Mill. Kr, samt gennemførte 1907 Lønningsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
