Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lasson, Per - Lassus, Jean Baptiste Antoine - Lassus, Orlandus - Lasswade - Last (Maal) - Last (Søv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunstneriske Evner. Hans Kompositioner,
hvoraf der er udkommet et Album
Klaverkompositioner og et Album Romancer til Tekster af
Wergeland, Bjørnson, Heine o. fl., udmærker sig
gennemgaaende ved lyrisk Stemning og
Klangskønhed.
I. H.
Lassus [la’sy(s)], Jean Baptiste
Antoine, fr. Arkitekt, f. 19. Marts 1807, d. 15. Juli
1857, var ved Siden af Viollet-le-Duc en af de
bet. Repræsentanter for den nygotiske
Arkitekturretning. Han restaurerede S. Germain
l’Auxerrois i Paris (1838), deltog i St
Chapelles gennemgribende Istandsættelse (1840—56) og
begyndte sammen med Viollet-le-Duc
Restaureringen af Notre-Dame. Fra 1849 var han
Konservator i Ærkestiftet Paris. L. optraadte ogsaa
som arkitekturhistorisk Forf.
C. A. J.
Lassus, Orlandus (Lasso, Orlando),
belg. Komponist. f. 1522 i Mons, d. 14 Juni 1594
i München. Kom ganske ung i Tjeneste, vistnok
som Sangerdreng, hos Karl V’s Feltherre,
Ferdinand Gonzaga, drog med ham senere til
Sicilien og Milano. I Marchese d’Azzia’s Tjeneste
opholdt han sig derefter 3 Aar i Neapel, kom
saa til Rom, hvor han levede 2 1/2 Aar. Baini’s
Meddelelse om, at L. paa denne Tid skulde
have været Kapelmester ved Laterankirken, er
dog vistnok af tvivlsom Rigtighed. Derimod
synes det, at L. en Tid har besøgt England henad
1554, og han bosatte sig derefter i Antwerpen.
Fra disse mange forsk. Lande har han modtaget
kunstneriske Impulser, der forklarer den
Universalitet, der præger hans Værker. Hans
første Opus udkom i Antwerpen 1555, en Samling
Madrigaler og fr. Chansons, s. A. udkom i
Venedig en lgn. Samling af ham. Baade dette og
Tilstedeværelsen af fl. med hinanden, fra forsk.
Forlæggere konkurrerende Udgaver af hans
Arbejder tyder paa, at L. straks fra første Færd
kom i Skuddet som Komponist. Sit 3. Opus, en
Samling Motetter, tilegnede han Kardinal
Granvella, den senere Minister i Flandern. 1556 kom
han til München som Medlem (Tenorsanger) af
det berømte Kapel, 1563 forfremmedes han til
Kapelmester, hvilken Stilling han bevarede til
sin Død. Hvor højt han var værdsat i München,
derom vidner det kostbare litterære Monument,
Hertugen af Bayern satte ham i den
overdaadige Pragtudgave af L.’s Hovedværk, de 7
Bodssalmer, rigt udstyrede med Ornamenter,
Initialer, Portrætter og Miniaturer (Biblioteket i
München). Af Kejseren blev L. adlet 1570, af
Paven 1573 (Ridder af den gyldne Spore). Den
fr. Konge, Karl IX, besøgte L. 1571 i Paris, et
paatænkt Engagement af ham ved det fr. Hof
bortfaldt imidlertid p. Gr. a. Kongens Død. Til
Hoffet i München var L. knyttet med intime
Baand, hvilket bl. a. fremgaar af hans
kammeratlige Brevveksling med Prinsen, den senere
Hertug. Ved sin originale Personlighed, sit Vid
og glade Sind gjorde han sig meget afholdt.
Hans sidste Aar formørkedes dog af Sygdom cg
Tungsind.
L.’s Produktion som Komponist var enorm,
Taflet paa hans Værker løber op til et Par
Tusinde. Der findes af ham baade gejstlig og
verdslig Musik af alle da brugelige Arter i
broget Mangfoldighed; dog har hans kirkelige
Værker Overvægt i det, der udkom i Trykken. Hans
Musik er præget af den »nederlandske«, i
Polyfonien saa kunstfærdige Stil, men har samtidig
friere, i Teknikken mere fremskredne Træk, og
L. føler sig ikke bunden til en bestemt Skoles
Udtryksmaade. Tværtimod er han en udpræget
»universel« Kunstner, en af de tidligste blandt
Komponisterne. Betydeligst er han, hvor han
ikke bindes af bestemte, forud givne Former,
særlig fremragende i sine Motetter, hvoraf han
har komponeret henved 1200. En stor Samling
af dem udgav hans Sønner 1604 under Navn af
Magnum opus musicum. Særlig berømte er hans
David’s Bodssalmer (trykte 1584, men
komponerede allerede c. 1559), prægede af dyb Alvor,
men dog milde og fortrøstningsfulde. Ogsaa
hans mange »Magnificat« (100 i Tal) fortjener
at fremhæves, ikke mindre end hans aandfulde
Madrigaler, vittige fr. Chansons og gemytsrige
tyske »Lieder«, alle i polyfon Stil.
L. danner det nordiske Sidestykke til den
samtidige Palestrina, mindre stilsikker end
denne, men til Gengæld mere alsidig. I sin Levetid
var han nok saa berømt som Palestrina,
Forlæggere i alle Lande kappedes om at trykke
og eftertrykke hans Værker. I det flg. Aarh.
gik L. imidlertid ganske i Forglemmelse; hos
Musikhistorikere fra senere Tider som Burney
ell. Baini træffer man saaledes paa helt
misvisende Udtalelser om ham. Først i vor Tid slog
Karl Proske til Lyd for ham i sin Musica
divina; her og i de andre lgn. Samlinger af
Commer, Rochlitz, Dehn o. a. er fl. af hans
Værker optagne. En ny samlet Udg. af disse,
beregnet til 60 Bd (Leipzig, Breitkopf &
Härtel), er i Færd med at udkomme, redigeret af
Haberl og Sandberger (indtil 1914 er 20 Bd
udkomne). I den sidstnævntes »Gesch. der
bayerischen Hofkapelle unter Orlando di Lasso«
(Leipzig 1894—95) findes Resultaterne af de
nyeste Forskninger vedrørende denne Mester.
— L.’s to Sønner Ferdinand og Rudolph
var dygtige Musikere, den første (d. 1609) var
Kapelmester i München, den anden (d. 1625)
Organist og tillige Sangmester ved Kapellet i
München.
A. H.
Lasswade [’£äsweid], Landsby i det
sydøstlige Skotland, Edinburghshire, ligger 10 km SØ.
f. Edinburgh og har (1921) 913 Indb., der driver
Jern- og Kobberstøberier, Papir- og
Tæppeindustri. I Nærheden ligger Hawnthorndon Castle.
N. H. J.
Last, Maal for Korn m. m., i England (10
Quarters) = 29,078, i de forenede Stater = 28,19,
i Nederlandene = 30, i Rusland = 33,584, i
Hamburg = 32,977, i Bremen = 29,642, i Lübeck
= 33,306 hl; i Preussen = 60 Scheffel (Stenkul =
18 Tonnen), i Danmark 12 Tdr = 16,694 hl for
Kalk og Salt. Jfr. Læst og Nylæst.
(N. J. B.). Th. O.
Last (Søv.) er et Udtryk baade for
Ladningen og for de Rum, hvori denne anbringes,
Lastrummet — Lasten — bestaar i mindre Skibe
af eet Rum, i større Skibe af fl., af hvilke de
vigtigste benævnes For-, Stor- og Agterlast,
der er adskilte ved tværskibs Skodder. Disse
kan atter ved Dækkene deles i Over-, Mellem-
og Underlast. Ladningen kommer op og ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
