Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Last (Søv.) - Lastelinie - Lastepenge - Lasteyrie, Jules de - Lasteyrie du Saillant, Ferdinand de - Lasting - Lastmann, Pieter Pietersz. - last, not least - Lastport - Lastrea - Lasurblaat - Lasurit - Lasur-Mejse - Lasursten - Las Vegas - László, Fülöp - Lat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. gennem Lastluger, til Passage
anvendes Lastlejdere, en Art Tovstiger. Som
oftest danner der sig i L. ildelugtende
Luftarter, der giver sig tilkende ved Lastlugt.
Vand fra Bunden af L. oppumpes ved særlige
Pumper, Lastpumper.
Lastdrager kaldes et Handelsfartøj, der
er bygget og indrettet til at føre L., i
Modsætning til Passagerskibe. Lastport er en lille
Aabning i Skibets Bov i mindre Træskibe til
Brug ved Ind- og Udtagelse af Trælast i større
Længder.
C. B-h.
Lastelinie, se Lademærker,
Ladning og Fribord.
Lastepenge, se Skibsafgift.
Lasteyrie [lastæ’ri], Jules de, Markis, fr.
Politiker (1810—83), var en Dattersøn af
Lafayette og gjorde 1832 frivillig Tjeneste som
Adjutant for Kejser Pedro I paa Toget til
Portugal. 1842—48 var han Medlem af
Deputeretkammeret og 1848—51 af
Nationalforsamlingen; hist hørte han til Oppositionen mod
Guizot, men her til det konservative Parti.
Han talte 1848 skarpt imod det enevældige
Etkammer, der ikke førte til Republik, men til
vedvarende Revolution, og var 1850 med at
udarbejde Loven om Valgrettens
Indskrænkning. Han gjorde Indsigelse mod Statskuppet
1851 og blev landsforvist for 1/2 Aars Tid. Han
søgte 1863 og 1869 forgæves Valg som
Oppositionsmand, men valgtes 1871 til
Nationalforsamlingen. Han sluttede sig først til
Orleanisterne, men gik snart over til de maadeholdne
Republikanere og viste fl. Gange sin Iver ved
at lade sig bære, skønt syg, til Møderne for
at deltage i vigtige Afstemninger. 1875 valgtes
han til livsvarig Senator, bekæmpede 1877
Reaktionen, men stemte 1880 for de gejstlige
Ordeners Lærefrihed.
E. E.
Lasteyrie du Saillant [lastæ’ri-dy-sa’jã],
Ferdinand de, Greve (1810—79), foreg.’s
Fætter og Sønnesøn af Mirabeau’s Søster. Han
var under Julirevolutionen 1830 Lafayette’s
Adjutant, valgtes 1842 til Deputeretkammeret og
hørte her til Venstre samt tog 1847 virksom
Del i Agitationen for Valgreformen. 1848—51
var han Medlem af Nationalforsamlingen og
stemte her sammen med de maadeholdne
Republikanere. Efter Statskuppet holdt han sig
uden for det politiske Liv og hengav sig alene
til kunsthistoriske Studier; han udgav Histoire
de la peinture du verre (1838—57, 33 Hefter
med 108 malede Tavler) og Histoire de
l’orfèvrerie (1875); 1860 blev han Medlem af
Académie des inscriptions.
E. E.
Lasting (eng.), Everlasting, et meget tæt
vævet og stærkt Stof, der fremstilles i
heluldne, halvuldne og Bomuldsstoffer. Det
benyttes som Forstof til Tøjstøvler, Halsbind o. a.
K. M.
Lastmann [’£astman], Pieter Pietersz.,
holl. Historiemaler, f. 1583 i Amsterdam, d.
1633 smst. L., Elev i sin Fødeby af Gerrit
Pietersz., rejste til Rom, paavirkedes her i høj
Grad af Elsheimer, ogsaa af Caravaggio, kom
1607 tilbage og virkede som anset Maler og
Lærer. Skønt selv en solid Begavelse, der er
trængt ind i Elsheimer’s Syn, husker
Efterverdenen ham dog mest som Lærer for
Rembrandt og som den, der bragte denne i
Berøring med den Elsheimer’ske Retning. Til
hans bekendteste Værker hører »Isak’s Ofring«
(Grisaille, Amsterdam), »Lazarus’ Opvækkelse«
(1622, Haag), »David«, »Odysseus og Nausikaa«
m. m. i Braunschweigs Mus.; hans »Julenat«
(1629, Haarlems Mus.) har et helt Rembrandt’sk
Clairobscur. I Nationalgaleriet i Sthlm ses
»Offerfest for Juno«, i Moltke’s Galeri i Kbhvn
»Engelen aabenbarer sig for Tobias og dennes
Fader«. En Del Billeder af L. i Bedestolen i
Frederiksborg Slot (rosende omtalt af Høyen
i hans Beskrivelse af dette Slot [1831]) gik
under ved dets Brand 1859. Kopi af det ene ved
H. Hansen paa Rosenborg. (Litt.: K. Freise,
»P. L.« [1911]).
A. Hk.
last, not least [’£a.st-nåt-’£i.st] (eng.), »sidst,
men ikke mindst«, Citat af Shakespeare
(»Julius Cæsar« III, 1 og »Kong Lear«, I, 1).
Lastport, se Last.
Lastrea, se Mangeløv.
Lasurblaat, se Ultramarin.
Lasurit, se Ultramarin.
Lasur-Mejse, se Mejser.
Lasursten, se Lapis Lazuli og
Ultramarin.
Las Vegas [£əs-’veigəs], By i U. S. A., New
Meksiko, County San Miguel, ligger Ø. f. Santa
Fé, 120 km fra denne By ad Jernbane, og 1958
m o. H., (1910) 3179 Indb., hvoraf mange er
spansktalende. I Omegnen drives stor
Faareavl, og L. V. udfører Uld. Den tørre, rene
Bjergluft gør L. V. til et sundt Opholdssted.
G. Ht.
László [’la.slo.], Fülöp, ung. Maler, f. 1.
Juni 1869 i Budapest. Han er Elev af sin
Fødebys Akademi under Lotz og studerede videre
i München under Liezenmayer, i Paris under
Lefebre. Han blev hurtig Herre over de
tekniske Midler, blev hurtig feteret, men synes
ogsaa hurtig, under en stærkt efterspurgt
Masseproduktion, at være gleden over i en ret
rutinemæssig Færdighed. Af hans
Genrebilleder har især »Hofbräuhaus«, »Aftenbøn«,
»Incroyables« og »Ungarsk Vandbærerske« vundet
Popularitet. Særlig søgt er han som
Portrætmaler (Pave Leo XIII [1903], Fyrst Hohenlohe,
Kejserinde Elisabeth, Violonisten Joachim etc.).
Paa den internat. Kunstudstilling i Kbhvn 1897
saas Portrætter af Fyrstinde Luise af
Bulgarien og Minister v. Wekerle samt en lille,
meget elegant udført Portrætstudie: Hoved af
en ung Pige i Profil. (Litt.: »Knackfusz’
Künstler-Monograph.«, 106).
A. Hk.
Lat (i Flertal Lats), i Indien Betegnelse
for en Pille ell. Støtte af Sten, Metal e. l., der
i Reglen foroven er prydet med et ell. andet
Billedværk, et Hjul (»Lovens Hjul«), en
drageagtig Figur e. l., og som nedenunder frembyder
en afglattet Overflade, paa hvilken der i
Reglen er anbragt en Indskrift i ind. Sprog og
Skrift. L. er opdagede paa fl. St. rundt omkr.
i Indien. Enkelte L. staar endnu oprejste, som
da de i Oldtiden opstilledes, men mange af
dem er blevne kastede overende og er
stundom blevne dækkede af Jord og Grus. De er
derfor kun lidt efter lidt komne frem for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
