- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
515

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latreille, Pierre André - La Trémouille - Latrin - La Trobe - Lats - Latscha - Latter - Latterdue - Lattergas - Latterkrampe - Lattermaage - Latude, Jean Henri de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

insectorum secundum ordinem naturalem in
familias disposita
(4 Bd, 1806—09) samt
Histoire naturelle des crustacés et des insectes
(14 Bd, 1802—15). L. har ved disse Arbejder
i høj Grad bidraget til at uddybe og fæstne det
Linné’ske System, ligesom han ved Studierne
over Insekternes, ganske særlig mange
Aarevingedes Liv, i væsentlig Grad har øget vort
Kendskab paa disse Omraader.
C. W.-L.

La Trémouille [la-tre’muj] er Navnet paa
en fr. Adelsslægt. Til den hører George de
l. T.
, f. c. 1385, d. 1446. Han deltog først i de
indre Stridigheder, der da ødelagde Frankrig,
paa burgundisk Side, men siden gik han over
til Dauphinen, den senere Karl VII’s Parti, og
1419 var han med til at foranstalte Hertugen
af Burgund’s Drab ved Montereau. Han øvede
i de flg. Aar en betydelig Indflydelse paa Karl
VII; hans Formaal var som Raadgiver at
gennemføre en forsigtig Udsoningspolitik over for
Karl’s fr. Modstandere, og han satte mere sin
Lid til kloge Underhandlinger end til
Vaabenmagten, hvorfor han hørte til dem, der stod
kølig over for Jeanne d’Arc’s Virksomhed. 1433
kom han ved et Overfald i Fangenskab hos
nogle Uvenner, og efter at han var sluppet ud
derfra, lykkedes det ham ikke at genvinde den
tidligere Indflydelse ved Hoffet. 1440 deltog
han misfornøjet i det saakaldte praguerie, et
Oprør af adelige Stormænd. Oprøret sloges
ned, men l. T. benaadedes af Kongen. Louis
II de T.
, en Ætling af forannævnte
(1460—1525), spillede en ikke ringe Rolle som fr.
Hærfører. Han stod i Spidsen for Karl VIII’s Hære
paa Togene mod Bretagne 1488 og Italien 1500
og 1503, og ogsaa siden deltog han i en Række
Kampe, indtil han faldt i Slaget ved Pavia.
P. M.

Latrin (Fælleskøn) kaldes en ophobet
Mængde af menneskelige Ekskrementer, hvori de
faste af disse udgør Hovedbestanddelen,
saaledes at Massen har grødagtig Konsistens.
Kunstig indtørret L. kaldes Poudrette (s. d.).
Aug. L.’s Værdi og Bet. som Gødning og ang.
dens Bortfjernelse fra Byer henvises til
Gødning, Kloaker og Renovation.

L. (nu sædvanlig Intetkøn) kaldes et Rum,
hvis Gulv ligger nær ved Jorden, og hvori er
anbragt et Sæde med Hul, bestemt til
Benyttelse ved Menneskers Udtømmelse af de faste
Ekskrementer. Disse falder, tillige med den
samtidig udtømte Urin, ned paa Jorden, ofte
dog i en udgravet — maaske tillige udmuret —
Grube, hvor de ophobes som L. (se ovf.). Alm.,
men næppe korrekt, benyttes Betegnelsen L.
synonymt med Kloset; det særlige ved et
saadant er en Beholder, der netop mangler ved
et L. I vore Dage finder L. næppe Anvendelse
i Byer; derimod ser man dem ofte paa Landet.
De bør ikke ligge for nær menneskelige
Boliger og maa navnlig holdes i stor Afstand fra
Brønde med Drikkevand, for at dette ikke skal
inficeres fra dem.
Fr. V. M.

La Trobe [la-’tråb], By i den
nordamerikanske Stat Pennsylvania ved Loyalhanna
River. Den har livlig Industri. (1917) 13000 Indb.
G. Ht.

Lats, se Lat.

Latscha [£at∫a], Sø i det nordlige Rusland,
I Guv. Olonez, ved Grænsen af Guv. Novgorod,
er 365 km2 stor, men kun 2—4 m dyb. Dens
Afløb er Onega.
N. H. J.

Latter er et Lydfænomen, der bestaar af en
Række korte hurtigt paa hinanden flg.
nogenlunde ensartede Lyde. Med Bogstaver betegnes
L. som Regel ved »ha, ha, ha«, men mange
andre Betegnelser, f. Eks. »hi, hi, hi« ell. »ho,
ho, ho« kan være lige saa berettigede, idet
Fænomenet kan variere baade efter den leendes
Person og efter de Omstændigheder, der
fremkalder den. Den fremkommer under
Udaandingen, der opløses i en Række Udaandingsstød.
Undertiden er Bevægelsen af Bugmusklerne og
af andre Muskler meget fremtrædende, man
ryster ell. vrider sig af L. Det er for at
modvirke den undertiden ubehagelige Bevægelse af
Bugmusklerne, at man holder sig paa Maven
af L. Under L. kan der fremkomme et
karakteristisk Ansigtsudtryk, der dog varierer stærkt
efter Person og Omstændigheder. Munden
bliver bred og Overlæben løftes, saa de øverste
Tænder bliver synlige, bl. a. Muskler
medvirker her musculus risorius (Lattermusklen).
Kinderne løftes opad. Ofte hæves det underste
Øjenlaag, saa Øjespalten bliver sammenknebet.
Øjnene kan løbe i Vand og der kan dannes
vifteformede Rynker ved Øjnene. Ansigtet kan
blive rødt, undertiden blaaligt p. Gr. a. det
hemmede Aandedræt. Ofte betragtes Smilet som
en afdæmpet Form for det mimiske Udtryk ved
L. L. kan forekomme under meget forsk.
Omstændigheder. I visse Sygdomme optræder
Krampelatter uden Forbindelse med Patientens
Sindsstemning. Stærk Kulde skal være i Stand
til at fremkalde L. Ved Kildren kan L.
fremkaldes, selv om Kildringen opleves som meget
ubehagelig. Den Forlegne ler og smiler ofte
ganske umotiveret. L. er ofte et Udtryk for ren
Glæde, f. Eks. et sundt Barns L. Undertiden
indgaar et Moment af Overlegenhed i L., f. Eks.
i Haanlatter, i ironisk, sarkastisk, skalkagtig
L. Det er til Dels dette Overlegenhedsmoment,
der medfører, at man ønsker at have L. paa
sin Side. Den tvungne L. kan fremkomme for
at foregøgle Overlegenhed.

En særlig Kilde til L. er det Latterlige.
Det Latterlige er formentlig karakteriseret ved
en Tankebevægelse, der gaar fra noget stort,
betydningsfuldt, højtideligt e. l. til noget smaat,
betydningsløst, meningsløst, dagligdags e. l.
undertiden er Overgangen fra første til andet Led
overraskende. Naar L. undertiden kan virke
rensende og befriende, er det, fordi den staar i
Forbindelse med en Tankebevægelse, hvor
noget, der først imponerede ved sin tilsyneladende
Betydningsfuldhed, opfattes i sin sande
Intethed.
Edg. R.

Latterdue, d. s. s. Skoggerdue (Turtur
risorius
), se Duer.

Lattergas, se Kvælstofforilte.

Latterkrampe, Anfald af ustandselig Latter,
skyldes Hysteri.

Lattermaage (norsk), se Maager.

Latude [la’tyd], Jean Henri de, alm.
kaldet Danry ell. Masers, fr. Eventyrer
(1725—1805), var af fattig Familie og levede i stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free