- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
520

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laudon, Gideon Ernst - Laue, Max von - Lauenburg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalmajor en væsentlig Andel i Slaget ved
Hochkirch. 1759 var han i Spidsen for et Korps
paa 18000 Mand, med hvilket han forenede sig
med Russerne og frarev Kongen af Preussen
den alt ved Kunersdorf tilkæmpede Sejr. Han
udnævntes nu til Felttøjmester, og fik 1760
Kommandoen over et Korps paa 36000 Mand, med
hvilket han trængte frem i Schlesien, slog
General Fouqué ved Landeshut, stormede Glatz,
men belejrede forgæves Breslau og sloges ved
Liegnitz. 1761 erobrede L., der nu selvstændigt
kommanderede et Korps paa 60000 Mand, ved
et Overfald Schweidnitz, men fik, p. Gr. a. sine
talrige Modstanderes Indflydelse, ingen
Kommando det flg. Aar. 1766 blev han Medlem af
Hofkrigsraadet og fik 1769
Generalkommandoen i Mähren. 1769—70 ledsagede han Josef
II ved hans Sammenkomst med Frederik II,
der ved denne Lejlighed skal have sagt til L.:
»Jeg ser Dem hellere ved Siden af mig end
lige over for mig«. 1778 udnævntes han til
Feltmarskal og førte s. A. i Böhmen den østerr.
Hær mod Prins Heinrich af Preussen. Som
Højestbefalende i Kroatien slog han 1788
Tyrkerne ved Dubitza, som han erobrede tillige
med Novi. Det flg. Aar havde L.
Overkommandoen under Feltmarskal Haddick’s Sygdom og
endte Felttoget sejrrigt ved Erobringen af
Belgrad og Semendria. 1790 overdroges der ham,
kort forinden hans Død, Overkommandoen over
de mod Preussen sammendragne Stridskræfter.
L., der er en af Østerrigs ypperste Hærførere,
var et militært Geni, der forenede alle
Feltherrens Egenskaber. (Litt.: Pezzl, »L.’s
Lebensgeschichte« [Wien 1791]; Janko, »L.’s
Leben« [Wien 1869]).
(B. P. B.). E. C.

Laue [lå^ue], Max von, tysk Fysiker, f.
1879 i Pfaffendorf ved Koblenz, studerede bl.
a. i Göttingen og Berlin, blev 1908 Docent i
München, 1912 Prof. i Zürich, senere i
Frankfurt, arbejdede under Verdenskrigen med Høj
vakuumrør til Brug ved traadløs Telegrafi og
Telefoni; fra 1919 Prof. i Berlin. Som Elev af
Max Planck førtes han ind paa optiske og
Varmestraalings-Fænomener, og han har
desuden beskæftiget sig med Relativitetsteorien.
Hans vigtigste Indsats i Fysikken er dog den
Tanke, som han fremsatte 1912, at Krystaller
maatte have en lgn. Virkning paa
Røntgenstraaler, som et optisk Gitter har paa alm.
Lys; Forsøgene bekræftede Rigtigheden heraf,
og for dette Arbejde modtog L. Nobelpræmien
i Fysik for Aaret 1914. Af hans større Skr maa
nævnes: »Die Relativitätstheorie« (Braunschweig
1. Bd 1919, 2. Bd 1921).
A. W. M.

Lauenburg [’la^uənbork], 1) Sachsen-L.
Tidligere Hertugdømme, der til 1864 hørte til
Danmark, og som fra 1876 danner en Kreds i
den preuss. Prov. Schleswig-Holstein, skilles
mod S. ved Elben fra Hannover, grænser for
øvrigt til Hamburg, Holstein, Lübeck,
Mecklenburg-Strelitz og Mecklenburg-Schwerin og
omslutter 4 lübeckske og 2 mecklenburg-strelitzske
Enklaver. Arealet er 1182,56 km2 med 56000
Indbyggere. Landet er frugtbart, bakket og
skovrigt og rigt paa Indsøer. Bl. disse nævnes
de ved Landets Østgrænse liggende smukke
Søer, Ratzeburg-Sø med sit Afløb Wakenitz
og Schaal-Sø, længere mod V. ligger den lille
Mölln-Sø. Allerede 1392 anlagdes en Kanal, der
forbinder Elben med Trave, og 1900 aabnedes
den ny Elben—Trave-Kanal (s. d.), der danner
en betydelig Forbedring af nævnte Vandvej.
Bille, der løber til Elben, danner paa en
Strækning Landets Vestgrænse. Agerdyrkning og
Kvægavl danner Hovederhvervet. Bl. Skovene,
der indtager henimod en Fjerdedel af Landet,
nævnes Sachsenwald, og bl. de 22 adelige
Godser i L. Bismarck’s Fideikommisgods
Schwarzenbeck. Den nuværende Hovedstad er
Ratzeburg. L.’s Vaaben er et Sølvhestehoved i rødt
Felt med sort og hvid Indfatning. (Litt.:
Adolf v. Langrehr, »Der Lauenburgische
Grund og Boden« [»Das vaterlandische Archiv
für das Herzogthum L.«, 2 Bd, Ratzeburg
1860]). 2) L. an der Elbe, By i ovennævnte
Kreds, hvor Elben—Trave-Kanalen udmunder i
Elben, hvorover fører en Dampfærge, samt ved
Jernbanelinien Büchen—Lüneburg, er Sædet for
en Amtsret, en Vandbygningsinspektion og har
(1910) 5009 næsten udelukkende evangeliske
Indb. Der findes den gl.
Maria-Magdalenen-Kirke med Fyrste gravsteder samt Levninger af
det 1616 nedbrændte hertugelige Residensslot
L. (Lavenburg), der blev bygget 1181, og efter
hvilket Hertugdømmet L. er opkaldt.
N. H. J.

Historie. Landets ældste Indbyggere var
den vendiske Stamme Polaberne, som i 12.
Aarh. blev undertvungne af de sachsiske
Hertuger Henrik den Stolte og Henrik Løve samt
derefter fortyskede; den sidste grundlagde 1154
Bispedømmet Ratzeburg. Da han 1180 mistede
sine Lande, kom L. til Grev Bernhard af
Askanien, som byggede Borgen L., og som 1202—27
maatte erkende den danske Konge som
Overherre. Da de sachsiske Lande deltes 1260,
dannedes en egen Linie, Sachsen-L., hvortil bl. a.
hørte Magnus II, der var Fader til Kong
Christian III’s Dronning Dorothea og til Gustaf
Vasa’s Dronning Katarina, og Frants Albrecht,
der 1632 ledsagede Kong Gustaf Adolf i Slaget
ved Lützen. 1588 udstedtes »den evige Union«
for »Ritter- und Landschaft«, der blev
Grundlaget for Landets fremtidige Statsordning. Da
Linien uddøde 1689, udbrød Arvestridigheder
— ogsaa Danmark sendte 1693 en Hær mod
Ratzeburg; men Hertug Georg Wilhelm af
Braunschweig-Celle satte sig med Magt i
Besiddelse af Landet i Henhold til et Arveforlig
af 1369, afkøbte Kursachsen dets Rettigheder
og godkendtes 1702 af Indbyggerne som
Landets Hersker. Efter hans Død 1705 tilfaldt hans
Lande hans Brodersøn Georg Ludvig,
Kurfyrste af Hannover, og L. var nu i over 100 Aar
forenet hermed. 1803 blev det besat af fr.
Tropper og 1810 indlemmet i Frankrig;
afstodes 1814 til Preussen og bortbyttedes 1815 til
Danmark mod sv. Pommern. Først 1816 tog
den danske Regering Landet i Besiddelse, men
lod det beholde sin særskilte Forvaltning og
sine gammeldags Indretninger. Det blev kun
lidet paavirket af det slesvig-holstenske Røre
og holdt sig tilbage under Oprøret 1848—50,
styret af en tysk Forbundskommissær. 1853
udstedtes en ny Forfatning for dets særlige
Anliggender, og ved Fællesforfatningen 1855 fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free