- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurbærfamilien - Laurbærkrans - Laurbærolie - Laurbærtræ - Laurdalit - laureatus - Laurelius, Olof - Lauremberg, Johann Willumsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akselblade; hyppig er Bladene saavel som
Stammernes Bark udstyrede rigelig med Slim
ell. Olieceller, der i Bladene viser sig som
klare, gennemskinnende Punkter.
Blomsterstanden er meget forsk. Blomsterne er
tvekønnede ell. undertiden særkønnede, regelmæssige
og oftest 3-tallige i alle Kranse; der findes
dobbelt Bloster, 3—4 Kredse af Støvdragere og 1
Kreds af 3 Frugtblade. Desuden er Blomsterne
omkringsædige med et skaalformet
Underbæger. Støvknapperne aabner sig ved 2—4
opadrettede Klapper; ofte er enkelte Kranse af
Støvdragere golde. Støvvejen har kun 1 Rum,
1 Griffel og 1 Æg; ved den sambladede
Støvvej afviger L. fra de øvrige til den samme
Orden hørende Familier. Frugten bliver et
Bær ell. sjældnere en Stenfrugt, der
undertiden omgives af det blivende og videre
udviklede Underbæger. Frøene mangler Frøhvide.
Familien tæller hen ved 900 Arter, der er
udbredte i tropiske og subtropiske Egne, saavel
paa den østlige som paa den vestlige
Halvkugle. Der gives 2 Hovedcentrer for L.’s
Udbredelse, dels det tropiske Sydøstasien med
Sunda-Øerne, dels Brasilien. I Europa findes
kun Laurbærtræet; i Afrika er Planter af L.
meget sjældne. Mange Arter spiller en
væsentlig Rolle for de stedsegrønne Skoves
Sammensætning. P. Gr. a. deres Indhold af
æteriske Olier har et stort Antal Arter faaet en
betydelig Anvendelse som Krydderiplanter og
som Lægeplanter; de tilhører især Slægterne
Dicypellium, Cinnamomum, Laurus, Nectandra
og Sassafras. Af nogle Arter benyttes Veddet,
medens Persea gratissima er et meget
fremragende tropisk Frugttræ.
A. M.

Laurbærkrans, kredsformet Hovedprydelse,
sammenflettet af Laurbærkviste, var hos
Grækerne Udmærkelsestegn for Sejrherrerne i de
pythiske Væddekampe i Delfoi. L. gaves ogsaa
som Belønning til Sejrherrer i andre
Væddekampe. I Rom blev L. som særligt
Udmærkelsestegn tilkendt Pompejus, Cæsar og August.
Under deres Indtog bar Triumfatorerne en L.
(corona triumphalis). Ved højtidelige Ofringer
bar Præsterne en L.; ja ved store Glædesfester
bekransede hele Folket sig med L. Forfædrenes
Billeder prydedes med L. Paa lgn. Vis var
Liktorernes Fasces omviklede med
Laurbærkviste. Anvendelsen af L. som
Udmærkelsestegn forsvandt ikke med Oldtiden. En L.,
særlig naar den var flettet af Kviste med Bær,
anvendtes ogsaa længere hen i Tiden som
Udmærkelsestegn for Videnskabsmænd og Digtere,
lige til vore Dage. Man har ment, at
Benævnelsen baccalaureus stammer herfra. Da
Laurbærbladenes fine aromatiske Duft bortjager
ubehagelige Dunster, var Træet og dets Blade
i Oldtiden ogsaa Symbol paa Soning og paa
Uskyld, ja paa Evne til at se ind i Fremtiden,
idet man tænkte paa Apollon, hvem Træet var
helliget.
V. S.

Laurbærolie (Oleum Lauri) indeholdes i
Frugterne af Laurbærtræet i en Mængde af
c. 25 %. Den vindes af de friske knuste
Frugter ved Udpresning mellem varme Plader ell.
ved Udkogning med Vand og faas herved som
en grøn, kornet, salveagtig Olie, der om
Sommeren er halvflydende; ved c. 40° smelter den
fuldstændig. Den overvejende Mængde L.
vindes i Grækenland og Italien, særlig ved
Garda-Søen. L. bestaar i Hovedsagen af Laurostearin
og indeholder desuden en mindre Mængde
æterisk Olie, bestaaende af Cineol og Pinen, samt
Klorofyl, som Olien skylder sin grønne Farve.
L. forfalskes ret hyppig med Svinefedt eller
andre Fedtstoffer, ligesom der ogsaa i Handelen
er forekommet et Kunstprodukt tilberedt af
Talg, Olie og Svinefedt, aromatiseret med
knuste Laurbær og farvet grønt med Plantedele.
L. opløses i 2 Dele varm absolut Alkohol. L.
finder nogen Anvendelse i Medicinen, mest
blandet med andre Fedtstoffer, til Indgnidning
ved reumatiske Lidelser, Kontusioner o. l. Den
bruges ogsaa til at holde Utøj borte, da flere
Insekter, især Fluer, skyr Lugten.
B. G.

Laurbærtræ, se Laurus.

Laurdalit [lä^urda’lit], d. s. s. Lardalit.

laureatus (lat.), laurbærbekranset, anvendes
særlig i Forbindelsen poeta l., den
laurbærkronede Digter, benyttes endnu som Titel i
England for »Kronens Digter«.
Cl. W.

Laurelius, Olof, sv. Biskop og teologisk
Forf. (1585—1670), var fra Vestergötland, blev
Student 1609 og studerede ved fl. tyske Univ.
1621 blev han Prof. i Logik ved Upsala Univ.,
1624 Prof. theol., smst., 1647 Biskop i Västerås.
L. var en lærd Teolog og en nidkær
Embedsmand. Stor Bet. fik han som Forf. af et i den
sv. Kirke meget benyttet kateketisk Arbejde
(1635). Han udarbejdede 1647 det Forslag til
Præsteskabets Privilegier, der 1650 i
Hovedtrækkene stadfæstedes. L. har ogsaa Bet. ved
sine Forarbejder til den Kirkelov, der udkom
1686.
A. S.

Lauremberg [’la^urəmbærk ], Johann
(Hans) Willumsen, Digter og
Videnskabsmand, f. i Rostock 1590, d. i Sorø 28. Febr
1658, var Prof. ved Rostock’s Univ., indtil han
1623 af Christian IV kaldtes til det nyoprettede
Akademi i Sorø. I Rostock havde L. været Prof.
i lat. Poesi, i Sorø overdroges det ham at læse
over Matematik, Geografi og Ingeniørfag.
Samtidig fik han den Opgave at tegne Kort
over hele Landet. Sine mat. Læsebøger søgte
han at gøre saa livlige som muligt, men han
klager over den ringe Interesse, de unge
Junkere viste for hans Fag. Hans Virksomhed
som Dramatiker bestaar af to tyske
Komedier skrevne til Prins Christian’s
(Christian IV’s Søn) Formæling 1634: Comoedia
de raptu Orithyjæ
og Comoedia de
Harpyjarum proftigatione
(størst Interesse har
disse Skuespil ved nogle komiske plattyske
Bondescener, litterærhistorisk Bet. har de, fordi
de afløser den gl. Skolekomedie), endvidere
skrev han til Kronprins Christian’s (Frederik
III’s Søn) Hyldningsfest 1655 Operaen »Arion«,
der mest ligner en Kantate og intet poetisk
Værd har. Større Bet. har L.’s Satiredigtning,
der indlededes 1636 ved en Satyra paa Latin
og 1652 fortsattes med »Veer Schertz Gedichte«
paa Plattysk, der straks blev overs. paa Dansk.
Om end Forf. nærmest retter sine Satirer mod
sit Fædreland, var hans Digte dog meget
yndede i Danmark, og Holberg omtaler ham
gentagne Gange i sine Skæmtedigte, der
frembyder adskillige Ligheder med L.’s. Titlerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free