Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurent, Auguste - Laurent, François - Laurent, Pierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris 15. Apr. 1853. L. var en idérig Mand,
hvis betydningsfulde Arbejder først fandt
tilbørlig Paaskønnelse efter hans Død. Efter at
han havde studeret ved École polytechnique,
blev han Præparatør ved L’école centrale des
arts et métiers og derpaa ved
Porcelænsfabrikken i Sèvres. Hans uheldige økonomiske
Forhold nødte ham til at tage Arbejde hos en
simpel Parfumør i Paris, og først 1838 modtog
han Stillingen som Prof. i Kemi i Bordeaux.
Da han Aug. 1845 blev korresponderende
Medlem af Akademiet, vaktes Lysten hos ham til
atter at komme til Paris; dette skete da ogsaa
1846, og han arbejdede her i Normalskolens
Laboratorium. Nogen mere fremskudt Stilling
skulde han ikke opnaa; han havde haabet 1850
at blive ansat som Prof. ved Collège de France,
og hans Kandidatur blev varmt støttet af
Mænd som Arago og Biot; ikke desto mindre
glippede dette Haab for ham, og han blev
tilsidesat for Balard. 1848 var han blevet
Møntguardein; da Mønten imidlertid ikke havde
noget Laboratorium, hvori der kunde foretages
videnskabelige Arbejder, udførte han sine
videnskabelige Undersøgelser i en fugtig og usund
Kælder. Her hentede han sig den Sygdom
(Lungebetændelse), som lagde ham i Graven.
Dumas havde ved sine Iagttagelser over
Kloralets Virkning paa Terpentinolie lagt Grunden
til Substitutionsteorien og kort derefter
fremsat denne Teori i bestemte Sætninger; Teorien
vakte tstraks Opmærksomhed hos yngre fr.
Kemikere, og et betydningsfuldt Skridt videre
paa den Bane, Dumas havde slaaet ind paa,
gjorde L., da han ved sine udmærkede
Undersøgelser over Naftalinet og de
Afledningsprodukter, som opstaar deraf ved Indvirkning af
Klor, gav Rum for den ny og frugtbringende
Forestilling, at Indtrædelsen af Klor i St f.
Brint i en organisk Forbindelse i Alm. ikke
frembringer nogen Ændring i Forbindelsens
væsentlige Karakter. I en Række Afh. fører
han Forsvaret for denne Tanke. Fortsatte
Undersøgelser og Betragtninger førte ham mere
og mere til den Anskuelse, at de Regler, som
Dumas havde fremsat som Substitutionsteorien,
var utilstrækkelige, og at hans egen
Substitutionsteori var ganske forsk. derfra; endnu i
et Skrift, som først blev offentliggjort efter
hans Død, hævdede han, at det, der egl. var
Kernepunktet i Substitutionsteorien, stammede
fra ham.
Substitutions- og Kerneteorien, der blev en
frugtbar Arbejdshypotese, er grundet ved L.’s
Arbejder; trods de daarlige Forhold, under
hvilke han virkede, udførte han en betydelig
Række Forsøg; alene ved Undersøgelserne over
Naftalinet fremstillede han over 100 ny
Forbindelser af dette Stof. Det var L.’s skarpe Tanke
— der bl. a. lod ham skelne skarpt mellem
Begreberne Atom-, Molekyl- og Ækvivalentvægt —
og hans udmærkede Analyser, der i Forening
med Gerhardt’s Generalisationsevne styrtede
den gl. Kemi; selvfølgelig mødtes de ny Ideer
med mange haanlige Ord, men de Arbejder,
der fremkom fra L., afnødte dog af og til
ogsaa Modstanderne Anerkendelse. I sin
Svaghedsperiode skrev L. sin berømte Méthode de
chimie, som efter hans Død blev udg. af Biot;
i dette Værk kritiserer han skarpt de
bestaaende Ideer og fremfører en Rigdom af ny
Tanker, som er anerkendte af Eftertiden, og som
har lagt Grunden til en ny teoretisk Kemi. L.
har offentliggjort over 100 Afh. i Annales de
physique et de chimie. Ligesom Gerhardt
levede L. i smaa Kaar; begge disse Forskeres
Fortjenester af Videnskaben fik en smuk
Anerkendelse efter deres Død, da Akademiet
tildelte deres Enker det Jecker’ske Legat, som
skulde tilfalde Kemikere, der havde gjort sig
særlig fortjente af den organiske Kemi.
(O. G.). R. K.
Laurent [lå’rã], François, belg.
Retslærd, f. 8. Juli 1810 i Luxembourg, d. i Gand
11. Febr 1887. 1832 Dr. jur., derefter Advokat
i Luxembourg, 1835 Kontorchef i
Justitsministeriet, 1836—82 Prof. i Gand. I Besiddelse af
en overordentlig Arbejdskraft og besjælet af en
stærk Produktionstrang udfoldede L. en
Forfattervirksomhed af ualmindelige Dimensioner,
men den alt for store Hurtighed, hvormed han
arbejdede, undlod ikke at sætte sine Spor i
hans Skr, baade i Fremstillingens Form og i
Udtrykkets Præcision. Helt løste L. ikke den
mægtige Opgave, han stillede sig i Værket
Histoire du droit des gens et des relations
internationales. Études sur l’histoire de l’humanité
(I—XVIII, 1851—70, enkelte Bd i to Udgaver;
overs. paa Spansk), hvor vigtige Faser i
Udviklingen ikke er tilstrækkelig paaagtede; hans
Udviklinger om Kristendommen fremkaldte
voldsomme Protester fra Biskopperne i Gand
og Bruges og gav Anledning til ministerielle
Udtalelser; fra anden Side blev navnlig sidste
Bd — La Philosophie de l’histoire — Genstand
for megen Kritik. Et andet stort Maal satte L.
sig i Kæmpeværket Principes de droit civil
(I—XXXIII 1869—78, oversat paa Italiensk af
Joseph Trono) og det dertil sig sluttende Cours
élémentaires de droit civil (I—IV, 1878;
oversat paa Italiensk af Joseph Trono). Et af L.’s
betydeligste Arbejder er vistnok Avant-projet
de révision du code civil (I—VI, 1882—85),
forfattet efter Opfordring af Justitsminister Bara.
Til Belgiens folkeretlige Litteratur bidrog L.
med Droit civil international (I—VIII, 1880—85).
Med den katolske Gejstlighed stod L. altid paa
en spændt Fod, og sit Syn paa den klerikale
Opfattelse gav han Luft i en Rk. Skr, saaledes
f. Eks. Van Espen. Étude historique sur l’Église
et l’État en Belgique (1860), Lettres sur les
Jésuites (1864) og L’églisé et l’etat (I 1858, II
1860, III 1862; 2. Udg, I—II 1866). Baade med
Mund og Pen virkede L. ivrig for filantropiske
o. a. sociale Formaal; særlig Sparebevægelsen
ejede hans Sympati og Interesse; i forsk. Afh. —
La caisse d’épargne dans les écoles communales
de Gand (1867), Projet de société pour la
moralisation des classes laborieuses par l’épargne
(1867), Conférence sur l’épargne (1873) o. fl. a.
— slog han til Lyd for Skolesparekasser og
pegede i det hele paa Sparesystemet som et
effektivt Middel til at bedre og hæve
Arbejdernes Kaar. (Litt.: Ernest Nys i Revue de
droit international et de législation comparée
XIX [1887], S. 408—23).
Fz. D.
Laurent [lå’rã], Pierre, fr.-dansk
Hofdansemester, f. c. 1730, d. 25. Nov. 1807 i Paris. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
