Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lauriston, Jacques Alexandre Bernard - Laurit - Laurits Jonsøn - Laurium - Laurocerasin - Lauron - Laurostearin ell. Trilaurin - Laurostearinsyre - Laursen, Laurs Rasmus - Laursen, Niels Johan - Laurus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendtes senere saavel i Spanien som ved
Wagram, hvor han væsentlig bidrog til
Franskmændenes Sejr. 1811 var L. Frankrigs Gesandt
i Rusland, hvor han forgæves forsøgte at faa
Russerne til at lukke for de eng. Skibe. Aaret
efter deltog han i det russ. Felttog, hvor han
afsluttede Vaabenstilstanden med Kutusoff efter
Moskvas Indtagelse. Senere førte han
Storarmeens Arrièregarde under Tilbagetoget. 1813
førte L. 5. Korps med Dygtighed i Slagene ved
Lützen, Bautzen og Würschen. I Slaget ved
Leipzig sprang han i Elsteren, for paa den
Maade at redde sig efter Broens Ødelæggelse,
men han blev taget til Fange og interneret i
Berlin. Han tjente Bourbon’erne under Ludvig
XVIII, hvem han fulgte under de 100 Dage.
Efter Slaget ved Waterloo blev han udnævnt til
Pair af Frankrig og senere, efter at have været
Kongens Husminister, udnævnt til Marskal af
Frankrig. Som saadan førte han 1823
Okkupationsarmeen mod Spanien.
(A. T. L.). E. C.
Laurit, et Mineral, der i smaa jernsorte,
stærkt glinsende runde Korn findes sammen med
Guld og Platin paa Borneo og i Oregon, er et
Sulfid af Osmium og Ruthenium, (RuOs)2S3.
O. B. B.
Laurits Jonsøn, Drost, d. 1340. L. J. hørte
allerede i Erik Menved’s Kongetid til de mest
fremragende danske Stormænd og blev straks
efter Christoner’s Tronbestigelse af denne
udnævnt til Drost. Men da han nogle Aar efter
faldt i Unaade og mistede sit Embede, blev
han en af Kongens bitreste Fjender og sluttede
sig 1325 til den unge Hertug Valdemar af
Sønderjylland og dennes Morbroder Grev Gert,
hvem han hjalp til at fordrive Christoffer
(1326); til Løn herfor fik han Langeland til
Len og udnævntes atter til Drost. Baade
Valdemar og Grev Gert saa dog skævt til hans
uafhængige Stilling som Fyrste paa denne Ø; men
noget Tog mod ham kom ikke i Stand, og han
sad uanfægtet paa Øen til sin Død. L. J.
er tillige med Marsken Ludvig Albrektsen Type
paa de enkelte hensynsløse Stormænd, der
benyttede Kongemagtens Svaghed og Rigets
Splittelse til at tilrive sig mindre Dele af dette som
særskilte Smaariger.
J. O.
Laurium, se Calumet.
Laurocerasin er et glykosidlignende Stof,
der findes i Bladene af Laurocerasus. Det er
amorft og lugtfrit, smager bittert og opløses let
i Vand og i Vinaand, men ikke i Æter. Med
koncentreret Svovlsyre giver det en brunviolet
Opløsning.
(O. C.). R. K.
Lauron, By i det østlige Spanien i Oldtiden.
Under den sertorianske Krig blev den erobret
og ødelagt af Sertorius, uden at Pompejus
havde kunnet redde den. Senere omkom den
yngre Gnæus Pompejus her efter Slaget ved
Munda.
H. H. R.
Laurostearin ell. Trilaurin er
Laurinsyrens Triglycerid, C3H5(C12H23O2)3; det findes
i Laurbær, i Kokosnødolie og i Pichurimbønner.
L. faas ved Udkogning af de sidstnævnte ell.
af Laurbær med Vinaand og danner
naaleformede Krystaller, der smelter ved 45°.
(O. C.). R. K.
Laurostearinsyre, d. s. s. Laurinsyre.
Laursen, Laurs Rasmus, dansk
Arkivmand og Historiker, f. 16. Jan. 1864 i Tinning
i Jylland. Blev cand. mag. 1890, efter Aaret
forud at have faaet Ansættelse som Assistent i
Rigsarkivet, hvor han 1897 forfremmedes til
Arkivsekretær, 1912 til Arkivar. Har udfoldet
en omfattende Virksomhed som hist. Udgiver,
saaledes, paa Rigsarkivets Foranstaltning, af
Kancelliets Brevbøger 1561—1623 (13 Bd,
1893—1922), et ved Ensartethed og Paalidelighed
mønstergyldigt Arbejde, af »Kronens Skøder
1535—1648« (1892) m. m. Hertil kommer en
Udg. af »Danmarks-Norges Traktater
1523—1664« (5 Bd, 1907—20). Bl. den lange Række
Indledninger til hver enkelt af disse gør L.
Rede for de Begivenheder, der affødte
Traktaten, ofte i den selvstændige Afh.’s Form. Han
blev efter Bricka’s Død Medredaktør af 17.—19.
Bd af »Dansk biogr. Leksikon«, ved hvilket han
havde været en flittig Medarbejder. Som
Arkivmand er L. i Besiddelse af alsidig
Overlegenhed og praktisk Sans.
P. B. G.
Laursen, Niels Johan, dansk Præst og
Politiker, f. 11. Juni 1855 i Tønning, Aarhus
Amt. L. blev 1875 Seminarist fra Jelling, 1877
Student (privat dimitteret fra Herlufsholm).
Som Student var han 1 1/2 Aar Huslærer hos
en stor norsk Forretningsmand i Ørkedalen ved
Trondhjem; han fik her Indblik i mange
økonomiske Forhold og lærte fl. af Norges ledende
Mænd at kende; det var saaledes paa hans
Foranledning, at Bjørnstjerne Bjørnson kom til
Danmark og holdt sine Foredrag om »Engifte
og Mangegifte«. Under sit Ophold i Norge
knyttede L. Forbindelse med fl. norske og
danske Blade, og efter at han 1892 var blevet teol.
Kandidat, blev han Redaktør af det
nyoprettede »Aarhus Folkeblad«, der var moderat og
grundtvigsk farvet i Modsætning til den
Bjørnbak’ske »Aarhus Amtstidende«. 1895—1903 var
han Medredaktør og Medudgiver af »Aarhus
Amts Folkeblad«, der sluttede sig til
Venstrereformpartiet. Han søgte fl. Gange forgæves at
vinde et Folketingsmandat, og da han 1903 blev
residerende Kapellan ved Aarhus Domkirke,
var det hans Mening at vende Politikken
Ryggen, men 1910 tog han mod en Opfordring fra
Venstre i Koldingkredsen, hvor han blev valgt,
og siden da har han siddet uafbrudt som
Repræsentant for nævnte Kreds. Han, der var
Byraadsmedlem i Aarhus 1900—06 og 1909—21,
havde Betingelse for at samle Venstre i By
og paa Landet. Han blev straks Medlem af
Finansudvalget og 1920 dets Formand. Som
Student var han med til at stifte »Kbhvn’s
Højskoleforening«, og i Aarhus fik han en lille
Højskoleforening arbejdet op til en stor
Institution samtidig med at han hjalp sin Hustru
med at lede »Fru Laursen’s Realskole«. 1888
udgav han sammen med Højskoleforstander J.
Beck i Mellerup »Højskolesangbogen«, der 1922
er udkommet i 18. Udg.
L. M.
Laurus L., Slægt af Laurbærfamilien med 2
Arter. L. nobilis L. (Laurbærtræ) bliver
et 5—20 m højt Træ med en stærkt grenet og
tæt løvet Krone; oftest har det dog mere
Karakter af en stor Busk. De læderagtige Blade
er kortstilkede, lancetdannede, 6—12 cm lange
og 2—5 cm brede; langs Randen er de bølgede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
