Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lautenschläger, Karl - Lautenthal - Lauter - Lauterbach - Lauterbach, Johann Christoph - Lauterberg - Lauterbrunnen - Lauterbourg - Lauth, Franz Joseph - Lauths Violet - Lautrec - Lautrec - Lautrec, Odet de Foix - Lauvaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lautenschläger [’la^utən∫lægər], Karl, tysk
Teatertekniker (1843—1906), virkede især ved
Hofteatrene i München, hvor han konstruerede
den saakaldte Shakespeare-Scene, som Det kgl.
Teater i Kbhvn søgte at efterligne ved
Opførelsen af »Kong Richard III«, og Drejescenen, som
i Kbhvn er benyttet paa Det ny Teater, men i
Tyskland dog nu allerede er distanceret af
Elevator- og Skydescenerne. L. har skrevet
»Beschreibung einer Bühneneinrichtung mit
drehbaren Bühnenpodium« og »Die Bühnentechnich
in Spiegel der Zeit«.
C. B-s.
Lautenthal [’la^utənta.l], By i preuss. Prov.
Hannover i Regeringsdistriktet Hildesheim i en
romantisk Dal ved Leines Biflod Innerste i
Harzen, (1910) 2490 Indb. Ved
Bjergværksdriften Udvindes sølvholdig Blyglans og
Zinkblende; endvidere findes Sølv- og Blyudsmeltning;
Svovlsyrefabrikation.
N. H. J.
Lauter [tysk ’la^utər, fr. lo’tæ.r], 1) Venstre
Biflod til Rhinen i Bayerns Regeringsdistrikt
Pfalz, udspringer paa Vestsiden af Hardt,
danner fra Altenstadt neden for
Weizenburg paa en Strækning af 18 km indtil
Lauterbourg Grænsen mellem Tyskland og
Frankrig. Paa denne Strækning var der
tidligere langs den stejle Sydbred en Række
Grave og Skanser (»Die Lauterburger-Linie«; fr.
Les lignes de la Lutter), et vigtigt Støttepunkt
for forsk. Krigsoperationer. 2) Venstre Biflod
til Donau i Württemberg, udspringer paa Rauhe
Alb og gennemstrømmer den smukke med Borge
bedækkede L. Dal. 3) Flække i Sachsens
Kreishauptmannschaft Zwickau ved Schwarzwasser
i Erzgebirge, (1910) 6001 Indb.; Fabrikation af
Emaillearbejder, Papir, Maskiner,
Bomuldsspinderi og Kurvefletning.
N. H. J.
Lauterbach [’la^utərbak], By i Hessens Prov.
Oberhessen, Hovedstad i Kredsen L. ved Foden
af Vogelsberg ved Lauterbach og
Jernbanelinierne Gieszen—Fulda og L.—Gedern. (1910) 4328
mest evangeliske Indb. Linned- og
Bomuldsvæveri, Likørfabrikation og Tagpapfabrikation.
I Nærheden fl. Slotte samt et Basaltbrud. L.
nævries allerede 812 og fik 1265 Stadsret.
N. H. J.
Lauterbach [’la^utərbak], Johann
Christoph, tysk Violinvirtuos (1832—1918),
gennemgik Konservatoriet i Würzburg, studerede
senere under Bériot og Fétis og blev 1853 ansat
som Lærer i Violin ved Konservatoriet i
München, men gik 1860 som Koncertmester til
Dresden, hvor han tillige fik Ansættelse som
Lærer ved Konservatoriet. 1887 trak han sig
tilbage til Privatlivet. Fra Dresden foretog L.
stadig omfattende Koncertrejser; 1875 og 1876
besøgte han Kbhvn, hvor, han optraadte i
Musikforeningen.
S. L.
Lauterberg [’la^utərbærk], By og
Luftkursted i preuss. Prov. Hannover i
Regeringsdistrikt Hildesheim ved den sydlige Fod af
Harzen ved Leines Tilløb Oder og
Jernbanelinien Schwarzfeld—St Andreasberg, (1910) 5945
Indb. Besøges aarlig af c. 6000 Kurgæster. I
Nærheden findes Jernværket Königshütte.
N. H. J.
Lauterbrunnen [’la^utərbronən], Flække i
schweizisk Kanton Bern 11 km SSØ. f.
Interlaken, ligger i en Højde af 806 m ved Weisse
Lütschine i Lauterbrunnental ved Foden af
Jungfrau og danner et Udgangspunkt for
Turister. Dalen, der er omtr. 20 km lang, men
kun 1 km bred, indesluttes af indtil 500 m høje
Kalkklipper og har et særlig koldt Klima; der
dyrkes ikke Korn, kun Kartofler. Derimod er
Dalen rig paa Naturskønheder, saaledes findes
her et af de smukkeste Vandfald i Schweiz,
Staubbach (300 m), det højeste i Europa, og ved
Dalens Beg. Vandfaldet Schmadribach (60 m).
N. H. J.
Lauterbourg [lotær’bu.r], Lauterburg,
By i fr. Dept Bas Rhin, 3 km fra Rhinen ved
dennes Biflod Lauter. 1800 Indb.
Humledyrkning.
N. H. J.
Lauth [la^ut], Franz Joseph, tysk
Ægyptolog, f. 18. Febr 1822 i Arzheim i Rhinpfalz,
d. i München 12. Febr 1895. L. studerede i
München klassiske og germanske Sprog, men
kastede sig siden særlig over Ægyptologien,
paa hvilket Omraade han har udg. mange, ofte
aandrige Skr, men hvis Resultater maa
modtages med største Forsigtighed, da de sjælden
er saa godt begrundede, som man kunde
ønske. L. blev 1856 Gymnasialprofessor i
München. 1863—65 fik han Orlov og Understøttelse
til ægyptologiske Studier i Udlandet, 1869 gik
han af med fuld Gage imod at holde
ægyptologiske Forelæsninger ved Univ. og tilse de
ægyptiske Samlinger; L. har bl. a. skrevet »Die
geschichtlichen Ergebnisse der Aegyptologie«
(1869), »Erklärendes Verzeichniss der zu
München befindlichen Denkmäler des
ägyptischen Alterthums« (1865), »Aus Aegyptens
Vorzeit« (1879—80) og en Mængde Afh. i
München-Akademiets Skr.
V. S.
Lauths Violet [la^uts-], se
Tjærefarvestoffer.
Lautrec [lo’træk], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Tarn, Arr. Castres, med c. 900 Indb.
L. var i Middelalderen, befæstet og afgav Titel
til en Vicomteslægt.
N. H. J.
Lautrec [lo’træk], fr. Kunstner, se
Toulouse Lautrec, H. de.
Lautrec (lo’træk], Odet de Foix, Vicomte
de, fr. Hærfører, d. 1485, d. 15. Aug. 1528,
Broder til Frants I’s Elskerinde Françoise de
Chateaubriant. Han deltog fra 1507 i Krigene
og udmærkede sig ved sin Tapperhed navnlig
ved Marignano 1515. Aaret efter blev han
Guvernør i Milano, hvor han gjorde det fr.
Herredømme forhadt ved sin haarde Styrelse. Da
Krigen brød ud igen 1521, fik han derfor
Befolkningen mod sig, og da han ikke hjemme
fra fik de fornødne Penge til at betale sine
Soldater med, svandt disses Tal stadig ind.
1522 tabte han Slaget ved Bicoque, og han
maatte derefter forlade Italien. Under den
næste Krig 1527 blev han Anfører for de Tropper,
der drog mod Italien; han erobrede Milano og
drog sejrrig gennem Halvøen helt ned til
Neapel, men her angrebes Hæren af
Pestsygdomme, der næsten helt ødelagde den, og L. selv
døde af Pesten.
P. M.
Lauvaasen, Højfjeldssanatorium, Søndre
Fron Herred, Opland Fylke, ligger smukt i de
gudbrandalske Vestjelde med vakker Udsagt
over Jotunheimen. Fra Hundorp Station fører
god Vej op til L. over Tofte Sanatorium. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
