- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
539

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavater, Johann Caspar - Lavatera

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 1769 Diakon og 1775 Præst ved
Vajsenhus-Kirken i Zürich, 1778 kom han til
Skt-Peters-Kirken. L. var en af sin Tids mærkeligste Mænd,
som Forf. var han kendt viden om, ja hans
Navn var paa alles Læber, og der fældedes
om ham de forskelligste Domme. Hans
Originalitet tiltrak mange, frastødte andre. Selv
havde han stor Trang til at lære Mennesker at
kende, erhvervede sig derved en utrolig stor
Bekendtskabskreds og kom ind i en uhyre
Brevveksling. Mange opsøgte ogsaa denne
mærkelige Mand, og naar han rejste, strømmede man
sammen for at se ham. Han bevægede sig lige
frit og djærvt i de fattige Stuer og i
Fyrsternes Paladser, og han havde Tid til alt. Hans
Prædikener, der fandt rivende Afsætning, var
skrevne ud af et inderlig fromt og religiøst dybt
bevæget Hjerte; de gik ind paa Tidens sociale
og religiøse Bevægelser, undgik vel alle teol.
Stridsspørgsmaal, men slog ikke af paa Troens
Krav. Ogsaa som Digter optraadte han; han
skrev Folkesange, »Schweizerlieder«, der blev
modtagne med Begejstring i hans Fædreland.
Af hans talløse religiøse Skrifter maa nævnes:
»Aussichten in; die Ewigkeit« (4. Opl. 1782; Udg.
i Udtog 1841), med fantastisk og ofte barok
Udmalen af det andet Liv, »Pontius Pilatus,
oder die Bibel im Kleinen und der Mensch im
Grossen« (1782—85), hans »Haandbibliotek for
Venner«, der udkom i 24 smaa Bd, og hans
»Geheimes Tagebuch«. Allermest Berømmelse
vandt han dog ved sine »Physiognomische
Fragmente«, et Pragtværk i 4 Kvartbind med
mange kostbare Portrætter. Det vakte eksempelløs
Opsigt, og man beundrede og frygtede L.’s Evne
til at læse et Menneskes Karakter af hans
Ansigt og Skikkelse. Det hviler paa ihærdige
Studier og har ogsaa haft Bet. ved at fremme
Sansen for det individuelle, selv om man er
kommet bort fra L.’s Grundprincipper.

L., som kendte de fleste af sin Samtids
kendte Mænd, stod ogsaa i Forbindelse med
adskillige Danske, saaledes med Fr. Münter og
Baggesen, der i »Labyrinthen« udjubler sin
Begejstring over ham, men senere persiflerede
ham. L. kom ogsaa selv til Danmark. Dette
Besøg stod i i Forbindelse med det mystiske
Drag i L.’s Religiøsitet. Han tørstede efter at
komme i personlig Forbindelse med
Aandeverdenen, efter at faa umiddelbare Aabenbaringer
af Gud. Derfor indlod han sig med
Swedenborg, var begejstret for Mesmer, Magnetismens
Fader, blev undertiden et Bytte for Bedragere
som Cagliostro og haabede paa at mødes med
Apostlen Johannes, som han mente endnu
levede paa Jorden. Dette mystiske Hang var det
ogsaa, der bragte ham i Forbindelse med en
Kreds af danske Aandeseere, nemlig Landgreve
Karl af Hessen, Christian VII’s Svoger, A. P.
Bernstorff og Hustru, Grev Kaj Reventlow og
enkelte andre. De mente at se et
hemmelighedsfuldt Lys, hvis skiftende Skin de tydede
som Orakelsprog. Ogsaa Kronprinsen og
Kronprinsessen var indviede. Det var paa deres
Indbydelse og for denne Sags Skyld, at L. drog
til Kbhvn 1793. Denne Rejse skildres ret
interessant i en Dagbog, der dog intet røber om det
egl. Formaal. Han prædikede i Reformert Kirke
i Kbhvn om Bønnen og gjorde dybt Indtryk paa
den tilstedeværende Henrik Steffens.
Forbindelsen med de nordiske Venner varede til hans
Død, der indtraf under Franskmændenes
Besættelse af Schweiz. Han sagde med stort Mod
Landets Undertrykkere Sandheden i sit
Flyveskrift: »En fri Schweizers Ord til den store
Nation«. Da han under Kampene 1799 bragte
fr. Soldater Brød og Vin, blev der skudt paa
ham af en fr. Grenader. Han levede endnu
Aar og Dag derefter, men under store Lidelser.
(Litt.: Biografier af F. W. Bodemann [1.—2.
Bd, 2. Opl., Gotha 1877], F. Muncker [Stuttgart
1883] og Richard Petersen [1903]. Udvalgte Skr
er udgivne af Orelli [1.—8. Bd, 2. Opl.
1844—45]; »Johan Caspar af L.’s Rejse til Danmark«
ved Louis Bobé [Kbhvn 1898]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Lavatera L., Slægt af Katostfam., en- ell.
fleraarige Urter, Buske ell. Træer med hele ell.
lappede Blade, der ligesom Grenene er filtede
ell. ru behaarede. Blomsterne sidder enkeltvis
i Bladhjørnerne; deres Yderbæger bestaar af
3—6 sammenvoksede Blade. Ved Spaltefrugtens
Modning er dens Midterparti vokset langt op
over Delfrugterne. 20 Arter, fl. dyrkes som
Prydplanter i Haver, saaledes L., trimestris L.,
(norsk Sommerstokrose) og L. arborea
L., begge fra Middelhavslandene.
A. M.

L. arborea (med Varieteten fol. variegatis)
er en smuk Bladplante som fritstaaende paa
en Plæne; Blomsterne er purpurrøde. Naar den
overvintres i Koldhus, er den toaarig. Den
formeres ved Stiklinger ell. Frø, som saas i Juli.
Frøplanterne overvintres i Koldhus og
udplantes næste Aar i en gødningsrig Jord. L.
trimestris
er en enaarig, c. 1 m høj

Lavatera elegans.
Lavatera elegans.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free