Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laveleye, Émile de - Lavello - Lavement - Lavendel - Lavendelolie - Lavendelspiritus - Laveno - Laver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfægter her Teorien om, at
Fællesejendomsretten til Jorden er det oprindelige, og at den
individuelle Ejendomsret først med de ændrede
Dyrkningsformer er opstaaet paa et senere
Tidspunkt. L. var en ivrig Modstander af den belg.
katolske Klerikalisme. Hans rammende Indlæg
i Kampen mod denne, Brochuren Le parti
clérical en Belgique (1874) udkom i 2 Mill.
Eksemplarer paa en halv Snes Sprog.
(K. V. H.). Sv. N.
Lavello [la’væl.o], By i Syditalien, Prov.
Potenza, ligger paa en som Følge af Jordskælv
(senest 1851) kløftet Høj og har (1911) 10100
Indb. Avl af Vin og Oliven.
C. A.
Lavement [-’maŋ] (fr.), d. s. s. Klyster.
Lavendel, se Lavandula.
Lavendelolie (Ætheroleum Lavándulæ) er
den æteriske Olie af Lavandula vera DC. Den
vindes for største Delen i Sydfrankrig af
vildtvoksende Planters friske Blomsterstande ved
Destillation med Vanddampe, dels under
Anvendelse af transportable
Destillationsapparater, dels i særlige Fabrikker. Udbyttet er c.
0,5 %. L. er tyndflydende, svagt gullig, grønlig
ell. farveløs; den lugter som Lavendler og
smager aromatisk, lidt bittert; Vf. er fra
0,882—0,895. Den indeholder Linalol, Geraniol,
Borneol og sammensatte Ætere af disse Alkoholer,
især med Eddikesyre; desuden Cineol og Pinen.
Kvaliteten afhænger af Indholdet af
Linalylacetat, hvis Mængde veksler efter Højden,
hvori Lavendlerne er voksede. Alm. god
Handelsvare indeholder fra 36—40 %; men af
Lavendler fra højtliggende Steder er der ved
hurtig Dampdestillation af tørt indlagte
Blomsterstande vundet Olie med indtil 56 %. Eng.
L. af dyrkede Planter indeholder langt mindre
Linalylacetat og mere Cineol. Spikolie vindes
af Lavandula spica DC., der har samme
Vokseomraade, men ikke naar saa højt op ad
Bjergene. Spikolie lugter stærkt kamferagtigt og
indeholder Linalol, Borneol, Kamfer og Cineol;
den er i Modsætning til L. højredrejende. L.
finder udstrakt Anvendelse til Parfumer og
Sæber; den anvendes noget i Medicinen, især
i Form af Lavendelspiritus (1 + 49) til
Indgnidning.
B. G.
Lavendelspiritus, se Lavendelolie.
Laveno, Flække i Norditalien, Prov. Como,
ligger ved den østlige Bred af Lago Maggiore
og ved Foden af Sasso di Ferro (1062 m), har
et smukt Raadhus, Fabrikation af Lervarer og
Hatte og (1911) 1200 Indb. Banen til Skt
Gotthardt danner her en 2,9 km lang Tunnel.
C. A.
Laver (Likener, Lichenes), Gruppe af
Løvplanter, der nærmest slutter sig til
Svampene, og som udmærker sig ved at leve i
nøjeste Forbindelse med visse Alger, idet de har
optaget dem i sig og ikke kan bestaa uden dem.
Svampene viser sig iflg. deres
Formeringsorganers (Frugters) Bygning i de allerfleste
Tilfælde at være Sæksvampe
(Sæksvamplaver, Ascolichenes); kun faa har en anden
Karakter (Basidiolichenes). De i Svampene
levende Alger (Gonidier) er encellede ell.
sjældnere Traadalger, og dels Grønalger, dels
blaagrønne Alger. — Navnet Likener udledes af
εικην, Udslæt; man opfattede. i Oldtiden L.
som sygelige Dannelser, ej som selvstændige
Vækster.
I ydre Bygning har L.’s Løv et meget
forskelligartet Udseende. Man plejer at skelne
mellem tre Former, der dog er forbundne med
ganske jævne Overgange. Mest enkelt er det
skorpeformede Løv, der breder sig
fuldkommen fladt ud over Underlaget og er fæstet
til dette med hele sin Underflade, saa at det
vanskelig ell. slet ikke lader sig fjerne; det
har ofte et kredsformet Omrids, vokser i
Periferien og dør bort i Midten (Skorpelaver, se
Fig. 1 og 2). Det bladformede Løv er
ligeledes fladt udbredt over Underlaget, men
frit langs Randen, hvor det ofte danner større
ell. mindre Lapper. Mange L. med bladformet
Løv (Bladover, se Fig. 3) er ikke fæstede med
hele Underfladen, men kun paa visse Punkter
(ved Hæfteorganer), og løsrives derfor let,
medens andre, ligesom Skorpelaverne, er særdeles
fast forbundne med
Substratet. Ogsaa Væksten
er hos en Del Bladlaver
ens med
Skorpelavernes; Løvet vokser langs
Banden og dør i
Midten. Det
buskformede Løv er kun fæstet
ved den smalle
Grunddel og mere ell. mindre
stærkt buskformig
forgrenet (Busklaver, se
Fig. 4 og Cladonia).
Man anvendte tidl.
Løvets Form ved den
systematiske Inddeling af
L.; af fl. Grunde lader dette sig ikke mere
gennemføre. — L. fæstes ved Svampens Hyfer;
Hos Skorpelaver, der lever paa Kalk, trænger
Hyferne forholdsvis dybt ned, hos andre
mindre dybt; men dog er disse L. overordentlig
kraftig fæstedet Hos mange Bladlaver forener
Hyferne sig til Hæftetraade, som trænger ned i
Jordsmonnet. Ogsaa Busklaver er fæstede ved
Hjælp af Hyfer ell. Heftetraade, men en stor
Mængde af dem (Cladonier, Krølhaarslav o. s. v.)
er kun i meget løs Forbindelse med
Underlaget. De enkelte Hyfer saavel som
Heftetraadene bidrager desuden til Optagelse af
 |
| Fig. 1. Skorpelav (Lecanora subfusca). s Frugter, l Løv, a Barken, hvorpaa Lavet sidder, s’ en Frugt, lidt forstørret. |
 |
| Fig. 2. To forsk. Arter Skriftlav (Skorpelav) paa Bark. |
 |
| Fig. 3. Væglav, med Frugter, paa et Stykke træ. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
