- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
544

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laver - Laveran, Charles Louis Alphonse - lavere - Lavergne, Louis Léonce de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Mannalav (Lecanora esculenta, se
Skorpelav) og en Art af Slægten Gyrophora (G.
esculenta
), men ogsaa nogle Umbilicaria-Arter
spises. Rensdyrlav har stor Værdi som Føde for
de vilde Rensdyr (se Cladonia); ogsaa for
Faar tjener det til Føde (ung Lyng, blandet
med Lav kaldes Faarelyng og ædes gerne).
Man har siden 1868 forsøgt at fremstille
Alkohol af Rensdyrlav, men uden synderligt Held.
Islandsk Mos har man anvendt i Island, Norge
o. a. St. til Brødbagning, enten alene ell.
blandet med Mel af Kornsorter; det indeholder
44,7 % Likenin. Samme Art er officinel (se
Islandsk Mos); Lungelav (Sticta
pulmonaria
) var tidligere officinel, det benyttes mulig
endnu som Folkelægemiddel. Orseille og
Lakmus faas henh. af Roccella- og Lecanora-Arter.
I det hele egner L. sig godt til Farvning;
Lungelav og en Skaallav (Parmelia saxatilis)
har været anvendte til Brunfarvning i
Vendsyssel.

Sæksvamplaverne deles i
Kernesvamplaver (Purenolichenes), hos hvilke Frugterne
er lukkede, krukke- ell. flaskeformede
Perithecier, der kun træder i Forbindelse med
Omverdenen med deres Spids og Munding, og
Skivesvamplaver (Discolichenes), hos
hvilke Frugterne er aabne, i Reglen
skaalformede, sjældnere halvkugle formede Apothecier.
Nogle af de vigtigste Slægter er flg. Til
Kernesvamplaver hører Vortelav, Skriftlav, begge
med skorpeformet Løv, og Kuglelav med
buskformet. Til Skivesvamplaver hører Skivelav,
Skorpelav o. m. fl. med skorpeformet Løv,
Skaallav, Lungelav, Hundelav, Navlelav,
Væglav og flere med bladformet Løv, og
Bægerlav, Cetraria-Arter, Grenlav, Skæglav,
Krølhaarslav, Korallav og mange flere med
buskformet. Se nærmere de enkelte Slægter.
(Litt.: J. Branth, »Lavarterne«
[»Tidsskrift for popul. Fremst. af Naturvid.«, 1860];
J. S. Deichmann Branth og E.
Rostrup
, »Lichenes Daniæ ell. Danmarks
Laver« [»Botanisk Tidsskrift«, 3. Bd, 1870];
Lichenes [i Engler og Prantl, »Die natürl.
Pflanzenfamilien, A, »Allgemeiner Teil« von M.
Fünfstück
[1898], B, »Specieller Teil« v. A.
Zahlbruckner
[1905—07]; L.
Kolderup-Rosenvinge
, »Sporeplanterne« [1913]).
A. M.

Fig. 8. Spirende Spore af Væglav. s Spore,<bsp Spiretraad, g Gonidie. 950 Gange forstørret.
Fig. 8. Spirende Spore af Væglav. s Spore,

sp Spiretraad, g Gonidie. 950 Gange forstørret.


Laveran [la’vrã], Charles Louis
Alphonse
, fr. Læge, f. 18. Juni 1845 i Paris,
d. smst. 18. Maj 1922. L., der var Søn af
Frankrigs berømteste Militærhygiejniker, kom
ind som Elev i École de médecine militaire i
Strasbourg 1863 og blev Dr. med. 1867 med en
Afh.: Sur la régénération des nerfs. 1870
knyttedes han til den fr. Nordarmé, var med ved
Metz’ Belejring og blev derefter Overlæge i
Lille og senere ved Hôp. St Martin i Paris. Han
knyttedes snart efter til Val de Grace, hvor
han virkede som Prof. agrégé 1874—78,
forflyttedes derefter til Algier, hvor han i Bône og
Konstantine grundlagde de Studier af
Malariens Parasitter, der skulde skabe hans
Berømmelse. Han udnævntes til Prof. 1884, fik
Prix Bréaut 1889, blev Medlem af Acad. de
Méd.
1893 og samtidig Chef de service
honoraire
ved Institut Pasteur. Han optoges i Acad.
des sciences
1901 og fik Nobel-Præmien 1907.
— L. paaviste først af alle Malariaparasitten i
Blodet hos Mennesker (1880) og viste, at Kinin
var Hovedmidlet mod Sygdommen. Hans
Opdagelser (se Koldfeber) modtoges straks med
stor Tvivl, men under hans Ophold ved San
Spirito-Hospitalet i Rom (1882), hvorfra han
undersøgte Sumpfeberen i den rom. Kampagne,
bevistes deres Rigtighed. Senere
fuldstændiggjordes de af Englænderen Ronald Ross, der
paaviste, at en Myg (Anopheles) indførte
Parasitterne i Blodet paa Mennesket ved sit Stik.
Socialhygiejnisk betød begge Forskeres
Undersøgelser et uhyre Fremskridt, idet man lærte
at gøre Malaria-Egnene beboelige. L.’s
Undersøgelser har imidlertid langtfra indskrænket
sig hertil, men har ogsaa strakt sig til andre
endoglobære Hæmatozoer, Sporozoer og
Trypanosomer og deres Værtsdyr (f. Eks. Glossina).
Det er derved lykkedes at opklare ikke saa
faa tropiske Sygdomme (Nagana, Surra,
Sovesyge). L. har været en ualmindelig frugtbar
Forf. Bl. hans væsentligste Arbejder er: Nature
parasitaire des accidents de l’impaludisme,
description d’un nouveau parasite, trouvé dans
le sang des malades atteints de fièvre palustre

(1881), Traité des fièvres palustres (1884),
Du paludisme et de son hématozoaire (1891),
Géographie médicale du paludisme (1897),
Traité du paludisme (1898, 2. Udgave 1907),
Trypanosomus et Trupanosomiases (1904).
Desuden forsk. Skr om Kininbehandlinger og en
Traité’ d’hygiène militaire (1896).
J. S. J.

lavere (Søv.), ældre Udtryk for at krydse
ell. holde gaaende for smaa Sejl
C. B-h.

Lavergne [la’værn], Louis Léonce de,
fr. Forf. og Politiker, f. 24. Jan. 1809, d. 18.
Jan. 1880. Han gav sig tidlig af med litterære
Arbejder og blev 1838 Prof. i Montpellier; 1840
Kabinetschef hos Indenrigsminister Rémusat
og 1844 Afdelingschef i Udenrigsministeriet,
samt 1846—48 Medlem af Deputeretkamret.
Han lagde sig nu efter Studiet af
Landbrugsforhold, var 1850—52 Prof. ved det
agronomiske Institut i Versailles (paa ny 1876) og en
flittig Medarbejder af Revue des deux Mondes
og Journal des Économistes. Han skrev to
værdifulde Skr, »Udsigt over de landøkonomiske
Forhold i England, Skotland og Irland« (1854,
3. Udg. 1858) og »Frankrigs
Agerdyrkningsforhold siden 1789« (1860, 3. Udg. 1866), begge
overs. paa Dansk (1855 og 1862); endvidere om
de fr. Nationaløkonomer i 18. Aarh. (1870) og
om Provinsforsamlingerne under Ludvig XVI
(1878). 1855 blev han Medlem af Académie des
sciences morales
. 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen og hørte opr. til det monarkistiske
Flertal, samt var en afgjort Modstander af
Thiers’ Styrelse; men da porsøget paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free