Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavoisier, Antoine Laurent - Lavoix, Henri Marie François - Lavra - Lavrbjerg - Lavreince - Lavskov - Lavskrige - Lavspænding - Lavtryksmaskine - Lavværge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mangfoldige Forbindelser Bet. for den kem.
Videnskab, fordi den tillod at overskue disse fra et
alm. Synspunkt og derved gav Stødet til
Indførelsen af en systematisk Benævnelse af de
kem. Forbindelser efter deres Sammensætning.
I Forening med Berthollet, Fourcroy og Guyton
de Morveau udarbejdede L. da ogsaa en kem.
Nomenklatur, som er Grundlaget for den, der
endnu benyttes. I større Alm. fik L.’s
Forbrændingsteori Bet. for hele Naturopfattelsen, fordi den
danner Grundlaget for Princippet om Materiens
Konstans, som først fik sin erfaringsmæssige
Begrundelse ved L.’s Forsøg. L.’s Teori mødte
i Beg. megen Modstand, men den gik sejrrig
gennem alle Kampe; mange hidtil tvivlende
Videnskabsmænd droges over til den, da den fik
en særlig smuk Anvendelse ved Paavisningen
af Vandets Sammensætning 1783 (se Vand).
Senere viste L., at Ilten var den eneste
virksomme Bestanddel ved Respirationen, og han
godtgjorde Ombytningen af Ilt med Kulsyre i
Lungerne.
Da L. 1789 stod paa sin videnskabelige
Løbebanes højeste Trin, havde løst Spørgsmaalet
om Ildens, Luftens og Vandets Natur,
godtgjort Princippet om Materiens Konstans og
indført Vægten som et uundværligt
Hjælpemiddel ved den kem. Forskning, udgav han sin
fortrinlige Traité élémentaire de chimie (2 Bd,
1789, 3. Opl. 1801), i hvis første Del han giver
en omhyggelig Fremstilling af alle sine
Hovedforsøg og de Teorier, som han paa Grundlag af
dem havde bygget, medens han i Værkets
anden Del beskriver de Apparater og særegne
Fremgangsmaader, han har benyttet. S. A. som
denne Bog udkom, udbrød den fr. Revolution;
under Rædselsperioden i Beg. af 1794, hvor
enhver Rigmand og derfor ogsaa
Generalforpagterne var mistænkte, blev L. arresteret og
ligesom de andre Generalforpagtere anklaget
for at være »Ophavsmand ell. Medskyldig i et
Komplot, sigtende til at begunstige Frankrigs
Fjender« og for forsk. andre Forseelser, for
hvilke der næppe laa noget virkeligt til Grund.
Skønt Revolutionstribunalet blev gjort bekendt
med alle L.’s Opdagelser og alle de Tjenester,
han havde gjort Fædrelandet, blev han dog
dømt til Døden og faldt for Guillotinen. 1771
havde L. ægtet en Datter af Generalforpagteren
Paulze; hans Hustru var ham en tro Hjælper
ved hans Forsøg, tegnede alle Træsnittene til
hans Traité de chimie og udgav efter hans Død
en Samling af hans Memoirer (2 Bd, 1805).
Madame L. blev senere gift med Mr. de
Rumford og havde en i sin Tid meget kendt Salon
i Paris L.’s Afh. findes væsentligst i
Paris-Akademiets Memoirer; 1768—87 indeholder disse
over 60 Afh. af ham; mindre Afh. af ham
findes i Journal de physique, Annales de chimie
og i Académie de médicine’s Skr. Senere har
Paris-Akademiet foranstaltet en samlet Udg. af
hans Arbejder (6 Bd, Paris 1864—93).
(O. C.). R. K.
Lavoix [la’vwa], Henri Marie
François, fr. Musikforfatter (1846—97), modtog
1865 Stillingen som Bibliotekar ved
Nationalbiblioteket i Paris. L. har udg. forsk.
interessante Værker vedrørende Musikkens Historie,
saaledes Les traducteurs de Shakespeare en
musique, La musique dans la nature, Histoire
de l’instrumentation, der blev prisbelønnet af
det fr. Akademi, Les Principes et l’histoire du
chant samt mere kortfattet og populært holdte
Arbejder som La musique française og
L’histoire de la musique.
W. B.
Lavra, d. s. s. Laura.
Lavrbjerg, Sogne- og Stationsby i det
østlige Nørrejylland, Galten Herred, Randers Amt
(en mindre Del i Hovlbjerg Sogn, Viborg Amt),
c. 14 km SSV. f. Randers, havde 1921 175
Gaarde og Huse med 649 Indb. (1911: 425, 1901:
346). Byen har Kirke, Skole og Forsamlingshus,
Postekspedition, Telegraf- og Telefonstation,
Andelsmejeri, Savværk, Købmandshandel og
Haandværkere og er Station paa den østjydske
Længdebane og Langaa—Silkeborg-Banen. —
Sogn af samme Navn.
M. S.
Lavreince [la’vræ.s], se Lafrensen.
Lavskov kaldes i Skovbruget den
Driftsform, ved hvilken Træsamfundet dannes af
Stødskud alene (se Mellemskov og
Højskov); Omdriften er lav ell. meget lav ɔ:
fra 40 Aar og nedad til 1 Aar, dels fordi
Træerne kun i den unge Alder har Evne til
Knopdannelse fra Stødet, naar de bliver afhuggede
tæt ved Jorden, dels fordi de ny Skud kun i de
første Aar har en særlig rask Vækst.
Almindeligvis er alle Træsamfundets Individer lige gl.,
idet Foryngelsen finder Sted ved, at man
afhugger alle Træerne paa een Gang. L. hører
kun hjemme paa frugtbar Bund, da den tærer
ret stærkt paa Jorden; men denne behøver ikke
at være dybgrundet, da Rodstævningen
medfører, at Rødderne holder sig nær ved
Overfladen. Under vore Breddegrader kan kun
enkelte Løvtræer, men ingen Naaletræer, drives
i L.; denne bruges mest ved Pil (Vidjer og
Baand), Eg (Garvebark) og Hassel m. fl.
(Gærdselsskov), men overhovedet kun lidt i
Skandinavien (Æl).
C. V. P.
Lavskrige, se Ravnefugle.
Lavspænding er i Danmark iflg.
Elektricitetskommissionens Forskrifter alle
Driftsspændinger i elektriske Anlæg, der ligger under 250
Volt fra Jord.
R. J. J.
Lavtryksmaskine, se Dampmaskine,
S. 487.
Lavværge. Medens der tidligere iflg. D. L.
3—17—41 og 42 kun kunde beskikkes L. for
Enker, hvilket hang sammen med den ældre
danske Rets Opfattelse, idet iflg. de gl.
Provinsiallove Enken altid var undergivet
Lavværgemaal, kan nu iflg. L. om Umyndighed og
Værgemaal af 30. Juni 1922 § 54 L. ogsaa
beskikkes for Mænd og for ugifte Kvinder, idet
nu enhver Person, naar det skønnes paakrævet
af Hensyn til hans Uerfarenhed ell. i øvrigt p.
Gr. a. Mangler ved hans legemlige ell. sjælelige
Tilstand, kan sættes under Lavværgemaal,
saafremt han selv ønsker det. Virkningen heraf er,
at han fremtidigt kun i Forbindelse med sin
L. kan raade over sin Formue og forpligte sig
ved Retshandler. Dog træffer han selv
Bestemmelse om Indgaaelse og Ophævelse af Aftale
om Tjeneste og andet personligt Arbejde.
Anordnelsen af Lavværgemaalet, hvorved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
