- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
550

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavværge - Law, Andrew Bonar - Law, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paagældende jo delvis umyndiggøres, sker nu efter
Retsplejelov 1916, Kap. 45 ved et Dekret af
Domstolene, der ligesom et
Umyndiggørelsesdekret for at have Virkning overfor godtroende
Tredjemand maa tinglæses ved den
paagældende Hjemting saavel som ved de faste
Ejendommes Værneting, som han maatte besidde.
Selve Beskikkelsen af L. er derimod
vedblivende en Øvrighedssag og sker af samme
Myndigheder som tidligere, nemlig i Kbhvn af
Magistraten og ellers af Skifteretten.
K. B.

L. (norsk: Lagværge) er enhver myndig
Kvinde — saaledes ogsaa en gift Kvinde, hvis hun
selv styrer sit Særeje — i Norge berettiget til
at faa sig beskikket. L. har, naar vedk.
Kvinde ønsker det, at raade og vejlede hende ved
Afgørelsen af Formuesanliggender. Dog er hun
ogsaa bundet ved Forpligtelser, som hun uden
saadan Bistand har overtaget; Lov 27. Marts
1869 § 3. Pligt til at have L. forekommer i et
Tilfælde, nemlig efter Lov 12. Oktbr 1857 § 3:
naar en Mand er forsvundet, og han efterlader
sig Hustru, som har Formuesfællesskab med
ham. Da skal hun styre Fællesboet, indtil
Arvingerne har erhvervet Dødsformodningsdom;
men hun skal have en af Øvrigheden
beskikket L.
K. Ø.

Law [£å], Andrew Bonar, eng.
Statsmand, f. 16. Septbr 1858 i New Brunswick som
Søn af en presbyteriansk Gejstlig af skotsk
Slægt. Han fik sin højere Skoleuddannelse i
Glasgow, og der vandt han, takket være en
Arvelod og personlig Dygtighed, en ledende
Stilling i Jernindustrien. Fra Forretningslivet
gik han i modnere Alder over i Politikken,
hjulpen frem af den Klarhed og Selvsikkerhed,
hvormed han førte Ordet for de Ideer, han
omfattede med urokkelig Interesse:
Sammenholdet i det britiske Storrige og, som et
Hjælpemiddel for dette, Tilbagevenden til
Toldbeskyttelse. Hans stilfærdige Paavirkning af det
unionistiske Parti, ja af selve Imperialismens
Hovedmand, Joseph Chamberlain, har sikkert
haft megen Bet.; udadtil virkede han ikke
blændende, og der har aldrig staaet Reklame
om hans Navn. Fra 1960 har han med korte
Afbrydelser været Underhusmedlem. 1902—05,
under Ministeriet Balfour, var han
Handelsministeriets Parlamentssekretær. Oktbr 1911
valgtes han til »Leder« af den unionistiske
Opposition i Underhuset; Partiet kunde bedre
enes om ham end om nogen af de
forhenværende Kabinetsmedlemmer, der syntes nærmere
til denne Førsteplads; men Sammenligningen
med Forgængeren Balfour skadede ham en Tid
lang; hans Evne til at argumentere og
polemisere udfyldtes ikke af tilsvarende
parlamentarisk Erfaring ell. Instinkt, og trods sin
personlige Elskværdighed fik han et vist Ord for
Taktløshed og Grovhed. Under Verdenskrigen
blev der bedre Rum for hans positive Sider,
hans Pligtfølelse, Loyalitet og praktiske
Forstaaelse. Da Asquith Maj 1915 rekonstruerede
sit Ministerium ved Optagelse af
Oppositionsmedlemmer, blev L. Koloniminister. Da Lloyd
George Decbr 1916 dannede en helt ny
Koalitionsregering, blev han Chancellor of the
Exchequer
, Leder af Underhuset og Medlem af
det snævrere Krigskabinet. Han var den, der
bandt Unionisternes Flertal til Lloyd George,
og han fulgte sin tidligere bitre Modstander
med beundrende Troskab. Ogsaa i Lloyd
George’s nye Kabinet Jan. 1919 fik L. Plads (som
Lord Privy Seal), ligesom han deltog i
Fredsunderhandlingerne. Men nu efter Krigen traadte
hans fantasiløse Konservatisme frem som
Hovedegenskab, og i Længden syntes han lidet
egnet for Løsning af de paatrængende
Opgaver, der knyttede sig til det ny Demokrati,
til Irland og til de ikke-selvstyrende Kolonier.
Marts 1921 meddeltes det, at han af
Helbredshensyn fratraadte Kabinets- og Lederstillingen.
Sin Underhusplads beholdt han dog, og Oktbr
1922 bevirkede den stadig voksende Mistillid,
til Lloyd George, at et stort Flertal af dennes
konservative Tilhængere enedes om at styrte
ham til Fordel for L. Som Førsteminister
opløste L. Underhuset og fik absolut Flertal for
sit Parti ved Valgene i Novbr.
P. L. M.

Law [£å.], John, Finansmand, f. i
Edinburgh 1671, d. i Venedig 21. Marts 1729. L.
erhvervede tidlig Indsigt i Vekseler faget og
viede Bankvæsenet ivrige Studier. P. Gr. a. en
Duel maatte
han 1695
flygte til
Fastlandet, hvor han
en Aarrække
strejfede om,
altid optagen
af sine
økonomiske og
finansielle Studier.
Ved Spil
erhvervede han
imidlertid
efterhaanden en
betydelig
Formue. C. 1700
vendte han
tilbage til
Skotland. Der
herskede netop en
økonomisk Krise, og dette gav L. Anledning til
at sammenfatte sine Spekulationer over
Finansvæsen i nogle Brochurer, særlig Money and
Trade
(1705). Hans Forslag vandt imidlertid
ingen Anklang, og skuffet vendte han tilbage
til Kontinentet. Kort efter Ludvig XIV’s Død
kom L. til Frankrig, hvis finansielle Forhold
paa denne Tid var fortvivlede, og hvor
Jordbunden var gunstig for L.’s Ideer; han fandt
ogsaa hurtig Regentens Øre. Hvad han stillede
i Udsigt var intet mindre end at befri Staten
for dens Gæld, aabne Regeringen uudtømmelige
økonomiske Hjælpekilder, formindske
Skatterne, umuliggøre Aageren, øge
Nationalvelstanden. Disse Resultater skulde opnaas ved at
oprette en Statsbank med Seddeludstedelsesret;
til Banken skulde Skatteopkrævningen og de
store Handelsmonopoler overdrages. L.’s Tanke
var at gøre den faste Kapital flydende ved
Kredittens Hjælp, og den offentlige og private
Kredit vilde med hans »System« blive solidariske.
Imidlertid fik L. 1716 Koncession for 20 Aar
paa Oprettelsen af en privat Diskonto- og

J. Law.
J. Law.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free