- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Law, John - Lawa - Lawes, John Bennet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kreditbank, den første i Frankrig. Denne Banque
générale d’escompte et de circulation
blev
grundlagt med en nominel Kapital af 6 Mill.
livres, hvoraf dog blot 1/4 blev indbetalt i
Kontanter. Dog selv med disse ringe Midler
opnaaede L. forbavsende Resultater: Renten sank,
Tilliden vaktes, Handel og Industri fik et
betydeligt Fremstød. Havde L. indskrænket sig
til at gaa videre paa den saaledes betraadte
Vej, vilde han utvivlsomt være bleven Landets
Velgører. Hans livlige Fantasi tumlede
imidlertid stadig med de gigantiske Planer, den
engang havde undfanget. Det var ham ikke nok,
at det blev forordnet, at Bankens Sedler skulde
godtages ved Skattebetaling og indløses af de
offentlige Kasser i Provinserne; han fik
Monopol paa Handelen med Kanada og Louisiana,
dannede Compagnie d’Occident, paa 100 Mill.
livres, der kunde indbetales til pari Kurs i de
stærkt værdiforringede Statsgældsbeviser;
Kapitalen var fordelt paa 200000 Aktier à 500 livres.
De blev revne bort. Hans Modstandere
sammenrottede sig forgæves for at faa ham fordreven,
Regenten besvarede deres advarende
Forestillinger med (4. Decbr 1718) at gøre L.’s Bank
til Banque royale ell. Statsbank, hvis Sedler
garanteredes af Kronen. Endnu før dette
skæbnesvangre Skridt var taget, havde
Kompagniet faaet overdraget Tobaksmonopolet og
opnaaet andre Koncessioner paa Eksploitering
af Statsindtægter. Men L. udviklede dumdristig
sit »System« endnu videre. Maj 1719 kunde han
nemlig lade Compagnie d’Occident opsluge det
store ostindiske Kompagni, hvorved, praktisk
talt, et Monopol paa Frankrig’s hele Søhandel
var opnaaet. Det saaledes vældig udvidede
Kompagni blev kaldt Compagnie des Indes, og
det aabnede Spekulationen gigantiske
Perspektiver. Denne kastede sig da ogsaa over dets
Aktier med sandt Raseri. Man sloges om L.’s
Papirer. Under disse Omstændigheder vovede
L. sit sidste store Kup; han vilde indløse
Frankrigs hele Statsgæld, foretage hvad man i vore
Dage kalder en Konvertering af den; hans
Bank skulde overtage Gælden mod at sikres bl.
a. de saakaldte 5 grandes fermes, de store
bortforpagtede Statsindtægter af forsk. Skatter.
Til at gennemføre denne indtil da eksempelløst
vældige Operation krævedes imidlertid ny
Midler til et Beløb af 1500 Mill. livres. Denne uhyre
Sum blev ogsaa tilsyneladende skaffet til Veje.
Men dermed havde ogsaa »Systemet« løbet
Linen ud. Der var paa 2 Aar skabt Aktier i de
Law’ske Foretagender til en paalydende Værdi
af 312 Mill. livres; de var udstedte til en
Kursværdi af 1797500000 livres, men deres
Markedsværdi var et Øjeblik oppe i 10 à 12 Milliarder.
Hvorledes skulde saa fantastiske Summer kunne
forrentes? Det store Handelskompagni viste sig
snart ikke paa langt nær at svare til
Forventningerne, og Banken alene kunde ikke bære det
hele, til Trods for at den havde centraliseret
omtr. alle Statsindtægter under sin
umiddelbare Forvaltning. L., som 1720 var bleven
udnævnt til Generalkontrollør over Finanserne,
søgte forgæves at berolige den vaagnende Frygt.
Baissen var indtraadt. Forgæves greb man til
voldsomme Midler for at holde Kreditorernes
Stormløb Stangen. Intet kunde hindre deres
vilde Flugt. »Systemet«’s fuldstændige Krak
besegledes ved, at Bankens Sedler 10.
Oktober 1720 blev satte ud af Kurs; Banken selv
blev kort efter ophævet, medens Kompagniet
vedblev at føre en hensygnende Tilværelse
indtil 1760. L. flygtede og hans Formue blev
konfiskeret; han førte senere et omflakkende Liv
og døde fattig og ensom i Venedig, til det sidste
overbevist om sine Princippers Rigtighed og
om, at de nok en Dag skulde sejre. — Den
økonomiske Revolution, L. bevirkede,
afstedkom selvfølgelig megen Ulykke; utallige
Mennesker mistede deres Ejendom, Kreditten —
»Systemet«’s bærende Kraft — fik i Frankrig et for
lange Tider lammende Slag, og Landets
Finanser faldt tilbage i den samme Uorden som før.
Men Krisen havde ogsaa sine gode Følger:
Frankrig blev ingenlunde ruineret; Rigdommens
Overførelse paa ny Hænder kom i stor
Udstrækning Handel og Næringsliv til gode,
Skibsfarten tog ved Kompagniernes Virksomhed et
stærkt Opsving, ligesom Kolonipolitikken fik et
kraftigt Fremstød.

L. var ingen alm. Svindler. Hans
Finanssystem hviler, med alt sit Fantasteri, paa store
og til Dels højst frugtbare Tanker. Hans geniale
Forstaaelse af Kredittens Væsen og
Omsætningsmidlernes Betydning peger langt ud over hans
Samtids snævre økonomiske Horisont, og for
saa vidt er hans Ideer epokegørende. Hans
Maal synes at have været at forvandle den
feodale Stat til en eneste umaadelig Kredit- og
Handelsassociation. Det er med nogen Ret
bleven sagt om ham, at hans »System« har
Berøringspunkter med den moderne
Statssocialismes Teorier. (Litt.: A. Thiers, Histoire
de J. L.
[Paris 1826]; A. Cochyt, L. son
système et son époque 1716—20
[Paris 1853].
Hovedværket er: E. Levasseur, Recherches
historiques sur le système de L.
[Paris 1854];
A. Mc. Farland Davis, J. L. [Boston 1887]).
(K. V. H.). Sv. N.

Lawa [’£ava] er Navnet paa en fra Kosakkerne
stammende, senere i hele det russ. Rytteri
anvendt Formation. Den bestaar i, at Regimentet
sværmer ud paa eet Geled med en meget bred
Front, omfattende Fjenden i en Halvkreds; bag
den tynde Formation er for hver Eskadron og
for Regimentet en sluttet Reserve. L. anvendes
til Tilsløring og Angreb, ogsaa til Fods med
Skydevaaben; den har ikke tilstrækkelig
Modstandskraft over for Angreb i sluttet Orden af
Rytteri, men omfatter ved sin lange Front let
Fjendens Flanker og kan finde Anvendelse over
for Skytter og Artilleri.
(B. P. B.). E. C.

Lawes [£å.z], John Bennet, eng. Agronom
og Agrikulturkemiker (1814—1900), studerede i
Oxford og London. Paa hans Gods i
Rothamsted i Hertfordshire udførtes lange Rk.
Undersøgelser vedrørende praktiske
Dyrkningsspørgsmaal og videnskabelige plantefysiologiske og
agrikulturkemiske Problemer. Ved disse
Undersøgelser stod L. i Samarbejde med J. H.
Gilbert, ligesom ogsaa fl. andre
Videnskabsmænd har været knyttede til Forsøgene paa
Rothamsted (s. d.). Særlig Opsigt vakte i sin
Tid L.’s og Gilbert’s Indlæg i Diskussionen om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free