Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lawes, John Bennet - Lawes, William og Henry - Lawn-Tennis - Lawrence - Lawrence, Henry Montgomery
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liebig’s saakaldte Mineralteori ɔ: den Lære, at
Planterne i første Linie kræver Tilførsel af
Mineralstoffer (»Askebestanddelene«) til
Jorden, medens Gødskning med
Kvælstofforbindelser ikke skulde være nødvendig, fordi
Planterne mentes at kunne udnytte Luftens Indhold
heraf. L. og Gilbert beviste, at Liebig her havde
Uret. Ogsaa Spørgsmaalet om det fri Kvælstofs
Forhold til Bælgplanterne blev prøvet af L.
Resultaterne har nu kun hist. Interesse. L. var
en af de første, der indsaa Bet. af letopløselige
fosforsure Salte som Gødningsmiddel; han
oprettede 1843 den første Superfosfatfabrik. L.
har store Fortjenester af det eng. Jordbrug og
af Agerdyrkningslæren i det hele. De fleste af
L.’s Arbejder er offentliggjorte i Journal of
the Royal Agricult. Society og i Proceedings of
the Royal Society.
W. J.
Lawes [£å.z], 1) William, eng.
Komponist, d. 1645, Medlem af Kapellet i London og
Kammermusiker hos Karl I. Har udgivet
enkelte Instrumentalstykker og komponeret en
Del af Musikken til Shirley’s The triumphs of
peace (1633). Under Borgerkrigen kæmpede
han med paa Royalisternes Side og faldt ved
Belejringen af Chester. 2) Henry, ovenn.’s
Broder, eng. Komponist (1595—1662), ligeledes
Medlem af Kapellet og Tilhænger af
Royalisterne. Komponerede Musik til forsk.
Maskespil og udgav 3 Vokalværker, to til kirkeligt og
eet til verdsligt Brug.
A. H.
Lawn-Tennis [’£å.n-’tenis], et Boldspil, der
øves i det fri af 2, 3 ell. 4 Deltagere, delte i to
Partier. Pladsen er en jævn Græs- ell.
Grusbane, 11 m bred og 23,8 m lang ved
Firemandsspillet, noget smallere, naar kun to
deltager, og ved et Net, omtr. 1 m højt, er Banen
paa Midten delt i to lige store Firkanter, der
atter er afmærket i Felter. Hver Spiller er
forsynet med en Ketcher, d. v. s. en med
Haandtag forsynet oval Træramme, omtr. 30 cm lang
og 27 cm bred, hvori er udspændt et stramt
Net af stærke Tarmstrenge. Boldene er smaa,
lette Gummibolde, der bør være overtrukne med
et stramt Flonelshylster, da deres Opspring
derved bliver mere regelmæssigt, hvilket er af
Bet. for Spillet.
I Alm. øves Spillet i det fri, og kan da kun
spilles i den varme Aarstid, og er i denne Tid
endda afhængig af Vejr og Vind, hvorfor man
nu adskillige Steder har søgt at bøde paa disse
Forhold ved at bygge overdækkede Baner med
Træbrolægning, hvor Spillet kan øves hele Aaret
rundt. Ved Spillets Beg. stiller Spillerne sig
paa hver sin Side af Nettet, og Spillet indledes
ved, at en af dem giver Bolden op, d. v.
s. han stiller sig helt tilbage paa Pladsen, lidt
til Siden for Midten af dennes Baggrænse,
kaster Bolden lidt tilvejrs, og skal nu med
Ketcheren slaa den over Nettet, saaledes at den
træffer Jorden der i et bestemt Felt, hvorefter
Modstanderen skal slaa den tilbage i et af
Opgiverens Felter. Tabes Bolden af en af
Spillerne, ved at han slaar den i Nettet, ell. ud
over Modstanderens Felter, ell. slet ikke
rammer den, er Bolden død, og Modstanderen faar
et vist Antal Points. Bolden gives nu op
paa ny, og Spillet fortsættes, indtil et Parti
er vundet. Flere vundne Partier danner et
Sæt, og i en Kamp regnes Sejren altid efter
vundne Sæt. Oprindelsen til Tennis maa søges
i gl. fr. Spil: Jeu de la longue paume og Jeu de
la courte paume, der kendes allerede fra 13.
Aarh. Det sidstnævnte Spil opnaaede en høj
Udvikling. I Beg. øvedes det, idet man slog til
Bolden med den flade Haand (la paume), snart
beskyttede man dog Haanden med en Handske
af Læder, hvis Inderflade man forstærkede med
udspændte Strenge o. a. Hjælpemidler; først
senere opfandt man Ketcheren, la raquette.
Spillet vandt Fremgang i Tyskland og England,
naaede ogsaa til Sverige og Danmark, hvor man
byggede Boldhuse til det. Det var et Spil for
det rige Borgerskab og Adelen, hvori ogsaa
Kongerne deltog. Christian IV var saaledes en
ivrig Tennisspiller. Ogsaa Leonora Christine
dyrkede Spillet. Men i 18. Aarh. og senere gaar
det tilbage med Legen, Boldhusene maa lukke
og Spillet synes at være sin Undergang nær. I
England havde man gentagne Gange gjort
Forsøg paa at skabe et Friluftsspil af courte
paume, Boldhusspillet. Det angives saaledes, at
Lord Arthur Hervey, Biskop i Bath and Wells,
spillede et saadant Spil paa en Grønning i
Suffolk, og ved Slutn. af 18. Aarh. omtales Field
Tennis, og det angives, at det i Popularitet
kunde maale sig med Kriket. Dette og lgn. Spil
forsvandt imidlertid og tilhører nu Historien. Først
da Major Wingfield 1874 konstruerede sin
Sphairistik, tog Spillet Fart. Spillepladsen var
ikke rektangulær, men smallest paa Midten,
hvor Nettet stod, og havde saaledes en lgn.
Form som et Timeglas. Spillets Brugbarhed
blev hurtigt anerkendt. Man gav Love for
Spillet, man konstruerede gode Ketchere og
indførte oversyede Bolde i St f. de nøgne, man
hidtil havde anvendt. Et Par Aar efter indførte
man den rektangulære Bane og begyndte paa
de aarlige Turneringer i Wimbledon, som
spilles den Dag i Dag, og hermed indledede det
moderne Tennis sin Sejrsgang over den hele
Verden, og det spilles den Dag i Dag, saa
langt europ. Kultur er naaet. Til Danmark
naaede Spillet 1883, indført af Kbhvn’s
Boldklub. Den første Tennishal opførtes 1912 paa
Østerbro af Boldklubben af 1893. Senere er der
ogsaa bygget overdækkede Baner paa
Frederiksberg, i Aarhus og Hellerup. (Litt.:
»Haandbog i L.-T.«, udg. af »Dansk Boldspil-Union«
[Kbhvn 1904]; »Haandbog i Gymnastik« [Kbhvn
1915]; »Handbuch der Ballspiele von Dr. H.
Schnell«, III [Leipzig 1901]).
Fr. K.
Lawrence [’£årəns], Navn paa to Byer i de
forenede Stater i Nordamerika. — 1) L. i
Massachusetts NV. f. Boston paa begge Sider
af Merrimac-Floden, som yder Vandkraft til
Fabrikkerne. Den har store Parker, en
Industriskole og meget betydelig Tekstilindustri.
(1918) 90250 Indb. — 2) L. i Kansas ved
Kansas-Floden, ligger i en meget frugtbar Egn og
har livlig Handel. (1917) 15000 Indb. Der
findes i L. et Statsuniversitet og en Indianerskole
(Haskell Institute).
G. Ht.
Lawrence [’£å.rəns], Henry
Montgomery, eng. General, f. 1806 paa Ceylon, d.
1857 i Lakhnau. Som Officer i det bengalske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
