Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lazarus - Lazarus, Gustav - Lazarus, Moritz - Lazarus-Orden (Ridderorden) - Lazarus-Orden (se Mauritius- og L.) - Lazarus-Øen - Lazer - Lazulit - Lazzari, Sylvio - Lazzaron - Lazzi - lb. - l. c. - L. C.-Telegrammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opvakte fra Døde. S. N. har den fattige Mand
i Jesu Lignelse (Luk. 16, 20 ff.), han, der laa
uden for den rige Mands Dør, og hvis Saar
Hundene slikkede. Lignelsens L. har
Romerkirken gjort til Skytspatron for de Syge, navnlig
for de Spedalske, og efter ham har Lazaretterne
Navn.
L. M.
Lazarus [la.tsa’ros], Gustav, tysk
Komponist, f. 19. Juli 1861 i Köln, udd. som Pianist,
men navnlig kendt og anset som Komponist af
Operaer, Orkestersuiter, Korværker og ikke
mindst af Klavermusik (2- og 4-hændig).
W. B.
Lazarus [la.tsaros], Moritz, tysk Filosof,
f. 15. Septbr 1824 i Filehne, d. 14. Apr. 1903 i
Meran. L., der i nogle Aar havde været Prof.
i Filosofi i Bonn, blev 1873 Honorarprofessor i
Berlin. L. er Elev af Herbart. 1869—90 udgav
han sammen med Steinthal »Zeitschrift für
Völkerpsykologie u. Sprachwissenschaft«.
Navnet »Völkerpsykologie« er L. Ophavsmand til.
L. har bl. a. skrevet »Das Leben der Seele in
Monographien,«, I—III (1856—57, 3. Udg.
1883—97), »Ueber d. Ursprung d. Sitten« (1860, 2.
Udg. 1867), »Ueber die Ideen in der Gesch.«,
Rektoratsrede (1865, 2. Udg. 1872), »Lehre v. d.
Sinnestäuschungen« (1867), »Ein psychologischer
Blick in unsere Zeit« (1872), »Ideale Fragen, in
Reden u. Vorträgen behandelt« (1878, 3. Udg.
1885), »Treu u. frei, Reden u. Vorträge über
Juden u. Judentum« (1887). »Etik d. Judentums«
(I 1898, II efter hans Død 1911). L.’s
»Lebenserinnerungen«, bearbejdet af N. L. og A. Leicht
(1906), »Aus meiner Jugend. Autobiographie«,
udg. af N. L. 1913.
Edg. R.
Lazarus-Orden [-sa-], en Ridderorden,
stiftet c. 1120. Oprindelsen til L.-O. er dunkel.
Den er stiftet i det hellige Land, dens første
Formaal var at pleje de Spedalske, hvortil saa
kom Kamp mod de Vantro. Spedalske optoges
i Ordenen, og indtil 1253 skulde Stormesteren
være en spedalsk Ridder. Ordensreglen var
Augustin’s. L. nød stor Gunst hos Fyrsterne, især
hos de fr. Konger. 1253 flyttede Stormesteren
fra det hellige Land til Boigny ved Orléans.
Da Ridderne blev verdslige og forsømte deres
Opgaver, blev Ordenen ophævet 1490 af Pave
Innocens VIII, der skænkede dens Gods til
Johannitterne. I Frankrig blev den pavelige
Ophævelsesbulle forbudt, og Ordenen vedblev at
bestaa der. Leo X forkastede den i Frankrig
bestaaende Gren, samtidig med at han
genoprettede Ordenen i Italien. Alligevel holdt den
fr. L. sig; i Beg. af 17. Aarh. forenedes den
med den af Kong Henrik IV oprettede Orden
»Vor Frue af Karmelsbjerg« og fik nu Navn af
»Den hellige Lazarus’ og Vor Frues Orden af
Karmelsbjerg«. Kort efter fik
Ordensmedlemmerne, som forhen havde aflagt de alm. tre
Munkeløfter, Lov til at gifte sig, Ludvig XIV
godkendte den ny Ordning, og Paven fandt sig
i det, men da man vilde forbinde
Hovmesterværdigheden med den fr. Krone, modsatte
Pave Clemens X sig det paa det bestemteste. L.
blev overvældet med Gods, som toges fra andre
»Ordener, men da Ludvig XIV blev gl, maatte
den afstaa en stor Del af sit ranede Gods. 1789
ophævedes L. Ordensdragten var en hvid
Kappe med et ottekantet grønt Kors.
L. M.
Lazarus-Orden [-sa-], se Mauritius- og L.
Lazarus-Øen [-sa-], se San Lazaro.
Lazer, kaukasisk Stamme i Landskabet
Lazistan ved Sortehavets østligste Hjørne. De
hører til den karthvelske Sproggruppe og anses,
sammen med de nær beslægtede Mingrelere,
for at nedstamme fra Befolkningen i Oldtidens
Kolchis. Den herskende Religion er Islam.
K. B.-S.
Lazulit, et Mineral af Sammensætning
2AlPO4,(Fe,Mg)(OH)2, der forekommer i Form
af smukke, dybblaa, monokline Krystaller og
som kornede Masser paa Gange, f. Eks. ved
Westanå i Skaane, Horrsjöberg i Vermland
o. m. a. St.
O. B. B.
Lazzari [tysk la’tsa.ri fr. laza’ri], Sylvio, fr.
Komponist, f. i Bozen 1. Jan. 1858, blev efter
at have opgivet det jur. Studium Elev af
Konservatoriet i Paris, navnlig af César Franck,
og har komponeret symfoniske Digtninge,
Kammermusikværker, Operaer og Sange; L.’s af
Wagner paavirkede Kompositioner er ikke ret
meget opførte uden for Frankrig.
W. B.
Lazzaron [-sa-], ital. lazzarone [lat. sa’rone],
fattig og pjaltet Person, Tigger; i Neapel navnlig
bruges det om den laveste Almue i det hele taget,
den, som tilbringer Livet paa Gaderne og ved
Stranden, ikke er synderlig oplagt til Arbejde
og ikke altid ernærer sig paa den hæderligste
Maade. Den store Mængde L., for hvilken
Neapel tidligere var berygtet, og som optraadte
med stor Vildhed og Raahed under
revolutionære Forhold i 18. og 19. Aarh. (og da altid
paa Bourbonernes Side), er dog siden det
bourbonske Regimentes Ophør svunden betydelig
ind, og det karakteristiske ved denne
Folkeklasse har tabt sig. Navnet kommer af Lazarus
(betyder egl. en stor Lazarus; Endelsen one har
paa Italiensk forstørrende Bet.), den i det
ny Test. (Lignelsen i Luk. Evang. 16. Kap.)
omtalte syge og udslætbefængte Stodder.
(E. G.). E. M-r.
Lazzi [’lat.si], ital. (Ft. af lazzo), betyder i
Teatersproget det stumme Spil, især den
komiske Mimik, overført: Farceløjer, Gøgl. I den
gl. ital. Maskekomedie havde L. meget at
betyde og plejede at være overladt til de
Skuespilleres Inspiration, hvem de komiske
Hovedroller var betroede.
(E. G.). E. M-r.
lb., Forkortelse af libra, Pund (
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
