- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lebadeia - Lebanon - Le Bas, Philippe - Lebbeke - Lebeau, Joseph - Lebedin - Lebedjan - Lebedos - Lebelgevær - Lebert, Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den en af Mellemgrækenlands vigtigste, og den
var under Tyrkernes Herredømme Sædet for
Mellemgrækenlands Regering. Nutildags er det
en By med c. 7000 Indb.; det er en smuk By
med brede Gader, et Midtpunkt for
Bomulds-handelen i Mellemgrækenland. Omgivelserne er
overmaade smukke.
H. A. K.


Lebanon [’£ebənən], Navn paa fl. Byer i de
forenede Stater i Nordamerika. 1) L. i
Pennsylvania, i den frugtbare L. Dal, ØNØ. f.
Harrisburg. (1920) 24643 Indb. Den har stor
Jernindustri. 8 km S. f. Byen ligger et af Verdens
rigeste Magnetjernlejer med Cornwall Minerne.
2) L. i Indiana, har (1910) 5474 Indb. 3) L.
i New Hampshire ved Muscoma River, hvis
Fald yder Vandkraft til Fabrikkerne. (1910) i
5718 Indb.
G. Ht.

Le Bas [lö-’ba], Philippe, fr. Arkæolog,
f. i Paris 18. Juni 1794, d. 12. Juni 1867. Han
tjente først i Marinen og i den kejserlige Garde
og blev derefter Souschef hos Seine-Præfekten.
1820—27 var han efter Dronning Hortense’s
Opfordring Lærer for den senere Kejser
Napoleon III og blev derefter ansat ved det højere
fr. Skolevæsen. 1842 overdrog Regeringen ham
en arkæol. Mission til Grækenland og
Lilleasien, og endelig modtog han 1846 en Stilling
som Leder af Univ.’s Bibliotek, i hvilken
Egenskab han indlagde sig megen Fortjeneste. Hans
store litterære Produktion omfatter dels
arkæologiske, navnlig epigrafiske Afh., dels hist.
Lærebøger og Skr vedrørende
Sprogundervisningens Metode. Hans Hovedværk er Vogage
archéologique en Grèce et en Asie mineure
,
opr. planlagt til at omfatte 12 Bd. 1847—68
udkom i Paris 6 Bd, dels i Kvart, dels i Folio.
Efter hans Død fortsattes det af
Waddington. Plancherne er reproducerede af S.
Reinach
i Bibliothèque de monuments grecs et
romains
(1888).
H. A. K.

Lebbeke [£æ’be.kə], Flække i belg. Prov.
Østflandern, 4 km SSØ. f. Termonde ved et lille
Tilløb til Schelde og ved Jernbanelinien
Brüssel-Termonde; (1920) 9436 Indb.; Uldspinderi,
Væveri og Kniplingsfabrikation.
N. H. J.

Lebeau [lö’bo], Joseph, belg. Statsmand,
f. 2. Januar 1794, d. 19. Marts 1865. Han blev
1819 Advokat i Liège og grundlagde her 1824
et liberalt Blad; var 1828 med at knytte »den
nationale Union«, ɔ: Forbundet mellem det
klerikale og liberale Parti for at løsrive
Belgien fra Holland. Septbr 1830, efter
Revolutionen, blev han Generaladvokat i Liège og
valgtes siden til Nationalkongressen, hvor han tog
virksom Del i Forhandlingerne om den ny
Forfatning. Han var en Modstander af det fr.
Parti, der vilde have Hertugen af Nemours
til Konge; ledede som Udenrigsminister siden
Marts 1831 Underhandlingerne med
Stormagterne og fik Juli 1831 »de 18 Artikler«, der
indeholdt disses Forslag til Opgør med Holland,
vedtagne, samt blev derefter sat i Spidsen for
den Deputation, som tilbød Prins Leopold af
Sachsen-Koburg Kronen. Han afgik nu som
Minister, men støttede Novbr Regeringens
Forslag om de ny »24 Artikler«, der var mindre
gunstige for Belgien, tvært imod sine vanlige
Partifæller. Oktbr 1832—Juli 1834 var han
Justitsminister og maatte uforskyldt bære Folkets
Ugunst, der tilskrev ham Landets
diplomatiske Nederlag. Han blev 1834 Guvernør i
Namur og 1839 Sendemand i Frankfurt, hvor han
førte Underhandlingerne med den tyske
Forbundsdag om Luxembourgs Deling.
Apr. 1840—Apr. 1841 var han igen Udenrigsminister, men
vilde ikke senere indtræde i Regeringen, skønt
han lige indtil 1864 tog vigtig Del i
Repræsentantkamrets Forhandlinger som en af det
liberale Partis Førere. Hans Erindringer og
Brevveksling udgaves 1883. (Litt.: Th. Juste,
»J. L.« [Brüssel 1865]).
E. E.

Lebedin [ljibji’djin], (Lebedjin), Kredsby
i det sydl. Rusland, Guv. Charkow, Ukraine,
Sukkerfabrikation, Talgsmelteri og Kornhandel, c.
14000 Indb. Her holdt 1709 Peter den Store
Standret over Mazeppa’s Fæller.
N. H. J.

Lebedjan [ljibji’djan], By i det mellemste
Rusland, Guv. Tambow, ligger malerisk ved Don,
3 store aarlige Markeder. C. 6000 Indb.
N. H. J.

Lebedos, Oldtidsby, en af de ioniske
Kolonier paa Lilleasiens Kyst. Opr. skal den have
været beboet af Karer, men efter Sagnet
indvandrede der Ioner under Anførsel af
Andraimon, en Søn af Kodros. Den var en Tid en
blomstrende Handelsstad, men den forfaldt
senere. Lysimachos ødelagde Byen og flyttede
Indbyggerne til Efesos. I den rom. Kejsertid
holdtes der store Dionysos-Fester, men ellers
var Byen højst ubetydelig.
H. H. R.

Lebelgevær [lö’bæl-], se
Haandskydevaaben, S. 587.

Lebert [’£e.bært] (opr. Levy), Hermann,
tysk Læge, f. i Breslau 9. Juni 1813, d. i Bex
(Schweiz) 1. Aug. 1878. L. studerede samtidig
Medicin og Naturvidenskab i Berlin og senere
under Schönlein i Zürich, og dette sidste Fag
havde i lang Tid Overvægten. Hans
Doktordisputats 1834 var ogsaa en botanisk Undersøgelse
(De Gentianis in Helvetia sponte nascentibus),
og i flere Aar berejste han Mellemeuropa som
Botaniker, indtil han under et Ophold i Paris
tog fat paa Medicinen og blev Elev af
Dupuytren og Louis, tog derefter til Bex i Schweiz
og nedsatte sig der 1838, men flyttede 1846 til
Paris, indtil han 1853 blev Prof. i med. Klinik
og Direktør for Sygehuset i Zürich. Herfra
kaldtes han 1859 til Breslau, som han forlod
1874 for at flytte til Bex. L.’s udmærkede
Forbindelser i mange Lande foranledigede, at han
kom til at staa som en Mellemmand mellem
germansk og romansk Forskning, og han var
i det hele mere international af Støbning end
Tyskere ellers. Hans Fortjenester af
Medicinen hviler paa hans Anvendelse af
Naturvidenskaberne og disses Metoder i
Lægekunsten, og han var en af de første, der konsekvent
anvendte Mikroskopet ved
patologisk-anatomiske Undersøgelser. Hans litterære Arbejder er
dels — som Disputatsen — biol., f. Eks. hans
Undersøgelser over Gastropodernes Munddele
og over Flueskimlen (Empusa), dels med., f.
Eks. Physiologie pathologique (2 Bind, 1845),
hvortil slutter sig »Abhandlungen aus dem
Gebiet der Chirurgie und der pathologischen
Physiologie« (1848), Anatomie pathologique
générale et spéciale
(2 Bd, 1852—64), »Grundzüge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free