Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lebert, Hermann - Lebesby - Lebesgue, Henri - Lebesque, Philéas - Lebid, Abu Aqil ibn Rebîa - Leblanc, Nicolas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ärztlichen Praxis« (1867—68), »Handbuch
der praktischen Medicin« (2 Bd, 4. Opl., 1871),
»Klinik der Brustkrankheiten« (2 Bd, 1873—74),
»Die Krankheiten des Magens« (1878),
»Allgemeine Pathologie und Therapie« (2. Opl.,
1876) samt endelig en Række Skr over specielle
Emner (Indpodning af Kræft og Tuberkulose,
om Uterusmyomer, Aneurismer o. l.). Desuden
har han skrevet en Del klimatologiske
Arbejder og en Selvbiografi 1869.
J. S. J.
Lebesby, Herred, Alten Sorenskriveri,
Finmark Fylke, (1920) 1582 Indb., ligger paa
begge Sider af den store fra Nordishavet mod
S. gaaende 64 km lange og 16 km brede
Laksefjord og den derfra lige til Sydgrænsen
opgaaende Storelvdal. Ved Fjordens Munding
ligger paa Vestsiden Sværholtklubben og paa
Østsiden Finkirken. Paa Fjordens Vestside
skærer den 10 km dybe lille Porsangerfjord ind,
og paa Østsiden gaar den 16 km lange
Eidsfjord Ø. over til Hopseidet; længere S. har man
Maarøfjord (8 km) og Bækkarfjorden (10 km).
Mærkelige er de paa Kjøllefjords Sydspids op
af Havet ragende Klipper, Finkirkerne, som
tidligere af Lapperne tilbades som Guddomme.
Ogsaa paa Vestsiden danner den kun ved et
smalt Eid med Fastlandet sammenhængende
Sværholtklubben, lige paa Spidsen af Porsanger-
og Laksefjorden, med sine utallige
Fuglesværme en kendt Naturmærkværdighed. Det største
Vasdrag er Storelven, som har fine Kilder mod
S. under Rastegaise (1052 m) og rinder ud i
Storfjordbunden, den optager paa begge Sider en
Mængde Tilløbe Havnegangene er ganske gode
og Kvægavl ikke ubetydelig, men der dyrkes
ikke Korn og kun ganske lidet Kartofler. Af
Skov findes kun en Del Birk ved Fjorden og i
Dalene; omkr. paa Fjeldet lever
nomadiserende Lapper med deres Ren. Fiskeri er for øvrigt
Hovednæringen. Bebyggelsen er indskrænket til
Fjordens Bredder og danner de to Sogne L.
Hovedsogn sydligst og N. f. dette Kjøllefjord
Anneks. Anton Johannsen, »Lebesbymanden«,
vakte omkr. 1913—14 en vis Opsigt som
»Fremsynt« ved sine Forudsigelser om den kommende
Verdenskrig. Han har udg. en Brochure derom.
Af Fiskevær kan nævnes Sandfjord,
Skjøtningberg ved Oxfjord, Kjøllefjord og Sværholt, alle
ud mod Ishavet. Dampskibsanløbssteder og
Telefonstation er ved Brenngam, Dyfjord,
Gammelviken, Kinnarodden, Kjøllefjord,
Laksefjordbunden, L., Oxfjorden, Skjøtningberg,
Sværholt, Tømmervik og Veinesklubben. Tidligere
har Befolkningen været langt større, hvorom
de nu nedlagte Kirker ved Skjøtningberg,
Sværholt og paa Hopseidet vidner. Veje findes
ikke i L., men Fjorden anløbes paa fl. St. af
en Lokalbaad fra Hammerfest. Herredets
Areal er 3567,7 km2, 168 km2 Løvskov, 32 km2
Indsøer. Antagen Formue 1919 var 1639800 Kr
og Indtægt 634275 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Lebesgue [lö’bæg], Henri, fransk
Matematiker, f. i Beauvais (Dept Oise) 28. Juni 1875.
Efter at have gennemgaaet École normale
supérieure i Paris virkede L. 1899—1904 som
Lærer ved Lyceet i Nancy. Senere ansattes
han som maître de conférences ved Univ. i
Paris og er nu Professor smst. Hans
betydningsfulde Produktion findes overvejende i
Tidsskrifter og i E. Borel’s Collection de
monographies sur la théorie des fonctions. Særligt
maa fremhæves de Udvidelser af Maalbegrehet
for Punktmængder og af Integralbegrebet, der
er knyttede til hans Navn, og ved hvilke de
paagældende Teorier har faaet en smuk
Afrunding (Integrale, longueur, aire i Annali di
Mat. (3) 7 og Leçons sur l’intégration et la
recherche des fonctions primitives [1904] i Borel’s
Coll.).
Chr. C.
Lebesque [£ö’bæsk], Philéas, fr. Forf., f.
1869, har udgivet Digte, hvoriblandt Les folles
Verveines (1903), Monsieur de Boufflers
(Sonnetter, 1908), Six lais d’amour de Marie de
France (moderniserede efter Originalen, 1912)
og Les servitudes (1913), samt Romanerne
L’âme du destin (1904), Le roman de Ganelon
(1906), La nuit rouge (1907) o. fl. Sproglige og
(æstetiske Betragtninger har han nedlagt i
L’au-delà des grammaires (1904), Aux fenêtres
de France (1906) og Essai d’expansion d’une
esthétique (1911). Han har desuden skrevet Le
Portugal littéraire d’aujourd’hui (1904), La
Grèce litt. d’aujourd’hui (1906) samt et Værk
om Portugal som Republik (1914).
S. Ms.
Lebid, Abu Aqil ibn Rebîa, var en af
de berømteste ældre arab. Digtere (c.
560—660 e. Kr.). L., der var af fornem Slægt (af
Stammen Banu-Kilâb), deltog i sin Ungdom i
sin Stammes talrige Fejder; han kom til
Mekka, efter at Muhammed havde begyndt sin
Missionsvirksomhed, men stillede sig fra først
af som alle Digtere fjendtlig over for den ny
Lære; det asketiske, verdensfjendske Præg, som
Islam havde paa de første Trin af sin
Udvikling, passede ikke for de livsglade,
aandsaristokratiske Epikuræere, hvortil Digterne næsten
alle hørte. Senere, da Profeten havde vundet
Magt og Anseelse i Medina, blev L. af en syg
Onkel sendt derhen for at bede om et
Lægemiddel; der lærte han Koranen at kende, og
den gjorde et stærkt Indtryk paa ham. Efter
Onklens Død kom han anden Gang som Fører
for en Stammedeputation til Medina og traadte
nu højtidelig over til Islam, hvis ivrige
Forkæmper han blev for Resten af sit Liv. Under
Kalifen Omar drog han til Kufa, hvor han
døde. L. er med Rette af arabiske Kritikere
regnet bl. de bedste. Hans Udtryk er
undertiden tunge, hans Metaforer uden Pragt og
Farve, men hans Tanker er som oftest dybe og
ejendommelige. En af hans Kasider nød
derfor ogsaa den Ære at regnes bl. de 7
Muallaka’er. (Litt.: »Die Gedichte des L.« [udg.
af C. Brockelmann, Leyden 1891]; »Diwân des
L., mit Fragmenten, Uebersetzung und
Biographie« [udg. af C. Brockelmann, Leyden 1891]).
J. Ø.
Leblanc [lö’blã], Nicolas, Opfinderen af
den efter ham benævnte, i lang Tid
eneraadende Fremgangsmaade til Fremstilling af Soda
(1742—1806). L. studerede først Medicin og var
Hertugen af Orléans’ Læge; men da den fr.
Stat 1783 udsatte en Præmie for, en praktisk
Metode til fabriksmæssig Fremstilling af Soda,
kastede L. sig over Studiet af denne
Fabrikation. Han havde sin Fremgangsmaade færdig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
