Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lebrun, Charles François - Lebrun, E. L. - Lebrun, Francesca - Lebrun, Pierre Antoine - Lebrun, Ponce Denis Écouchard - Le Brun-Tondu, Pierre Hélène Marie - Lebú - Lebus - Lecanora - Lecanorsyre - Le Cateau - Lecce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1819 blev han igen Pair. Hans Mémoires er 1829
udgivne af hans Søn.
P. M.
Lebrun [lö’brö], E. L., Malerinde, se Vigée
Lebrun.
Lebrun [lø’brøŋ], Francesca, tysk
Sopransangerinde, Datter af Violoncellisten Danzi, f.
1756 i Mannheim, d. 14. Maj 1791 i Berlin. 16
Aar gl debuterede hun ved Operaen i sin
Fødeby, og optraadte derefter i Milano, London,
München, Venedig, Neapel; 1790 var hun
engageret til Berlin, men ved Ankomsten dertil døde
hendes Mand, Oboisten L., og hun fulgte ham
kort efter i Graven. Foruden at være en
fortrinlig Sangerinde, med en sjælden ren og
omfangsrig Stemme, var L. ogsaa en dygtig
Pianistinde og har tillige komponeret en Del
Klaverstykker, Duos og Trios.
S. L.
Lebrun [lö’brö], Pierre Antoine, fr.
Digter (1785—1873), skrev 1805 efter Slaget ved
Austerlitz en Ode à la grande armée, der
indbragte ham 1200 frc. Digtergage af Napoleon.
Da han besang Felttoget 1807 i en ny Ode, fik
han til Løn en Skattekassererplads uden
Arbejde, som han dog mistede ved Restaurationen,
ligesom hans Poème lyrique over Napoleon’s
Død 1822 berøvede ham hans Digtergage.
Digtet staar i Henseende til Dybde og Kraft langt
under Manzoni’s Ode over samme Emne Cinque
Maggio. 1820 havde han ladet en Efterligning af
Schiller’s Maria Stuart opføre; saa lidt som
hans andre Tragedier Ulysse (1815), Pallas, fils
d’Evandre (1822) og Le Cid d’Andalousie (1825)
har den egl. Værd, skønt den hidtil har holdt
sig paa Repertoiret. 1820—21 rejste han i
Grækenland og skrev paa Indtryk herfra et
beskrivende, anskuelsesrigt Digt Voyage en Grèce
(1828). Herpaa blev han s. A. Medlem af
Akademiet. Efter Julirevolutionen blev han
Direktør for det kgl. Trykkeri, 1839 Pair, men trak
sig efter Februarrevolutionen tilbage til
Privatlivet. Han stillede sig venlig til den romantiske
Skole og var Ven af Hugo. for hvis Optagelse
i Akademiet han ivrig virkede. 1853 blev han
Senator. L. samlede selv sine Værker (4 Bd, 2.
Opl. 1864).
S. Ms.
Lebrun [lö’brö], Ponce Denis
Écouchard, kaldet Lebrun-Pindare, fr.
Digter (1729—1807), var Sekretær hos Prinsen af
Conti og dyrkede først, efter J. B. Rousseau’s
Mønster. Oden og Elegien. Hans
pseudoklassiske, svulstige Oderetorik, stærkt tilsat med
Mytologi, faldt i Samtidens Smag og skaffede ham
det ufortjente Tilnavn Pindar. Med sine Oder
smigrede han alle sine Velyndere og Velgørere
uden Forskel, men saa snart den personlige
Fordel ophørte, undsaa han sig ikke for at
kvittere med bidende og ondskabsfulde
Epigrammer, der for øvrigt ved deres hvasse Stil
og sluttede, knappe Kunst staar langt over hans
Oder. Med raa Brutalitet behandlede han sin
Hustru, der 1774 lod sig skille fra ham; 1783
mistede han hele sin Formue, hvorefter han
blev end mere bitter ved at maatte leve af
fornemme Herrers Naade. Greven af Artois og
Hoffet støttede ham; til Løn besang han dem
i sine Oder, ligeledes Kongen og Kongemagten,
hvilket ikke hindrede ham i siden at hylde
Revolutionen og Robespierre og haane Marie
Antoinette. Robespierre skaffede den næsten
blinde Digter Fribolig i Louvre, Napoleon gav ham
en aarlig Digtergage. Hans formfuldendte og
elegante, men tørre og idéforladte Oder er for
længst overgivne til Glemselen. Ginguené
udgav 1811 en Samling af hans Værker i 4 Bd.
Hans Œuvres choisies udkom 1822—23 i 2 Bd.
— Hans Broder Jean Étienne
Écouchard, kaldet de Granville (1738—65),
skrev ogsaa Digte og Satirer, men var mest
kendt som Kritiker.
S. Ms.
Le Brun-Tondu [lö-’brö-tå’dy], Pierre
Hélène Marie, fr. Politiker, f. 1763 (ell.
1754), henrettet 27. Decbr 1793. Han
grundlagde 1785 i Liège Bladet Journal général de
l’Europe, som han ved sin dygtige Ledelse
skaffede en ikke ringe Udbredelse. Da det blev
forbudt i Liège, flyttede han det til Paris, hvor han
fortsatte det til 1792. Her sluttede han sig til
Girondinerne, og han var en Tid nøje knyttet
til Dumouriez. Efter at han var bleven
Udenrigsminister i det girondinske Ministerium, der
dannedes efter Augustopstanden 1792, kom han
dog under stor Indflydelse af Danton. Som
Udenrigsminister virkede han først forgæves for
at undgaa Krig med England og siden for at faa
en Overenskomst i Stand. Han var her i
Overensstemmelse med Dantonisterne; men da disse
traadte tilbage i Velfærdsudvalget for
Robespierre’s Tilhængere, lagdes denne
engelskvenlige Holdning L. B.-T. til Last; han fik Skyld
for Ulykkerne i Efteraaret 1793, og efter et
mislykket Flugtforsøg blev han fangen og
henrettet.
P. M.
Lebú [læ’wu], By i den chilenske Provins
Arauco, ligger ved Mundingen af Floden L.,
har c. 5000 Indb., en god, kun ved heftige
Norddenvinde farlig Havn og udfører Korn,
Tømmer og Kul.
G. Ht.
Lebus [’le.bos], By i preuss. Prov.
Brandenburg i Regeringsdistriktet Frankfurt, Hovedstad
i Kredsen L. ved Oder og Jernbanelinien
Frankfurt a. O.—Küstrin, (1910) 2014 Indb.
Sukkerfabrikation, Dampmøller, Kalkbrænderi. L. var
tidligere Sædet for et Bispedømme, der blev
stiftet 1133 og først stod under Ærkebiskoppen
af Magdeburg og senere under Ærkebiskoppen
af Gnesen. 1385 blev Bispesædet, flyttet til
Fürstenwalde og 1598 ophævet.
N. H. J.
Lecanora, se Skorpelav.
Lecanorsyre (Diorcellinsyre), C16H14O7,
findes i Rocella tinctoria og danner
naaleformede Krystaller, der smelter ved 153°. Ved
Kogning med Vand gaar den over til
Orsellinsyre.
(O. C.). R. K.
Le Cateau [lö-ka’to], se
Cateau-Cambrésis.
Lecce [’let.∫e], tidligere Terra d’Otranto.
Prov. i det sydøstlige Italien, Landskab
Apulien, begrænset mod N. af Prov. Bari, mod V.
af Potenza, mod S. af det Ioniske, mod Ø. af
det Adriatiske Hav. 7891 km2 med (1911) 778200
Indb. Den deles i 4 Kredse: Brindisi, Gallipoli,
L. og Taranto. — Hovedstaden L. ligger
ved Jernbanelinien Brindisi—Otranto 81 km
ØSØ. f. Taranto paa en Højslette 12 km fra
Otranto-Kanalen og har (1911) 35000 Indb. Den
har en Triumfbue for Carl V, en smuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
