Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Le Châteliers Kogeprøve - Leche, Jacob Vilhelm Ebbe Gustaf - Lechevalier, Jean Baptiste - Lechfeld - Lechhausen - Lecidea - Lecithin - Lecky, William Edward Hartpole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slides, og fordi Viserens Paalodningsmaade
spiller en Rolle, idet der sker en mere ell. mindre
stærk Udglødning af Messinget.
Medens det for Portlandcement spiller en
underordnet Rolle, om Prøvelegemet koges lidt
før ell. lidt senere, har Alderen en meget stor
Indflydelse paa hydraulisk Kalks o. l. langsomt
størknende Bindemidlers Udvidelse, hvorfor
Prøven er mindre praktisk for disse.
E. Su.
Leche [’læk.ə], Jacob Vilhelm Ebbe
Gustaf, sv. Zoolog, f. i Helsingborg 4. Septbr
1850, blev Student i Lund 1870, Dr. phil. 1877.
Amanuensis ved den geol. Institution
1873—77, 1876—80 Docent i Zoologi i Lund, 1880
Lærer og 1884 Prof. i Zoologi ved Sthlm’s
Højskole, i hvilken Stilling han endnu virker, og
ved hvilken han stiftede den zootomiske
Institution. L. har studeret Anatomi i Heidelberg,
under Gegenbaur, samt i München og Berlin
og desuden Embryologi (1883—84) i Messina og
Neapel. Han har væsentlig beskæftiget sig med
de højere Hvirveldyr og leveret en Række
Arbejder over Pattedyrenes Anatomi; gennem
disse Arbejder søger han at begrunde en
klarere og rigtigere systematisk Opfattelse af
forskellige Pattedyrordener end den, man
tidligere havde. I den senere Tid har han
væsentlig været beskæftiget med Undersøgelser
over Tandsystemets Udvikling og foruden sit
Hovedværk: »Zur Entwicklungsgeschichte des
Zahnsystems der Säugethiere« (1895) skrevet
talrige mindre Arbejder over dette Emne.
Mellem L.’s øvrige Arbejder kan — foruden hans
Bearbejdelse af Pattedyrene i Bronn’s
»Klassen und Ordnungen des Thier-Reichs« — særlig
fremhæves: »Über die Säugethiergattung
Galeopithecus« (1886), »Bemerkungen über die
Genealogie der Erinaceidæ« (1896) samt Arbejder
over Pungdyrenes Morfologi. I sit Grundsyn paa
Organismerne staar L. som en udpræget
Talsmand for Descendenslæren; dette træder ogsaa
tydeligt frem i det for større Kredse bestemte
Værk: »Människan, hennes uppkomst och
utveckling« (1909), som baade i sit Hjemland og
i tysk Overs. er udkommet i et Par Oplag.
(C. W.-L.). R. H. S.
Lechevalier [lö-∫va’lie], Jean Baptiste,
fr. Arkæolog, f. 1. Juli 1752 i Trelly (Manche),
d. i Paris 2. Juli 1836. Han studerede Teologi
i Paris, men drog 1784 til Konstantinopel som
Sekretær hos Gesandten Choiseul-Gouffier. Han
berejste Italien og Lilleasien, navnlig
Landskabet Troas, hvor han foretog Undersøgelser.
1790 drog han til London, men gjorde derfra
flere lange Ture, navnlig til Sverige, Danmark
og Rusland. 1806 blev han ansat ved Biblioteket
St Géneviève og døde som dets Bestyrer. Af
hans Skr er de vigtigste: Voyage dans la
Troade (1800), der fremkaldte en levende
Opposition i England, og Voyage dans la
Propontide et du Pont Euxin (2 Bd, 1801). Under
Pseudonymet Konstantin Koliades skrev han
endvidere Ulisse-Homer or a discovery of the
true author of the Iliad and Odyssea (1829),
hvori han søgte at vise, at Odysseus var de
homeriske Digtes virkelige Forf. (Litt.:
Notice sur la vie et les ouvrages de J. B. L.
[Paris 1840]).
H. A. K.
Lechfeld [’lækfælt]. Slette i Bayern mellem
Lech og Wertach oven for Augsburg, er
oversaaet med Rullesten fra Kalkalperne og
ufrugtbar, hvor den ikke er dækket af Lerlag. Ved
Flækken Untermeitingen ligger det som
Valfartssted stærkt besøgte Franciskanerkloster
L. 10. Aug. 955 sejrede Kejser Otto I her over
Ungarerne. I den senere Tid benyttes Sletten
som Øvelsesplads for den bayerske Hær.
N. H. J.
Lechhausen [læk’ha^uzən], By i Bayerns
Regeringsdistrikt Oberbayern, Forstad NØ. f.
Augsburg ved Lech. Der findes Farverier og
Appreturanstalter. Gl. Slot, tilhørende
Benediktinerstiftelsen i Augsburg. L. blev Købstad 1900.
(1910) 18405 Indb.
N. H. J.
Lecidea, se Skivelav.
Lecithin [-’ti’n]. Med Navnet »Lecithiner«
betegner man fosforholdige Glycerider, som
findes i talrige af Dyrenes og Planternes
Celler, saaledes i Hjernesubstanser, Æggeblomme,
Galde og Blod, i Gær og i Kornsorternes Frø;
de fremtræder som voksagtige Stoffer, der
bulner ud i Vand, men ikke opløses deri; Alkohol
opløser dem derimod. Ved Kogning med
Barytvand giver de Glycerinfosforsyre,
C3H5(OH)2(O.PO3H2), Cholin, (OH)N(CH3)3.
C2H4.OH, og fede Syrer; de kan derfor
betragtes som æteragtige Forbindelser af Glycerin,
f. Eks.
CH2 . O . C18H35O | CH2 . O . C18H33O |
| | | |
CH . O . C18H35O | CH . O . C18H33O |
| | | |
CH2 . O . PO(OH) . O . | CH2 . O . PO(OH) . O . |
C2H4 . N(CH3)3 . OH | C2H4N(CH3)3OH |
Distearinlecithin | Dioleïnlecithin |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>