Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lectio - lectisternium - Lectores - Lectorium - Lectoure - Lecythis - Lęczna - Lęczyca - Led (Anatomi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lectio (lat.: »Oplæsning«) bruges i Liturgien
om de Stykker, der oplæses, ved Siden af Sang,
Bøn, Prædiken og Messen, navnlig om de bib.
Perikoper. Ved Gudstjenesten i den gl. Kirke
oplæstes foruden Stykker af Biblen ogsaa
Martyrakter, Prædikener af berømte Mænd samt
ukanoniske Skr, men efterhaanden oplæstes
kun bibelske Stykker. Opr. læste man vistnok
de enkelte Bøger igennem fra Ende til anden
(l. continua) — saaledes gør man endnu i den
gr. Kirke, ligesom i den reformerte — men
senere begyndte man i Vesten at udsondre visse
Skriftstykker til bestemte Dage (se
Perikoper); disse Skriftstykker samledes i det
saakaldte lectionarium.
L. M.
lectisternium (lat.) var hos Romerne
Navnet paa en særlig; Slags Ofring; hvorved
Gudernes Billeder (paaklædte Dukker e. l.) blev
anbragte liggende paa Sofaer og Mad sat foran
dem. Skikken, som synes at være af gr.
Oprindelse, eftersom dens Indførelse skyldtes
Raadspørgelse af de sibyllinske Bøger, omtales første
Gang ved Aar 399 f. Kr L., som lededes af
særlige Præster, afholdtes sædvanlig, naar der
var Nød paa Færde, ell. man af en ell. anden
Grund mente, at Guderne burde forsones.
H. H. R.
Lectores, se Anagnoster.
Lectorium (af lat.: léctor, Læser), opr. en
Læsepult, bestemt til Oplæsning af den hellige
Skrift og staaende ved den Skranke, der i de
oldkristelige Basilikaer skilte Kor og Skib.
Senere i Middelalderen overførtes Navnet paa det
Pulpitur ell. Empore, der indrettedes foran
Koret, og som begrænsede Gejstlighedens særlige
Omraade i Kirken og tjente til Anbringelse af
Læsepulte ell. som Sangertribune. Især i
sentromansk og gotisk Tid, da Krypterne under
Korene gik af Brug, yndede man slige L.,
hvilende paa Søjler, af Træ ell. Sten og ofte
pragtfuldt udsmykkede. Midt under L. stod
Lægmandsalteret, og over det i Korbuen hang
Lægmandskrucifikset. Gitterværk og Døre sluttede
sig gerne til Siderne af Altret. L. er jævnligt
bevarede i tyske og fr. Storkirker, og man har
kendt tilsvarende Anlæg i Danmark, f. Eks. i
Aarhus Domkirke, hvis L. først blev nedbrudt
for et Hundrede Aar siden. Endnu efter
Reformationen opstillede man hyppigt
Prædikestolene som et L. foran Triumfvæggen og
Korbuen. I norsk Sprogform: Lægter kan Ordet
betegne et alm. Pulpitur.
C. A. J.
Lectoure [læ(k)’tu.r], By i det sydvestlige
Frankrig. Dept Gers, Arrond. Auch, ligger 32
km N. f. Auch ved Gers og har 3000 Indb.
Forhenværende Domkirke, middelalderligt
Springvand og Mindesmærke for Marskal Lannes.
Fabrikation af hydraulisk Kalk. L. er det gl.
Lactora.
N. H. J.
Lecythis [-tis] L., Slægt af Myrtefamilien
(Lecythis-Gruppen), Buske ell. anselige Træer
med stor Krone, og store træagtige Frugter.
30—40 Arter i det tropiske Amerika. De olierige Frø
spises af fl. Arter (L. Pisonis Camb., L.
Amazonum Mart. [Frøene af denne Art kaldes
Sapucaja-Nødder], L. Pohlii o. fl.).
Basten af L. Pisonis benyttes til Cigaretter,
Tovværk og i Papirfabrikationen; ogsaa Veddet
(Kakaralli, s. d.), der er haardt, benyttes
af denne og andre Arter, f. Eks. L. Ollaria L.,
til Skibsbygning m. m. Frugtskallerne
anvendes til Drikkekar.
A. M.
Lęczna [’ljæt∫na] (tysk Leutschen), By
i det polske Guv. Lublin, ligger ved Wieprz og
har to stærkt besøgte Aarsmarkeder. 4000 Indb.
N. H. J.
Lęczyca [’ljæt∫ytsa] (tysk Leutschiza),
By i det polske Guv. Kalisch, ligger ved Bzura
med c. 11000 Indb. Kredsen L. har
betydelige Sukker-, Klæde- og Uldvarefabrikker,
navnlig i Osorkov (s. d.).
N. H. J.
Led (articulatio). Den Maade, hvorpaa
Legemets Knogler er forbundne indbyrdes, er
meget forsk. alt efter Arten af de Bevægelser,
der skal finde Sted imellem dem. Nogle Steder
kræves en saa fast Forbindelse som muligt;
saaledes er f. Eks. Hjerneskallens Knogler
forbundne med hinanden ved Sømme (s. d.),
som med takkede Rande griber ind i hinanden,
og Tænderne er fast indkilede i Kæben
(Indkiling, gomfosis). Hvis en ringe Fjedren er
ønskelig, forbindes Knoglerne ved
Baandskiver (se Hvirvelsøjlen) eller ved
Halvled, hvorved forstaas en Baandskive, i
hvis Indre findes en lille ufuldkommen
Ledhule (saaledes Skamfugen, symphusis pubis, se
Bækken). Hvor derimod større Bevægelser
skal finde Sted, sker Forbindelsen ved egl. L.
(diarthrosis), der er højst forsk. indrettede i
Enkelthederne, men dog alle byggede efter
samme Princip. De sammenstødende Knoglers
Ledender (condyli) bærer hver sin glatte,
af Ledbrusk beklædte Ledflade.
Bevægelserne finder Sted ved, at disse to Ledflader
glider hen over hinanden. Ledenderne
omsluttes, som af en Muffe, af Ledkapslen
(capsula articularis), der hæfter sig til Knoglerne
der, hvor Ledbruskene hører op, altsaa lige
oven for og neden for L. Kapslen omslutter
Ledhulen (cavum articulare), der er det
smalle, spalteformede Rum mellem Ledfladerne
og mellem disse og Kapselens Inderside.
Kapselen bestaar af ydre, grovere og stærkere Lag,
den fibrøse Kapsel, og af et fint, paa
Indersiden spejlende glat, indre Lag,
Synovialhinden (membrana synovialis). Paa
dennes Inderside findes ofte Folder, fyldte med
Fedtvæv, Kapselfolderne (plicæ
adiposæ), hvis Rolle synes at være den at udfylde
de forsk. formede Rum, der opstaar ved forsk.
Stillinger af Ledenderne; andre lgn. Folder
(plicæ synoviales) indeholder en stor Mængde
Blodkar og spiller maaske lgn. Rolle som
Ledtotterne (villi synoviales), smaa fløjelsagtige
Trævler, der afsondrer en ringe Mængde
slibrig Vædske, Ledvædsken (synovia), der
fylder Ledhulen og virker som Smørelse, for
at Ledenderne kan glide let paa hinanden. —
Den fibrøse Kapsel er udvendig paa bestemte
Steder forsynet med Forstærknings- ell.
Hemningsbaand (ligamenta accessoria),
der foreskriver Bevægelserne i vedk. L.
bestemte Baner og bestemte Grænser. Stundom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
