Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leddyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemet og dets Vedhæng er beklædte med
en Cuticula, afsondret af den underliggende
Overhud. Guticulaen er i Alm. tyk og ofte
hærdnet til et Hudpanser af betydelig
Haardhed og Tykkelse; kun mellem de Ringe ell.
Legemsafsnit, hyor der skal finde en større
Bevægelighed Sted, forbliver den tynd, hvorved
en større Evne til Bøjelighed forekommer paa
saadanne Partier. Alle L. skifter, i alt Fald saa
længe Væksten vedbliver, Hud; med bestemte
Mellemrum danner der sig en ny, blød Hud
under den gl., der til sidst sprænges af og viger
Pladsen for en videre og blødere Hud; uden disse
Hudskifter vilde Dyret, saa at sige indelukket
i et fast ydre Hudpanser, være ude af Stand
til at øge sin Vækst. Cuticulaen bestaar af
Kitin, hvis Styrke og Haardhed ofte øges ved
indlejrede Kalksalte. Fimrebeklædning er
ganske ukendt hos Arthropoderne, ligesom
Fimreceller ogsaa i de indre Organer synes at
mangle. Derimod finder man hyppig paa L.’s
Legeme kortere ell. længere stive Haar, som
oftest spillende en Rolle som Sansehaar. Med
Uddannelsen af et leddet Hudskelet (Krop- og
Lemmeskelet) følger Nødvendigheden af et
langt fuldkomnere og højere specialiseret
Muskelsystem end det, der findes, hos Ledormene.
I St f. den under Huden liggende
Hudmuskelsæk hos disse træffer man her skarpt fra
hverandre sondrede Muskler, løbende fra Led til
Led; Musklerne er hyppigst fæstnede til
Hudskelettets Inderside ved Ujælp af »Sener« ɔ:
Udvækster fra Cuticulaen, og altsaa dannede
af Kitin; under Hudskifterne afstødes de
sammen med det øvrige Hudskelet. Muskulaturen
hos L. er gennemgaaende tværstribet.
Nervesystemet slutter sig nær til
Ledormenes. Det bestaar af en Rk. Ganglier beliggende
i Midtlinien langs Legemets Underside og
forbundne med to Nervestrenge; til hvert
Segment hører opr. et Par Ganglier; fra det
forreste Par udgaar to stærke Nervegrene til
Siderne, bøjer op om Spiserøret og forener sig
med den over Spiserøret liggende Hjerne;
denne naar, navnlig i de Tilfælde hvor Øjnene er
stærkt udviklede, en betydelig Størrelse. I de
Tilfælde, hvor der finder en Sammensmeltning
af Segmenter Sted, nærmer de til disse
Segmenter hørende Nerveknuder sig oftest stærkt
til hverandre og kan hyppig smelte sammen til
en eneste Masse.
Hvad Følesansen angaar, er denne som Følge
af Hudpanserets stærke Udvikling næppe stærkt
udviklet og lokaliseret til de mere tyndhudede
Partier, hvor i saa Fald særlige Følehaar
optræder. Formentlige Lugte- og Smagsorganer
er paaviste paa Antenner og Munddele hos
talrige L. og Høreorganer hos Krebsdyr og
Insekter.
De allerfleste L. er forsynede med Øjne; disse
mangler kun hos en Del parasitære Former,
hos Huledyr ell. Former, der lever paa meget
store Haydybder; de er dels enkelte, dels
sammensatte; om deres nærmere Bygning se
Insekter og Krebsdyr. En Fordøjelseskanal
findes, paa ganske enkelte som Følge af
Snyltelivet stærkt modificerede Undtagelser nær,
overalt. Munden ligger paa Undersiden,
omgiven af sine til Tygning ell. til Sugning
uddannede Munddele, dér er omdannede til i
Ernæringens Tjeneste staaende Lemmepar.
Munden fører ind i et Spiserør, der ofte i sin
nederste Ende kan udvide sig til en Kro,
derefter følger en Chylusmave ell. Mavetarm og
endelig et i tredje. Afsnit, Endetarmen, der med
Gattet aabner sig i Dyrets Bagende. Af Kirtler
optræder hyppig Spytkirtler og Lever.
Cirkulations- og Respirationsorganerne viser betydelige
Forskelligheder i Bygningen. Hjertet er
hyppigst rørformet og liggende i Rygsidens
Midtlinie; det er forsynet med Spalteaabninger,
gennem hvilke, Blodet træder ind fra den Hjertet
omgivende Hjertesæk, denne sidste modtager
Blodet fra Gællerne ell. Lungerne. I øvrigt er
Udviklingen af det arterielle Blodkarsystem
yderst forskelligartet; det er dog
gennemgaaende stærkere udviklet end det venøse
Blodkarsystem; et fuldkommen lukket Blodkarsystem
findes ikke, og i større ell. mindre Grad
tilbagelægger Blodet sin Vej, ikke igennem
særlige lukkede Blodbaner, men gennem Legemets
store Hulrum mellem Organerne. Blodet er
hyppig farveløst, indeholdende Blodlegemer. I
enkelte sjældnere Tilfælde (Mider, de fleste
Copepoder) mangler Karsystemet ganske.
Respirationen foregaar hos talrige mindre L. med
hele Hudoverfladen, og særlige
Respirationsorganer findes i saa Fald ikke. Hos de i Vandet
levende L. optræder dog hyppigst særlige
tyndhudede, som Gæller fungerende Kroppartier,
hvorimod de paa Landet levende L. har
uddannet, et enten af stærkt forgrenede Aanderør
(Tracheer) ell. Sække bestaaende
Respirationsorgan; Aanderørene staar gennem
Aandehuller (Spirakler) i Forbindelse med Omverdenen;
herom se nærmere under de 4 Hovedklasser.
De til Segmentalorganerne svarende
Ekskretionsorganer hos Ledormene findes ogsaa, om
end kun i ringe Antal, som Antennekirtel og
Skjoldkirtel repræsenterede hos Krebsdyrene.
Hos Edderkopper, Tusindben og Insekter
mangler Segmentalorganerne, hvorimod der her
findes et Ekskretionsorgan af anden Bygning og
Oprindelse; de saakaldte malpighi’ske Kar, der
som lange bugtede Rør i forsk. Antal
indmunder i Endetarmen. Naar Rankefødder og
Tardigraderne, der er Hermafroditter, undtages, er
næsten alle andre L. særkønnede; de hanlige
og hunlige Kønsorganer er byggede efter
samme Plan. Der findes aldrig mere end et Par
Ovarier og Testikler, og disse kan ofte være
sammensmeltede til en Masse. Kønskirtlernes
Udførselsgange (Æg- ell. Sædgange) udmunder
paa Dyrenes Underside i større ell. mindre
Afstande fra Gattet. Hyppig findes kun een fælles
Aabning for begge Udførselsgangene.
Forplantningen hos L. er overvejende en
kønnet Forplantning og finder aldrig Sted ved
Knopskydning ell. Deling. Udvikling ved
Parthenogenese gennem ubefrugtede Æg ell. Kim
og disse Forplantningsmaaders Kombination
med den typiske kønnede Forplantning til et
Generationsskifte er ret hyppige inden for
Insekter og Krebsdyr. Hovedmassen af L. lægger
Æg; i alle Grupper forekommer dog ogsaa
vivipare Former. I Alm. aflægges Æggene, hyppig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
