Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leem, Knud - Leemans, Conrad - Leempoels, Jef - Leemputten, Cornelis van - Leenhoff, Ferdinand - Leer - Leerdam - Leersia - Leeuwarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Avaldsnes og blev 1752 ved Oprettelsen af
Seminarium Lapponicum i Trondhjem ansat
som dettes Bestyrer med Titel af Professor.
I denne Stilling virkede han til sin Død.
Allerede 1748 udgav han »En lappisk Grammatica«
efter den Dialekt, som bruges af Finnerne i
Porsangerfjorden; derpaa fulgte »En lappisk
Nomenclator« (1756) og det omfangsrige
Lexicon Lapponicum bipartitum (1768—81) samt den
1767 udgivne »Beskrivelse over Finmarkens
Lapper«. (Litt.: Hammond, »Den nordiske
Missions Historie«).
(O. A. Ø.). K. F.
Leemans [’£e.mans], Conrad, hollandsk
Arkæolog og Ægyptolog, f. 28. Apr. 1809 i
Zalt-Bommel i Gelderland, d. 13. Oktbr 1893 i
Leyden. Efter at have studeret klassiske Sprog i
Leyden kastede han sig fra 1829, under et
længere Ophold i Paris, særlig over ægyptol. og i
det hele over arkæol. Studier, som han
fortsatte med Iver efter sin Hjemkomst. Han
ordnede den fortræffelige ægypt. Samling, der var
erhvervet for Leyden, og blev 1835 Direktør for
Oidsagsmus. i Leyden, der foruden ægypt. ogsaa
indeholder gr., rom. og nationale Oldsager,
hvilke Samlinger efterhaanden udvidedes stærkt
vnder hans dygtige og sagkyndige Ledelse. L.
udgav 1840 Description raisonnée des
Monuments Égyptiens de Leide, en nøjagtig
videnskabelig Beskrivelse af alle de ægypt.
Genstande i Museet, hvilken man endnu kan bruge
med Udbytte. 1835 begyndte L. et stort, af
Staten bekostet Pragtværk, i hvilket alle ægyptiske
Genstande i den store Samling er gengivne i
naturlig Størrelse i nøjagtig Tegning:
»Egijptische Monumenten van het museum van
oudheden te Leyden« (foruden paa Hollandsk ogsaa
med fr. Tekst). Dette fortsattes indtil 1908, da
Styrelsen besluttede at udgive et mere
tidssvarende Værk med Gengivelser efter Fotografier
og med Beskrivelse paa Tysk af Dr. Boeser.
L. har ogsaa udg. Museets højst vigtige
gr.-ægypt. Papyrus’er med en grundig Fortolkning
Papyri Græci Musei Lugduni-Batavensis (1. Bd,
1843, 2. Bd, 1885). 1835 udgav L. i Amsterdam
Horapollon’s »Hieroglyphica« med Kommentar.
Museets gr. og rom. Indskrifter udgav L. 1842
med Fortolkning (Animadversiones ad inscr.
græcas et latinas). Fund af rom. Oldsager i
Holland beskrev L. i »Romeinsche oudheden te
Rossem« (1842), »Romeinsche oudheden te
Maastricht« (1843) o. s. v. Organisationen af
Leydens rige etnografiske Samlinger, særlig fra
de holl. Kolonier, skyldes ogsaa L. (1859). I
Pragtværket »Bôrô-Boedoer op het eiland Java«
(1873) har L. beskrevet Boro-Budor. L. har
desuden skrevet mange værdifulde Afh. i
Tidsskrifter o. l.
V. S.
Leempoels [’£e.mpu.£s], Jef, belg.
Genremaler, f. 15. Maj 1867 i Brussel. Han er Elev
af Akademiet i sin Fødeby, under Portaels og
Stallaert. L.’s Kunst med dens ofte bisarre
Emner vakte megen Opmærksomhed. Dette
gælder saaledes Maleriet »Menneskehedens
Skæbne«. Han har i øvrigt malet »Mine
Forældres Sølvbryllup«, »Venskab«, »I Kirken«,
»Inspiration«, »De trøstesløse« o. s. v. Paa den
internationale Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas
»Drømmersken« (et Kvindehoved omrammet af
gyldent Haar og med udtryksfulde blaagrønne
Øjne).
A. Hk.
Leemputten [’£e.mpøtə’n)], Cornelis van,
belg. Maler (1841—1902), Elev af Akademiet i
Antwerpen, senere Akademiprofessor, malede,
Dyrbilleder og Landskaber i stærkt
impressionistisk Retning.
A. Hk.
Leenhoff [’£e.nhåf], Ferdinand, holl.
Billedhugger, f. 24. Maj 1841 i Zalt-Bommel.
Han kom som Barn til Paris, udstillede ofte
der og vandt Præmier. Til hans kendteste
Værker, Statuer og Grupper, hører »Echo«,
»Biblis«, »Johan og Cornelis de Witt«, »Faun«,
»Charité«, »Hvilende Kriger« (Mus. i Angers);
i Amsterdam findes hans Statue af Thorbecke.
Han har ogsaa udført talrige Portrætbuster.
A. Hk.
Leer [le.r]. By i preuss. Prov. Hannover i
Regeringsdistriktet Aurich, Hannover,
Hovedstad i Kredsen L. ved den selv for større Skibe,
indtil 5 m Dybgaaende, sejlbare Leda, 2 km
fra dennes Udmunding i Ems og ved
Jernbanelinierne Bremen—Nieuwescbans og
Emden—Münster, har (1921) 11703 Indb. L. ligger i
en frugtbar Marskegn og har fl. gl. Bygninger,
saaledes den smukke reformerte Kirke
(ombygget 1786), Harderwykenburg (1500) og
Hanenburg (17. Aarh.), endvidere findes et
Handelskammer, et Realgymnasium med
Gymnasium, en kgl. Navigationsskole og et
Lærerindeseminarium. Industrien beskæftiger sig med
Jernstøberi, Fabrikation af Maskiner, Pap,
Genever, Olie, Sæbe, Tobak, Savskæreri og
Mølledrift. L. er særlig en Handelsby — den største
i Ems-Omraadet — og handler fortrinsvis med
Agerbrugsprodukter. L. er sandsynlig en af de
ældste Byer i Provinsen, var Residens for
Høvdingene af Moormorland, kom 1431 under
Østfriesland og fik 1823 Stadsret.
N. H. J.
Leerdam [’£e.rdam], By i nederlandsk Prov.
Sydholland ved den til Maas løbende Linge og
ved Jernbanelinien Geldermalsen—Gorinchem;
kendt Glasværk, i hvilket det saakaldte haarde
Glas først blev forfærdiget; Hestemarked; (1920)
5000 Indb.
N. H. J.
Leersia [’£e.r-], se Risgræs.
Leeuwarden [’£e.vardə(n)], frisisk
Lieuwert, Hovedstad i den holl. Prov. Friesland,
ligger smukt omgivet af Enge ved den til
Harlingen gaaende Grosser Kanal, gennemskæres
af fl. Kanaler og staar i Kanalforbindelse med
Harlingen. Franeker og Dokkum, i
Jernbaneforbindelse med Harlingen, Stavoren, Zütphen og
over Ihrhove med Tyskland. Indbyggerantallet
beløb sig 1920 til 42978. Byen er kaldt
»Frieslands Haag«, fordi den som Haag er vokset op
omkr. et Hof, og fordi dens Udseende minder
en Del om denne By. Bl. de 12 Kirker nævnes
særlig Kirken Skt Jakob, hvor der indtil 1795
fandtes de prægtige Mindesmærker for de
frisiske Statholdere. Af interessante offentlige
Bygninger maa nævnes Kanselarij (fra 16. Aarh.),
særlig p. Gr. a. dets Bibliotek med Rigsarkivet,
det kgl. Palads (opr. de frisiske Statholderes
Residens), det pragtfulde Raadhus samt
Fængslet, Landets største. — Der findes en
Latinskole, en højere Borgerskole, et
Lærerseminarium, en Domstol, et Handels- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
