- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leflo, Adolphe Charles Emmanuel - Lefolii, Hans Henrik - Lefort, François Jacob - Lefranc, Jean Jacques, Marquis de Pompignan - Lefranc, Martin - Lefranc, Pierre Charles Joseph Auguste - Lefranc, Victor - Lefse - Lefuel, Hector Martin - Leg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frankrig, men levede som Privatmand indtil
Kejserdømmets Fald, da han udnævntes til
Krigsminister. Han spillede imidlertid hverken under
Paris-Belejring ell. under Kampen mod
Kommunen nogen væsentlig Rolle. 1871—79 var han
atter Gesandt i Petrograd og trak sig derefter
tilbage til Privatlivet.
(B. P. B.). E. C.

Lefolii, Hans Henrik, dansk Skolemand,
f. paa Christianshavn 19. Febr 1819. d. 7. Apr.
1908, Student 1837, Cand. philol. 1842. 1843 blev
han Adjunkt i Sorø, 1844 Overlærer i Rønne,
senere i Odense, og 1866—92, da han tog sin
Afsked, var han Rektor i Viborg. Hans
folkelige, af Grundtvig paavirkede Retning var ikke
uden Indflydelse paa hans Styrelse af Skolen
(Afskaffelse af de daglige Karakterer,
Interesse for en Enhedsskole). Foruden fl.
interessante Programmer, særlig »Om Skolen som
væsentlig medvirkende til Standsomskiftningen«
(1876), har han udg. »Fortællende Digte for
Børn« (1860), »Fortællinger og Sagaer for Børn«
(1860—61), »Nials Saga genfortalt« (1863), »Fra
Gudelivet og Gudetroen i Nordens Hedenold«
(1866), og efter sin Afsked har han benyttet
sit Otium til at overs. »Sallustius: Katilina og
Jugurtha« for »Selskabet til hist. Kildeskrifters
Overs.«, hvis Historie han ogsaa har givet i
»Et Tilbageblik« (1900).
Cl. W.

Lefort [lö’få.r], François Jacob, russ.
Admiral, f. i Schweiz 1656, d. 12. Marts 1699.
L., der tilhørte en — opr. skotsk — Familie,
gjorde som ung Tjeneste i Kongen af
Frankrigs Schweizergarde; 1674 rejste han til
Nederlandene, indtraadte i Hæren og tog Del i
Kampene ved Graves og Oudenarde. Kort efter lod
han sig hverve til russ. Tjeneste; han kom i
Forbindelse med den dansk-russ. Gesandt og
fik ved hans Indflydelse Udnævnelse som
Kaptajn, deltog under Romadanofsky i Krigen mod
Tyrkerne (1681) og blev senere Medlem af det
Parti, der stræbte at bringe Peter den Store til
Magten. Efter at dette var lykkedes 1689, steg
han hurtig støttet af Kejserens højeste Tillid
og Naade. L. udnævntes 1694 til Storadmiral
og Overgeneral og fik det Hverv at organisere
det russ. Militærvæsen efter europ. Mønster.
Uden at besidde fremragende Talent lykkedes
dette ham virkelig ret godt, hvilket viste sig
det paafølgende Aar ved Indtagelsen af Azov.
Til Løn herfor som ogsaa for de gode Raad, han
paa mange Omraader havde givet Kejseren,
udnævnte denne ham til Vicekonge for
Novgorod og skænkede ham tillige fyrstelige
Rigdomme. Lige indtil sin Død vedblev L. at
bistaa Tsar Peter og gjorde denne ved sit Mod,
Karakterstyrke og Menneskekundskab
betydelige Tjenester ved Gennemførelsen af de
mange Fremskridt, som karakteriserer Peter den
Store’s Regering.
C. W.-S.

Lefranc [lö’frã], Jean Jacques,
Marquis de Pompignan, fr. Digter (1709—84),
var religiøs og indlod sig i Strid med
Encyklopædisterne; mod hvem han rettede sine
retoriske Poésies sacrées (1734); til Løn fik han,
navnlig af Voltaire, en saadan Hagl af bidende
Skoser og Snærter, at han maatte fortrække til
sit Landgods i Pompignan. L. var meget
bevandret i de klassiske Sprog og var den første,
der oversatte Æschylos paa Fransk; ligeledes
oversatte han Vergil’s Georgica. Hans Tragedie
Didon (1734) er dels laant fra Vergil og
Metastasio, dets egen Opfindelse. 1759 optoges han
i Akademiet. Hans Œuvres complètes udkom
1784 i 6 Bd, Œuvres choisies 1822 i 2 Bd.
S. Ms.

Lefranc [lö’frã], Martin, fr. Digter fra 15.
Aarh., hørende til Førrenaissancen. Ved det
mægtig opblomstrende burgundiske Riges Hof
i Flandern dannede sig Digterskolen L’école
pédantesque
ell. bourgtiig nonne, der søgte at
glimre ved pedantisk Lærdom og Svulst. Til
disse Digtere, der ogsaa kaldtes Les grands
rhétoriqueurs
, hørte foruden L. bl. a. Georges
Chastelain, Jean Molinet og Olivier de la
Marche. De er at betragte som Forløbere for
Plejaden.
S. Ms.

Lefranc [lö’frã], Pierre Charles Joseph
Auguste
, fr. dram. Forf. (1814—78), skrev en
Del lystige og med stort Bifald modtagne
Farcer til Palais-Royal; bl. de mest kendte kan
nævnes En manches de chemise (1851), Un
ut de poitrine (1853) og Un mauvais coucheur
(1854).
S. Ms.

Lefranc [lö’frã], Victor, fr. Statsmand
(1809—83), var Sagfører og blev 1848
republikansk Regeringskommissær i Dept Les Landes;
var 1848—51 Medlem af Nationalforsamlingen
og hørte her til del maadeholdne Venstre;
bosatte sig 1852 som Sagfører i Paris og søgte
1863 og 1869 forgæves Valg til den lovgivende
Forsamling, 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen, var Ordfører for de to Udvalg, som
foreslog Regeringens Overdragelse til Thiers og
Stadfæstelse af Fredsslutningen, og blev Juni
1871 Handels- og Landbrugsminister og
Febr—Novbr 1872 Indenrigsminister og var saaledes
med at fæstne Republikken. Han hørte senere
til venstre Centrum, valgtes 1876—77 til
Deputeretkamret og 1881 til livsvarig Senator.
E. E.

Lefse kaldes i Norge et Slags fint og mygt
Fladbrød, som i Alm. spises belagt med Smør
og sammenrullet. Er en Afledning af lev (det
ældste germanske Ord for Brød).
H. F.

Lefuel [lö’fyæl], Hector Martin, fr.
Arkitekt (1810—81). 1839 vandt han den rom. Pris
ved École des beaux-arts, og efter sit
Studieophold i Italien oprettede han en
Arkitekturskole i Paris, hvor han blev ansat som
Slotsbygmester, i hvilken Egenskab han bl. a. 1857
opførte Forbindelsesbygningen mellem
Tuilerierne og Louvre, 1855 byggede han
Verdensudstillingspalæet, det senere Palais de
l’industrie
, nedrevet 1900.
(E. S.). C. A. J.

Leg. Om Aarsagen til L. fremsættes der
forsk. Anskuelser — Schiller-Spencer-Teorien,
Rekreations-, Karl Groos’-, Dr. Stanley
Hall-Teorien o. a. Nogle anser L. for et Produkt af
overflødig Kraft. Idet Livsbetingelserne bliver
lettere, behøver Mennesket ikke at anvende alle
sine Kræfter til Kamp for Livets Ophold og
kan da anvende den opsparede Kraft til L.
Andre mener, at L. er en instinktmæssig
Gentagelse af vore Forfædres Sysselsættelser, idet
Børn i L. omsætter i Bevægelse de Handlinger,
som fjerne Slægtled har maattet udføre: at
kæmpe, at løbe, at forfølge, at jage, at fange,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free