Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legé - lege artis - Legel - Legeme (filos.) - Legeme (fys.) - Legeme (mat.) - legemlig Revselse - Legemsbeskadigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her 30. Apr. 1793 i Vendée-Krigen en Sejr over
Republikanerne og led Juni s. A. et Nederlag.
N. H. J.
lege artis (lat.), efter Kunstens Regler.
Legel, se Lejle.
Legeme (filos.), saadanne Emner, der har
den fysiske Egenskab, der kaldes Masse. L. har
Udstrækning og kan bevæge sig i Rummet, men
alt, der har Udstrækning og kan bevæge sig i
Rummet er ikke L. Et Synsefterbillede, der
projiceres paa en Væg, er, lige saa lidt som en
Skygge, L., uagtet begge har Udstrækning og
kan bevæge sig i Rummet. To forsk. L. kan
ikke befinde sig i samme Punkt af Rummet.
Ordet L. benyttes undertiden saaledes, at det
betegner hele den fysiske Omverden, f. Eks.
naar der tales om Problemet om Forholdet
mellem Sjæl og L.
Edg. R.
Legeme (fys.) kalder man en begrænset
Stofmængde, Jern og Vand er Stoffer (eng.
substances), en Jernstang ell. en Vanddraabe L.
(eng. bodies). Denne Forskel overholdes dog
ikke altid (»feste, flüssige und gasförmige
Körper«, »fluid bodies« o. s. v.) og er heller
ikke altid ganske let at overholde. — Et L.
har Vægt; det tager Plads op (har
Rumopfyldning) og har følgelig Rumspændighed
(se Elasticitet), og det har Inerti ɔ:
det gør Modstand mod at faa sin
Bevægelsestilstand forandret. Hos Lys, Varme,
Magnetisme og Elektricitet kan disse Egenskaber ikke
paavises ved alm. Midler, og de betragtes
derfor ikke som L. I nyere Tid har man dog
paavist, at en Lysstraale udøver et svagt Tryk
paa de L., den træffer, og at en Stjernes Lys,
der passerer tæt forbi Solen, bøjes en Smule,
som om det blev tiltrukket af Solen. Studierne
over Atomernes indre Bygning (se
Atommodel, Elektron, Elektronteorien)
gør det ligeledes i høj Grad sandsynligt, at
Elektricitet og Stof har mere med hinanden at
gøre, end man tidligere har antaget.
K. S. K.
Legeme (mat.) er en begrænset, endelig Del
af Rummet. Se Stereometri.
Chr. C.
legemlig Revselse, se Revselsesret.
Legemsbeskadigelse betegner i juridisk
Forstand en ved ydre ell. indvortes virkende
Midler — Vold, Gift, Paaførelse af Sygdom —
af en anden Person fremkaldt Forandring til
det værre i en Persons Legemstilstand og
strækker sig altsaa fra den ubetydeligste,
forbigaaende Smerte til den fuldstændige Nedbrydelse af
Helbredet. Dette vide Omfang udelukker en
enkelt Straffebestemmelse, idet en saadan
maatte omfatte de laveste saavel som de højeste
Straffe og følgelig ikke vilde; give
Retshaandhævelsen synderlig Vejledning. Lovgivningerne
plejer derfor at inddele L. i fl. Klasser efter
Skadens Omfang, med forsk. Strafferammer for
hver Klasse, men Vanskeligheder fremkommer
ikke blot ved Afgrænsningen af disse Klasser
indbyrdes, men ogsaa ved Bestemmelsen af de
subjektive Betingelser for Straffene i de hyppig
forekommende Tilfælde, hvor en forsætlig L.
af lavere Grad uforsætlig medfører Skade af
højere Grad. I ældre Tid lod man sig i slige
Tilfælde nøjes med Bevis for Angrebets
Forsætlighed og præsumerede derefter de yderligere
Følgers Forsætlighed; nyere Love indskyder
undertiden saadanne Tilfælde som
»halvforsætlige« Mellemklasser mellem forsætlig Skade af
lavere og højere Grad. Hyppigst betragtes den
uforsætlige videre Følge som en skærpende
Omstændighed ved det forsætlige Angreb af
lavere Grad, og dette Standpunkt indtages af
dansk Strfl. 1866. Her sondres mellem 3
Klasser af L.: simpel Overlast, der ikke
medfører Saar ell. anden Skade (§ 200 — Bøder;
efter Omstændighederne Fængsel, navnlig naar
Volden har været overlagt), Saar og Skade,
som ikke er af saa stor Bet. som 3. Klasse
(§ 203 — Fængsel, under skærpende
Omstændigheder Strafarbejde under 4 Aar, og, naar
Voldshandlingen ikke er udøvet med Overlæg,
samt under i øvrigt formildende
Omstændigheder, Bøder, ikke under 40 Kr), medens 3.
Klasse omfatter Lemlæstelser ɔ: Skade,
hvorved Haand, Fod, Øje ell. andet Lem
ubrugbargøres, ell. hvorved den Angrebnes Sjæls-
ell. Legemskræfter i øvrigt bliver saaledes
svækkede, at han er uskikket til at udføre sine
Kaldspligter ell. det daglige Livs Sysler, samt
Berøvelse af Syn ell. Hørelse (§ 204 —
Strafarbejde indtil 12 Aar). Forudsætningen for
samtlige Paragraffer er et forsætligt
Legemsangreb. Medfører dette ingen videre Følge,
anvendes § 200; § 203 anvendes, saa snart den
her omhandlede Skade indtræder, uanset om
denne har været tilsigtet ell. ikke, ja selv om
den ikke engang har kunnet forudses. Til
Anvendelse af § 204 kræves derimod, at den her
omhandlede Følge af det forsætlige Angreb
enten har været villet ell. forudset som en
rimelig ell. ikke usandsynlig Følge af Gerningen.
Er dette ikke Tilfældet, anvendes ogsaa ved
Skade efter § 204 Lovens § 203. Ganske paa
samme Maade behandles endelig i
Manddrabskapitlet den ved et forsætligt Angreb uforsætlig,
fremkaldte Død (§ 188 — Strafarbejde fra
2—12 Aar). Den hele Ordning, og særlig § 203,
er et Brud paa det strafferetlige Grundprincip,
at den forbryderiske Villie, ikke den indtraadte
Skade, bør være bestemmende for Straffen.
Lægges Vægten herpaa, maa Straffen gradueres,
efter Angrebets Forbryderen kendte
Farlighed, der bør medføre forhøjet Straf, selv om
Skaden ved et Lykketræf undgaas, medens
omvendt det i sig selv ufarlige Angreb ikke bør
straffes strengere, selv om et Uheld medfører
større Skade. — Særlige Strafforhøjelse
indtræder i dansk Strfl. ved forsætligt Angreb paa
Slægtninge i opstigende Linie, paa Ægtefælle,
med hvem Angriberen lever i Samliv, og paa
egne ell. andres til hans Omsorg betroede Børn.
Ved Angreb paa Slægtninge i opstigende Linie
forbryder den Skyldige tillige sin Arveret; efter
den, mod hvem han har forbrudt sig,
medmindre denne erklærer det for sin Villie, at
Arveretten skal forblive uforandret. Den
forbrudte Arveret kan helt ell. delvis tilbagegives,
den Skyldige ved Testament. —
Strafnedsættelse hjemles, naar Angrebet er udført i en ved
Mishandling ell. grov Fornærmelse mod
Voldsmanden ell. hans Nærmeste af den Overfaldne
fremkaldt oprørt Sindsstemning samt for Vold
under Slagsmaal (Vold efter § 200 kan i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
