Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legitimationspapirer - legitimere - Legitimister - Legitimitet - Legitimitetsprincip - Legnago - Legnano - legno - Legoa - Legouvé, Jean Baptiste og Ernest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bliver frigjort ved i god Tro at yde til
Dokumentets Ihændehaver, selv om denne ikke skulde
været rette Kreditor. Derimod er det ikke
Meningen, at Papiret i øvrigt skal tjene som
nødvendig Bærer af Fordringen; de særlige Regler
om Gældsbreve er derfor ikke anvendelige
derpaa, og Udstederen vil ogsaa kunne frigøre sig
ved at yde til den, der paa anden Maade
godtgør at være fordringsberettiget, selv om han
ikke kan fremvise det udstedte Dokument, men
f. Eks. har tabt Garderobenumret ell.
Laanesedlen.
K. B.
legitimere, se Legitimation og
Legitimationspapirer.
Legitimister, Hævdere af Legitimitetens
Grundsætninger over for Læren om
Folkesuveræniteten. Navnet brugtes særlig om den
bourbonske Linies Tilhængere i Frankrig
(fortrinsvis i Bretagne og andre vestlige Landskaber)
siden 1830, men efter Greven af Chambord’s
Død 1883 er Flertallet af L. smeltet sammen med
Orleanisterne. I Spanien er Navnet brugt om
Tilhængerne af Don Carlos og hans Æt
(Karlisterne). I begge Lande var L. tillige
udpræget klerikale.
E. E.
Legitimitet (lat.) bruges til Betegnelse af,
hvad der fremtræder med Lovens og Rettens
Stempel.
Legitimitetsprincip, Grundsætningen om
og Hævdelsen af, at kun hvad der har
Legitimitetens (Lovlighedens) Stempel, bør
opretholdes og anerkendes, selv om en dette modsat
faktisk Tilstand har dannet sig. Det var under
Paakaldelse af dette L., at den »hellige
Alliance«’s Medlemmer, Ruslands, Østerrigs og
Preussens Monarker, hvortil de andre
Stormagter sluttede sig, efter Wien-Freden 1815
søgte at opretholde deres egne formentlig
»legitime« Besiddelser og undertrykte alle fri,
revolutionære Rørelser, saavel i deres egne
Lande som i Nabolandene. Forsøget strandede
imidlertid og maatte strande. Thi selv inden for
den enkelte Stat kan et ubetinget L. ikke
gennemføres. Selv om det nemlig inden for en
Retsstat maa fastholdes, at kun lovgyldige
Befalinger kan kræve Lydighed, hvorfor selv
Love, der er i Strid med Forfatningsloven, maa
være ugyldige, kan det dog ikke nægtes, at
der undertiden kan skabes ny legitim Ret ved
opr. ulovlige Handlinger, ved Statskup eller
Revolution, nemlig, naar disse lykkes og
anerkendes fra alle Sider i Landet. Dette kan ikke
bestrides, da i Virkeligheden de allerfleste
Forfatninger i nærmere ell. fjernere Led er
komne i Stand paa mere ell. mindre illegitim
Maade, ved Statskup ell. ved Revolution, jfr f. Eks.
de allerfleste fr. og alle de ny tyske
Forfatninger efter Verdenskrigen. Og endnu mere
haabløst vilde det være, om Folkeretten vilde bygge
paa ubetinget L., saaledes at det f. Eks. skulde
gøres til en alm. Betingelse for en ny Stats ell.
en ny Regerings Anerkendelse af andre Stater,
at den ny Stat ell. den ny Regeringsform i
Staten var kommet til Verden paa fuld legitim
Maade, rent bortset fra, at en Ret til at prøve
andre. Statsdannelsers Legitimitet vilde medføre
en alt for farlig Ret til Indblanding i andre
Staters indre Anliggender. (Litt.:
Brockhaus, »Das L.« [1868]).
K. B.
Legnago [le’njago], By i Norditalien, Prov.
Verona, ved Jernbanelinien Mantua—Padua,
ligger 40 km SØ. f. Verona, ved højre Bred af
Adige, hvorover fører Broen Porto di L.,
og har (1911) 17000 Indb. Fabrikation af
Læder, Handel med Ris, Hvede og Sæbe. — 26.
Marts 1799 sejrede Østerrigerne under Kray
her over Franskmændene under Scherer.
Napoleon I lod 1801 Fæstningsværkerne sløjfe, men
1815 befæstedes L. paa ny og dannede siden
det sydøstlige Hjørne af den saakaldte
Fæstningsfirkant (Peschiera, Mantua, L. og Verona).
Den sejlbare Kanal Naviglio di L. fører
fra Adige gennem sumpede Rismarker til
Tartaro.
C. A.
Legnano [le’njano], By i Norditalien, Prov.
Milano, ligger 11 km SØ. f. Gallarate ved Olona
og med Forstaden Legnanello paa den
modsatte Flodbred. (1911) 25000 Indb. Den har
en Kirke, opført af Bramante og med
Alterbillede af Bernardo Luini. Betydelige Bomulds-
og Silkevæverier. Frederik Barbarossa led her
et stort Nederlag 29. Maj 1176 mod de
lombardiske Stæder.
C. A.
legno [’lenjo] (ital. »Træ«), col l. i
Violinspil Betegnelsen for, at Strengen skal anslaas
med Bagsiden af Buen (Stokken).
S. L.
Legoa [lə’goa], ældre portug. Vejmaal = 3
Milhas = 6196,959 m, nu 5000 m; en særlig L.
for Oporto angives til 3900,89 m. Buenos-Aires
L. = 5196 m; i Chile L. = 4513 m.
Th. O.
Legouvé [lögu’ve], 1) Jean Baptiste, fr.
Digter (1764—1812), arvede efter sin Fader en
stor Formue, der tillod ham helt at ofre sig til
digterisk Uddannelse og Virksomhed. Paavirket
af tyske Digtere som Gessner og Klopstock skrev
han 1792 Tragedien La mort d’Abel, efterfulgt
af andre Skuespil i klass. Stil, fulde af retorisk
Effekt: Epicharis ou la mort de Néron (1793)
med dristige Hentydninger til Robespierre’s
Rædselsregimente, Quintus Fabius (1795),
Laurence (1798), Étéocle et Polynice (1799) og La
mort d’Henri IV (1806); kun hans to første
Scenearbejder havde noget varigt Held. Det
beskrivende Lovprisningsdigt Le mérite des
femmes skaffede ham Berømmelse og oplevede
over 40 Oplag. L. vikarierede en Del Aar for
Delille som Prof. i lat. Digtekunst ved Collège
de France og var 1807—10 Direktør for
Mercure de France. Bouilly og Malo samlede hans
Œuvres (3 Bd 1826).
2) Ernest, fr. Forf., foreg.’s Søn, f. 15.
Febr 1807 i Paris, d. 14. Marts 1903, vandt 1827
Akademiets Pris for et Digt om
Bogtrykkerkunstens Opfindelse og optraadte derefter som
Romanforfatter med Max (1833) og Edith de
Falsen (1840), hvilken sidste gjorde megen
Lykke. 1847 holdt han ved Collège de France
en Rk. Forelæsninger om Kvindernes
Udviklingshistorie, der slog i høj Grad an hos det
drønede Publikum, ogsaa da de udkom i
Bogform Aaret efter, Histoire morale des femmes
(7. Opl. 1882). Ogsaa senere vedblev L. at
forfægte sin ridderlige Opfattelse af Kvinden, at
kæmpe for Kvindens Stilling i Samfundet og
navnlig for hendes Bet. i Familielivet; baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
