- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
611

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann-Haupt, Karl Ferdinand Friedrich - Lehmbruck, Wilhelm - Lehmkuhl, Kristofer Didrik - Lehn (Baroni) - Lehn (uddød Slægt) - Lehnin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

zur ältesten Gesch. Armeniens u.
Mesopotamiens« (1907), »Semiramis« (1910), »Israel« (1910),
»Gesch. Judas u. Israel« (1911), Udg. af Tidsskr.
»Klio«.
V. S.

Lehmbruck [’le.mbrok], Wilhelm, tysk
Billedhugger, Maler og Raderer, f. 1881 i
Duisburg, d. 25. Marts 1919 i Berlin. L. uddannedes
i Düsseldorf, men fik sit afgørende Præg i
Paris, virkede derefter i Berlin o. a. St. Han
vakte Opsigt i Paris paa de Uafhængiges
Udstilling med Skulpturerne »Knælende« og
»Kvindehoved«. Hans Kunst med dens overdrevne
Forlængelse af Figurernes Lemmer søgte i
Tilknytning til gotisk og antik Kunst, og i sin Lyrik
i Traad med den ekspressionistiske Retning,
hen imod de enkle Bevægelses- og
Ligevægtsmotiver, saaledes atter og atter i Skikkelserne
»Staaende«, »Knælende«, »Skridende«. Til Mus.
i Duisburg kom »Ung Kvinde«. L. malede,
tegnede og raderede ogsaa. I Mus. i Elberfeld
ses fl. af hans Raderinger og Malerier med
udpræget dekorativ Holdning. Rigt er L.’s Kunst
repræsenteret i Mannheims Kunsthalle; et
Hovedværk »Niedergedrückte«.
A. Hk.

Lehmkuhl, Kristofer Didrik, norsk
Forretningsmand og Politiker, f. 24. Septbr 1855
i Bergen, Student 1873. 1874 nedsatte han sig i
sin Fødeby, hvor han indtraadte i Firmaet J. E.
L. og snart erhvervede megen Indflydelse som
Kommunemand og Medlem af Komiteer og
Bestyrelser. Fra 1885 var han Medlem af
Direktionen for Selskabet for de norske Fiskeriers
Fremme og var 1892—1903 dets Præses. Stor
Fortjeneste havde L. ogsaa af Organisationen
af Udstillingen i Bergen 1898 som Formand i
dens Eksekutivkomité. For Perioden 1903—06
var han valgt som Bergens Repræsentant til
Stortinget, hvor han tilhørte Højre. L.
indtraadte imidlertid i Chr. Michelsen’s Regering
af 11. Marts 1905 som Chef for
Arbejdsdepartementet. I denne Stilling bidrog han meget til
Udbedring af Landets Kommunikationsvæsen og
til at bringe Sagen om den stærkt omstridte
Regulering af Mjøsen i Havn. Han gik af som
Minister Septbr 1907 og traadte tilbage til sin
Forretningsvirksomhed i Bergen, hvor han
1902—12 var Børskommissær og siden 1908 er
administrerende Direktør for Bergenske
Dampskibsselskab.
(K. V. H.). Wt. K.

Lehn, Baroni, se Hvidkilde.

Lehn, uddød Slægt, der føres tilbage til
Vinhandler og Raadmand i Kbhvn Johan L.
(d. 1684). Sønnen, Abraham L. (1643—1709),
drev det ansete Vinhus »Dyrkjøb« smst., blev
Skibsreder i stor Stil og Direktør for ostindisk
Kompagni. Hans Sønner, Bog- og
Kunstsamleren Abraham L. til Højbygaard, Fuglsang,
Prierskov og Berritsgaard (1701—57), kendt som
den, der uden Skyld gav Anledning til
Tordenskjold’s Duel, og den barnløse Johan L. til
Hvidkilde, Nielstrup og Lindskov, kaldet
Lehnskov (1705—60), blev ved Patent af 27. Juni
1731 ophøjede i den danske Adel med flg.
Vaaben: en med et Sølv Passionskors belagt blaa
Pæl i Sølv Felt under et rødt Skjoldhoved,
hvori en Guld Krone, paa Hjelmen to Sølv
Vesselhorn. Den ældre Broders Søn,
Kammerherre Poul Abraham L. (1732—1804), der
blev Slægtens sidste Mand, arvede Berritsgaard
og Højbygaard samt Farbroderens nævnte
Godser; senere købte han Orebygaard og
Lungholm. Han var en human og praktisk
Godsejer, der gerne vilde Bondens Vel. Som Medlem
af den store Landbokommission bekæmpede han
ikke desto mindre Stavnsbaandets Løsning. Ved
Patent af 29. Novbr 1780 optoges han i
friherrelig Stand, idet Vaabnet blev forbedret med
endnu en Hjelm, der bar tre Guld Rytterfaner,
hver med Hovedet af en sort Dobbeltørn, samt
forsynet med to Vildmænd som Skjoldholdere.
Af hans fynske Godser — Hvidkilde, Nielstrup
og Lehnskov — oprettedes 7. Febr 1781
Baroniet L., af Orebygaard og Berritsgaard 17.
Septbr 1784 Baroniet Guldborgland og af
Højbygaard og Lungholm 1. Juli 1803 Stamhuset
Højbygaard, af hvilket der 13. Marts 1819
oprettedes Baroniet Sønderkarle. Hans ældste
Datter, Baronesse Sophie Amalie L.
(1764—1834), gift med Generaladjutant,
Kammerherre Hans Rantzow, der 28. Decbr 1804 optoges
i Friherrestanden med Navnet R.-L., tiltraadte
Besiddelsen af Baroniet L. Dette overgik ved
hendes Død til Ægteparrets Datter, Baronesse
Pauline Christine Elisabeth R.-L.
(1803—60), hvis Ægtefælle, Baron Frederik
Christian Holsten, ved Patent af 11. Marts 1835
fik Navnet H.-L. Da de sidstnævnte ikke
efterlod Børn, gik Baroniet over til Baron P. A. L.’s
næstældste Datters, Baronesse Margrethe
Krabbe L.
’s (1766—89) Datter, Christiane
Henriette Barner til Baroniet Guldborgland (se
Barner og Kaas). Hendes Efterkommere
har senere været Besiddere af Baroniet (se
Rosenørn), der ved Baronesse Anna
Christiane Adelheid Rosenørn-L.
’s
Ægteskab med Grev Frederik Ludvig Vilhelm
Ahlefeldt-Laurvigen, som tillige med sin ældste
Søn og dennes agnatiske Efterkommere ved
Patent af 3. Juli 1905 fik Navnet A.-Laurvig-L.,
kom i Grevens Slægts Besiddelse. Ovenn.
Christiane Henriette Barner blev Besidder af
Baroniet Guldborgland efter sin Morfader, Baron
P. A. L. Det har siden været besiddet af
hendes Efterkommere (se Rosenørn). Baron P.
A. L.’s fjerde Datter, Baronesse Johanne
Frederikke L.
(1775—1805), gift med
Kammerjunker Frederik von Walmoden til
Fuglsang og Prierskov, tiltraadte Stamhuset
Højbygaard efter Faderen. Da hun døde barnløs,
tilfaldt det Poul Godske von Bertouch (se von
Bertouch
), en Søn af hendes Søster, Baron
P. A. L.’s tredie Datter, Baronesse
Elisabeth Cathrine L. (1772—1802).
P. B. G.

Lehnin [le’ni.n], Flække i preuss. Provins
Brandenburg i Regeringsdistriktet Potsdam,
ligger ved fl. Smaasøer, som gennem den
sejlbare Emste har Afløb til Havel, har (1910)
2377 Indb.; der findes en smuk Ruin af et 1180
grundlagt, 1542 ophævet Cistercienserkloster.
L. er kendt paa Grund af de Lehninske
Spaadomme (Vaticinium Lehninense), et Digt, som
angives at være forfattet af Munken Hermann
i 13. Aarh., men rimeligvis stammer fra Tiden
omkr. 1693, paa hvilken Tid det dukkede op.
I Digtet beklages det askaniske Hus’ Uddøen og
det hohenzollernske Hus’ Fremkomst, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free