- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehnin - Le Houx, Jean - Lehrbachit - Lehrs, Karl - Lehrs, Max - Lehrte - Lehtonen, Joel - Lei - Leibl, Wilhelm - Leibniz, Gottfried Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

profeteres om sidstnævnte Hus’ Fremgang,
Tysklands Enhed og Genoprettelsen af den kat.
Kirke. Skønt Optegnelserne kun til den store
Kurfyrstes Tid stemmer med Virkeligheden, er
Digtet selv i nyere Tid blevet benyttet i
politisk Øjemed. Som Forf. anses Andreas Fromm,
der gik over til den kat. Religion og døde i
Leitmeritz 1685. (Litt.: Pröhle, »Die
Lehninische Weissagung« [Berlin 1888];
Kampers, »Die Lehninische Weissagung über das
Haus Hohenzollern« [Münster 1897]).
N. H. J.

Le Houx [lö-’u], Jean, fr. Retslærd og
Viseforfatter, f. i Vire i Normandiet i Midten
af 16. Aarh., d. 1616. Han er Forf. til en lang
Række muntre Viser, chants biberons ell.
chansons du Vau de Vire (senere forkortet og
forvansket til vaudeville), hvor han i Ronsard’ske
Rytmer kvæder Vinens og Ciderens Pris,
synger om den glade Rus og forherliger den røde
Næse. Mange af disse Viser har et noget lærd
Tilsnit, og fl. St. mærkes stærk Paavirkning af
klassiske Digtere, særlig Anakreon; dog blev de
p. Gr. a. den lette Stil og de mange vittige
Vers hurtig populære og vandt en enestaaende
Udbredelse i alle Lag i Normandiet. De fleste
af dem er i Tidernes Løb fejlagtig blevne
tillagte Basselin. Den første Udg. af Viserne er
trykt omkr. 1570; den vakte Anstød hos
Gejstligheden, og Forf. maatte foretage en Rejse til
Rom for at faa Tilgivelse for sine letsindige
Vers. L.’s øvrige Forfattervirksomhed er uden
Bet. (Litt.: J. Steenstrup, »Fra Fortid
og Nutid« [Kbhvn 1892, S. 100 ff.]).
Kr. N.

Lehrbachit [le.rba’kit], et Mineral, der er
en Forbindelse af Selen med Bly og Kvægsølv,
forekommer i kornede, graalige Masser i
Harzen.
O. B. B.

Lehrs [le.rs], Karl, tysk Filolog, f. i
Königsberg 2. Jan. 1802, d. smst. 9. Juni 1878.
Han tilhørte en jød. Slægt, men lod sig i 20
Aars Alderen døbe. 1825 blev han
Gymnasiallærer i Königsberg, 1835 ekstraordinær og 1845
ordinær Prof. ved Univ., hvor han virkede til
sin Død. Hans Hovedværk er De Aristarchi
studiis Homericis
(1833, 3. Opl. 1882), som er
epokegørende for Kendskabet til
Alexandrinernes kritiske Virksomhed. Fremdeles har han
udg. Quæstiones epicæ (1837), Herodiani scripta
tria
(1848), »Die Pindarscholien« (1873) og
»Populäre Aufsätze aus dem Alterthum« (2. Opl.
1875).
H. H. R.

Lehrs [le.rs], Max, tysk Kunsthistoriker, f.
24. Juni 1855. L. blev 1880 Bibliotekar i det
schlesiske Kunstmuseum i Breslau, 1883 Assistent i
Dresdens Kobberstiksamling, 1896 Direktør for
samme. 1904 overtog han Direktørstillingen i
Berlins Kobberstikkabinet, men kaldtes 1908
tilbage til Dresden. L. har som fin Kender og
grundig Lærd beriget Kobberstikforskningen og
har ved Siden af Studierne i ældre
Kobberstikkunst ogsaa med Interesse fulgt nymodens
Kunstbestræbelser (han skrev om moderne
Plakater [1896], om Böcklin [1897], Thoma [1900]).
Kendte Værker: »Die ältesten deutschen
Spielkarten d. kgl. Kupferstickkabinettes zu
Dresden« (1885), »Wenzel v. Olmütz« (1889),
»Meisler d. Liebesgärten« m. v., »Gesch. u. krit.
Katalog d. deutsch., niederländ. u. französ.
Kupferstick in 15. Jahrh.« (2 Bd, 1906). (Litt.:
»Verzeichn. alter Schriften von M. L.«
[München 1915]).
A. Hk.

Lehrte [’le.rtə], Flække i preuss. Provins
Hannover i Regeringsdistriktet Lüneburg ved
Grænsen af Lüneburg-Hede, 16 km fra
Hannover; Jernbaneknudepunkt med (1921) 10550
hovedsagelig evangeliske Indb. Tilvirkning af
Gødning, Cement, Sukker og Chokolade.
N. H. J.

Lehtonen, Joel, finsk Forf., f. 1881, blev
Student 1901 og har siden 1904 udg. en Række
Fortællinger og Digte. Hans Værker udmærker
sig ved en romantisk Fantasi og stærke
Følelser, som dog senere har veget Pladsen for en
mere rolig Livsanskuelse. I sine sidste Bøger
fortæller L. paa en gribende Maade om den
»røde« Indflydelse paa Smaafolk.
Eva M.

Lei, se Leu.

Leibl [’la^ibəl], Wilhelm, tysk Maler og
Raderer, f. 23. Oktbr 1844 i Köln, d. 4. Decbr
1900 i Würzburg. Først i 20 Aars Alderen lagde
han sig efter Malerkunst, bl. a. under Ramberg
paa Akademiet i München (under ret stærk
Indflydelse fra Lindenschmit). I denne By gjorde
han Courbet’s Bekendtskab, fulgte med denne 1869
til Paris og udstillede her med Held.
Krigsbegivenhederne bragte ham tilbage til München.
L.’s Styrke som Maler er hans sikre Tegning
og karakteristiske, men objektive Redegørelse.
Hans Malemaade, saa stærkt rettet mod det
paalidelige og omhyggelige i Redegørelsen, kan
udvikle sig til en overordentlig minutiøs og
delikat Penselføring, med følsom Gengivelse af
Lys- og Luftvirkningerne. Hans Portrætter staar
højt i intim Figurkarakteristik (f. Eks. Portræt
af Faderen, 1866, Mus. i Köln), hans Skildring
af sydtysk og tyrolsk Bondeliv, med dets
Gengivelse lige til og uden Sminke, danner en
fortjenstfuld Modsætning til det tidligere tyske
Tyrolermaleri. Til Tiden omkr. Studieopholdet
i Paris hører »Kokotte« og »Gammel Kone med
Rosenkrans«, et meget populært Værk er
»Landsbypolitikere« (1878, købt til Frankrig,
men tilbagevundet til tysk Grund for den nette
Sum af c. 75000 Kr) og »Kvinder i Kirke«; i
Dresdens Mus. f. Eks. »Kvindeligt Studiehoved«,
i Berlins Nationalgaleri »Dachauer-Bondekoner
i en Kro« (1871) og »Krybskytten« (1886), i
Münchens ny Pinakotek »I Bondestuen« og »I
Provinsbyen«, i Hamburgs Kunsthalle en Række
fremragende Værker (Dr. Rauest m. v.),
mange i Walr. Richarts-Mus. i Köln, etc. I Sthlm’s
Nationalmus. et Mandsportræt, der tillige med
andre bredt malede Billeder (og det lille og fine
»Rødhaaret Dreng«) saas paa den baltiske
Udstilling 1914 i Malmö. (Litt.: Gronau, »L.«
[1901]; J. Mayer, »L.« [1908, 2. Udg. 1914];
E. Waldmann, »W. L.« [Berlin 1914, Leipzig
1921, et Hovedværk]; »Aus W. L.’s
Lebenswerke. Mit Geleitworte v. O. Gebhardt« [Mainz
1909]).
A. Hk.

Leibniz [’la^ipnets], Gottfried
Wilhelm
, tysk Filosof, f. i Leipzig 21. Juni 1646,
d. i Hannover 14. Novbr 1716. Tidligt mistede
han sin Fader, der var Retslærd og Professor
i Moralfilosofi, men fik dog en omhyggelig
Opdragelse og tilbragte allerede i Drengeaarene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:32 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free