Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leicester, Robert Dudley - Leicester-Faar - Leicestershire - Leichhardt, Ludwig - Leichlingen - Leichtentritt, Hugo - leið - Leiðarhólmur - Leiden - Leidenfrost, Johann Gottlob - Leidenfrost's Fænomen - Leidy, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægtede snart efter Christoffer Blount og døde først
1634. L. var smuk, glimresyg og pragtlysten,
hensynsløs i sin Optræden, ogsaa over for
Elisabeth, hvis Gunst han dog besad til det
sidste, uagtet det fl. Gange saa ud til, at det
skulde gaa ham galt. I politiske Sager lyttede
hun helst til Cecil, men i alle andre Forhold
havde L. den største Indflydelse hos hende.
C. S. C.
Leicester-Faar [’£estə-], se Faar, S. 642.
Leicestershire [’£estə∫ə], Grevskab i det
mellemste England, begrænset af Grevskabet
Nottingham mod N., Lincoln og Rutland mod
Ø., Northampton og Warwick mod S. og
Stafford og Derby mod V. (1921) 494522 Indb. L.
er et bølget Plateauland, som i Charwoodhills
naar 275 m. Hovedfloderne er Soar, der flyder
mod N. til Trent, og Severns Biflod Avon, som
danner en Del af den sydøstlige Grænse.
Hovednæringsvejene er Agerbrug og Faareavl, og
af Produkterne herfra er særlig Stilton-Osten
berømt; men ogsaa Bjergværksdriften paa Kul
(1,5 Mill. t) og Jernmalm (681000 t) samt Skifer,
Gips og Kalksten er betydelig. Desuden har
Shiret en blomstrende Industri, særlig
Strømpevæverier, Fabrikation af Gummi- og
Guttaperkavarer, Klædevæverier, Bomuldsspinderier og
Fabrikation af Kniplinger, Maskinbyggerier og
Jernstøberier.
N. H. J.
Leichhardt [’la^ikhart], Ludwig, tysk
Opdagelsesrejsende, f. 23. Oktbr 1813 i Trebatseh
ved Øvrespree, d. 1848 (?) i Australien. Efter
at have studeret Filosofi, Medicin og
Naturvidenskab ved forsk. tyske Univ. drog han 1841
til Australien, hvor han med Sydney til
Udgangspunkt gennemstrejfede Kolonien New
South Wales. 1844—45 undersøgte han
Queensland og Nordterritoriet, hvor de anseligste
Floder endnu bærer de Navne, som han har givet
dem. Hjemkommen til Sydney fattede han den
Plan at gennemkrydse Kontinentet fra Ø. til V.
De fornødne Midler forskaffedes let, og efter
at han p. Gr. a. Sygdom var blevet nødsaget
til at vende om efter en kort Fremtrængen,
brød han i Beg. af 1848 atter op for aldrig at
vende tilbage. Alle Forsøg paa at løfte det Slør,
der hviler over hans Endeligt, har været
forgæves, og de Ekspeditioner, der de flg. 20 Aar
udsendtes for at finde Levningerne af hans
Ekspedition, har kun bragt os vage Rygter og
Formodninger.
C. A.
Leichlingen [la^ikleŋən], By i preuss. Prov.
Rheinland i Regeringsdistriktet Düsseldorf ved
Rhinens Biflod Wupper og Jernbanelinien
Elberfeld—Deutz, har (1910) 7029 Indb.
Mangesidig Industri, Fiskeudklækningsanstalt samt
betydelig Frugtdyrkning.
N. H. J.
Leichtentritt [’la^ikəntret], Hugo, tysk
Musikforfatter, f. 1. Jan. 1874 i Posen, voksede
op i Amerika og studerede bl. a. ved
Havard-Univ. i Boston, senere ved »Hochschulen« i
Berlin, hvor han tog Doktorgraden i Musikhistorie.
L., en produktiv og anset Forf. og Udgiver af
ældre Musik, er tillige optraadt som
Komponist. Af hans Værker nævnes »F. Chopin« (i
Samlingen »Berühmte Musiker«), »Gesch. der
Motette«, en Nybearbejdelse af Ambros’
Musikhistorie’s 4. Bd, »Analyse von Chopin’s
Klavierwerken« (1921) og Samlingerne
»Meisterwerke deutscher Tonkunst«, »Deutsche
Hausmusik aus 4 Jahrhunderten« m. m.
W. B.
leið [læ^ið], et Ting, som afholdtes i den isl.
Fristat i hvert Tinglag i Juli ell. Aug. Maaned
hvert Aar, for der at kundgøre alle de paa
Altinget vedtagne ny Love, Bekendtgørelser ell.
Regler (f. Eks. om Kalendervæsenet) samt
Ordrer. L. var tillige med Altinget og
Vaartingene et af de saakaldte skapþing,
regelmæssige Ting, som hvert Aar skulde holdes.
L. holdtes sædvanlig paa samme Sted som
Vaartinget og forestodes af de 3 Goder, der
hørte til Tinglaget. L. var samlet en hel Dag
ell. to. Foruden Bekendtgørelser fra Altinget
kunde private Kundgørelser der finde Sted.
B. Th. M.
Leiðarhólmur [’læ^i.ðar’hol.mor], en
græsgroet Øre i Miðá i Miðdalene i Dalasyssel i den
vestlige Del af Island. Her afholdtes
leiðar-Ting o. fl. Møder i Middelalderen. Her vedtog
Bønderne Leiðarholmsvedtægter 1513 imod de
overmægtige kat. Biskopper.
B. Th. M.
Leiden [’£æ^idən], se Leyden.
Leidenfrost [’la^idənfråst], Johann
Gottlob, tysk Mediciner og Naturforsker
(1715—94). Fra 1743 virkede L. som Prof. i Medicin
ved Univ. i Duisburg am Rhein. Han var en
yndet Lærer og en frugtbar Forf. Polyhistor,
som han var, gav Han sig ogsaa af med fysiske
Forsøg og opdagede »L.’s Fænomen«.
K. S. K.
Leidenfrost’s Fænomen [’la^idənfråsts-].
Hælder man lidt Vand i en blank Metalskaal,
der er opvarmet til henimod 200° ell. mere,
vil Vandet ikke berøre Skaalen, men trille
omkring som en blank Perle, der ved
Fordampning langsomt bliver mindre. At Vandet ikke
kan komme til at berøre den hede Skaal, maa
hidrøre fra den stærke Varmeledning fra
Skaalen til Draaben, der træder i Virksomhed
overalt, hvor Draaben nærmer sig saa meget til
Skaalen, at Luft- ell. Damplaget mellem dem
bliver meget tyndt. Den stærke Dampudvikling,
som herved fremkommer paa Draabens
Underside, vil drive den tilbage fra Skaalen, saa
Berøring ikke kan finde Sted. Bedst lykkes
Forsøget med varmt Vand og en tyk Sølvskaal. En
lille Sølvske er meget brugbar. Man kan hælde
denne helt fuld af koghedt Vand, uden at det
kommer til at røre den. Fordampning fra
Vandets Overflade holder dets Temp. nogle Grader
under Kogepunktet. Bruger man en Vædske,
der har lavere Kogepunkt end Vand, f. Eks.
Æter, behøver Skaalen ikke at være saa varm.
At man kan stikke en fugtig Haand ned i
smeltet Jern et Øjeblik uden at brænde den, er et
Slags L.’s F.
K. S. K.
Leidy [’£i.di?], Joseph, amer. Zoolog og
Palæontolog, f. i Philadelphia 1823, d. smst.
1891, blev Dr. med. 1844 og Prof. i Anatomi ved
Univ. i Pennsylvanien 1853. L. har publiceret et
stort Antal mindre Arbejder over lavere Dyr,
bl. a. en udmærket Oversigt over Nordamerikas
Ferskvands-Rhizopoder (1879); særlig har han
dog indlagt sig Fortjeneste ved Studiet af den
uddøde nordamerikanske Pattedyrfauna, som
han har behandlet i en Række større Værker,
saasom: The ancient fauna of Nebraska (1852);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
