- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
617

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leidy, Joseph - Leifit - Leifr Hroðmarsson - Leifr inn heppni Eiriksson - Leigh - Leighlinbridge - Leigh on Sea - Leighton, Frederick

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

The extinct sloth (Dovendyr) tribe of North
America
(1855]; The extinct Mammalian fauna of
Dakota and Nebraska
(1869, med 30 Tavler) og
Contributions to the extinct Vertebrate fauna of
the Western Territories
(1873, med 37 Tavler).
R. H. S.

Leifit, et Mineral af Sammensætning Na2Al2
Si9O22,2NaF, der er fundet som farveløse
heksagonale Krystaller i ganske smaa Mængder i
Pegmatitgangene ved Narsarsuk i Sydgrønland.
O. B. B.

Leifr Hroðmarsson [læ^ivr-’hro.ðmarsån],
norsk Viking, f. ved Midten af 9. Aarh., d. 875. L. H.
var Fostbroder og Svoger til Ingólfr Arnarson
og tillige med ham kendt som den første
Udvandrer til Island. For at faa Ingólfr’s skønne
Søster Helga maatte L. H. kæmpe med
Sønnerne af Jarlen Atli inn mjóvi og forlade Norge.
Efter at have gjort Undersøgelsesrejse til
Island forberedte Ingólfr deres Bortrejse fra
Norge, medens L. H. drog paa Vikingetog til
Irland, hvor han vandt stort Bytte, deriblandt
10 Irlændere, som han gjorde til Trælle; der
tog han ogsaa et Sværd (hjörr), hvorefter han
kaldtes Hjörleifr. Fostbrødrene sejlede hver
paa sit Skib til Island for at bosætte sig der.
L. H. landede ved Hjörleifshöfði i
Vestur-Skaptafellssyssel, hvor han overvintrede
og opførte to Skaaler. Men den flg. Sommer
blev han og hans Mænd paa en svigefuld
Maade dræbte af de irske Trælle. Om L. H. og
Ingolf Arnarson har G. Gunnarsson skrevet
Romanen »Edbrødre«. (Litt.: B. Th. Melsteð,
»Íslendinga saga«, I [Kmhöfn 1903]).
B. Th. M.

Leifr inn heppni Eiriksson [’læ^ivr–’æ^iri.k
sån], Vinlands eller Amerikas første Opdager,
var født paa Island 970. Han tog med sin
Fader, Eirikr inn rauði, til Grønland, da
denne 985 ell. 986 nedsatte sig der. 999 sejlede
L. fra Grønland til Norge, men blev undervejs
drevet ud af Kurs til Hebriderne. Tidligere
plejede man mellem Grønland og Norge at
anløbe Island, og L. synes saaledes at have været
den første, der kom til at gøre Rejsen direkte.
Han overvintrede hos Kong Olaf Tryggvason og
antog Kristendommen. Iflg. Kongens Opfordring
paatog han sig at forkynde sine Landsmænd
den kristne Lære og tog en Præst med, da han
den flg. Sommer vendte hjem. Han vilde sejle
direkte til Grønland og styrede mellem
Færøerne og Shetland, men han fik en lang og
besværlig Rejse. Endelig »traf han paa Lande,
som han forud ikke kendte. Der var selvsaaede
Hvedeagre og opvoksede Vinranker; der var
ogsaa de Træer, som kaldtes Masur« (mössur).
Dette ukendte Land var Østkysten af
Nordamerika, sandsynlig Nova Scotia. Det fik Navn
af Vinen og sin Frugtbarhed og blev kaldt
Vinland. L. reddede ogsaa nogle Folk, som
han traf paa et Skibsvrag. P. Gr. a. dette og
sin Opdagelse fik han Tilnavnet inn heppni,
den Heldige. Om Efteraaret (1000) naaede L.
hjem til Grønland, og den flg. Vinter fik han
sine Landsmænd i Grønland, dog med
Undtagelse af sin Fader, til at antage
Kristendommen. Hans Opdagelse af Vinland vakte stor
Opsigt og gav Anledning til et Par større
Ekspeditioner til Amerika i de nærmest flg. Aar,
men p. Gr. a. Indbyggernes store Overmagt
lykkedes det ikke for Islændingerne at vinde
Fodfæste i Amerika. Efter sin Faders Død
boede L. paa Brattahlið. (Litt.: »Eiriks saga
rauða«, »Landnámabók«, »Heimskringla«;
Gustav Storm i »Aarbøger f. nord. Oldk.«
[1887]; A. M. Reeves, The finding of
Wineland the good
[London 1890]; Dan. Bruun,
»Erik den Røde« [Kbhvn 1915]).
B. Th. M.

Leigh [£i.], By i det nordvestlige England,
Lancashire, ligger 18 km V. f. Manchester, ved
en Arm af Leeds-Liverpool- og
Bridgewater-Kanalen; Bomulds-, Silke- og
Musselinsfabrikker. I Omegnen findes betydelige
Stenkulsgruber. (1921) 45545 Indb.
N. H. J.

Leighlinbridge [’£i.£inbridз eller ’£ek£in-],
forfalden lille By i det sydøstlige Irland,
Grevskab Carlow, ligger ved Barrow, har 800 Indb.
og er kendt for sine udstrakte Ruiner af den
anglonormanniske Fæstning Black-Rock; 4 km
V. derfor ligger Landsbyen Old-Leighlin,
tidligere Bispesæde, med en Domkirke fra 12.
Aarh.
N. H. J.

Leigh on Sea [’£i.-ən-’si.], By i England,
County Essex, ligger 24 km SSØ. f.
Chelmsford paa den nordlige Bred af Themsens
Munding. L. har en lille Havn og er navnlig kendt
for sit Østersfiskeri.
N. H. J.

Leighton [’£eitən], Frederick, Lord,
eng. Maler og Billedhugger, f. 3. Decbr 1830 i
Scarborough (Yorkshire), d. 25. Jan. 1896
London. Hans Uddannelse var meget alsidig.
Allerede 11 Aar gl lærte han Kunst, i Rom
under Meli, nogle Aar senere studerede han i
Firenze, under Bezzuoli, men desuden søgte han
ogsaa Uddannelse i Berlin, Bryssel, Paris og
Frankfurt a. M., hvor han kom under stærk,
i koloristisk Henseende næppe heldig,
Paavirkning fra Steinle, og under et senere 4 Aars
Studieophold i Paris sluttede han sig nøje til
Ary Scheffer og Robert Fleury. Hans første
betydeligere Arbejde var »Cimabue træffer den
unge Giotto« (1847); med det store »Cimabues
Madonna føres i Procession« (1852—55), der
blev købt af Dronningen (nu i
Buckingham-Palace), grundedes hans Ry, der fulgte hans
senere Arbejder, hvis Emner især er hentede
fra Mytologien og Biblen, men bl. a. ogsaa
omhandler sydlandsk Folkeliv (L. foretog flere
større Rejser til Orienten). Til hans kendteste
Malerier hører »Romeo og Julie« (1858),
»Odalisk« (1862), »Orfeus og Euridike«, »Pastorale«.
»Dante i Landflygtighed«, »Gyldne Timer«
(1864), »Venus afklæder sig« (1867), »Den
forladte Ariadne« (1868), »Dafneforia«,
»Nausikaa«, »Fryne i Eleusis« (1882) og »Andromeda«.
Endvidere udførte han Fresker for
South-Kensington-Museet og adskillig Skulptur, saaledes
den dygtig gennemførte Statue, »Atlet, der
kæmper med en Slange« (et Eksemplar i
Glyptoteket i Kbhvn), Arbejder til et Monument for
Mrs. Browning i Firenze og en Del Statuetter
i Gips, der tjente ham som Studier, særlig i
Henseende til Draperiet, for Figurer i hans
Malerier. Allerede dette karakteriserer den
Omhu, hvormed L. gik til Værks i sin Kunst.
Denne gør et lærd og reflekteret Indtryk baade
i Tankeindhold og teknisk Gennemarbejdelse;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free