- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
622

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leipzig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bogtrykkeri før 1471; særlig værdifuld er
Gutenberg’s Bibel fra 1450—56 med 42 Linier paa
Siden. N. f. den gl. By ligger
Hovedbanegaarden (bygget af Lossow & Kühne), af hvilken
den vestlige Halvdel aabnedes 1912, og den hele
blev færdig 1914; lige i Nærheden heraf findes
den store Forlystelsesanstalt, Krystalpaladset
med Varieté, Koncerter o. l. Her i den nordlige
Del af den gl. By findes den brede Gade, Bühl,
som ender mod V. ved Alt Theater Platz, og
er et Hovedsæde for Pelshandel. L.’s Antal af
Kirker er forholdsvis lille. Der findes 25
lutheranske Kirker, bl. hvilke den 1885 fuldendte
Peterskirke er den smukkeste. I en af de
ældste — Thomaskirken — var Seb. Bach Kantor
1723—50, og her synger Thomasskolens Kor hver
Lørdag. Desuden findes der et gr. Kapel og en
Synagoge, samt en anglikansk, en reformert og
3 kat. Kirker.

Der findes mange Parker i Forstæderne.
Saaledes er Vest for det ny Raadhus Johanna
Parken, König Albert’s Park og Palmengarten,
med et Palmehus og en stor Koncerthal. Mod
N. ligger den zool. Have i det sydvestlige
Hjørne af den store, smukke Rosental med Statue
af Gellert. N. herfor er Gohlis med
Schiller-Huset. Endnu skal nævnes den store
Connewitz Skov mod SV. samt Mindesmærket for
Folkeslaget ved L. 18. Oktbr 1813 (se ndf). Dette
Arbejde fuldendtes 1913 efter at være
paabegyndt 1898. Det er en 100 m høj, taarnlignende
Bygning (Bruno Schmitz) med
Billedhuggerværker af Behrens og Metzner.

L. forvaltes af en Overborgemester, en
Borgemester, en Politidirektør samt 13 lønnede og
15 ulønnede Byraadsmedlemmer og 72
Befuldmægtigede. Byens Indtægter og Udgifter beløb
sig 1911 til 61,23 Mill. Mark.

Univ. skylder sin Oprindelse til de 1409 i
Prag mellem Tyskere og Bøhmere udbrudte
Stridigheder, ved hvilken Lejlighed 2000 tyske
Studenter udvandrede til L. under Anførsel af
Professorerne Otto v. Münsterberg og Johan
Hoffmann. Her oprettedes 9. Septbr 1409 et
Studium generale, hvis første Rektor var Otto
v. Münsterberg. I Beg. fandtes kun to Kollegier,
det teol. og det filos. 1415 føjedes hertil det
med. og 1504 det jur. Univ. modsatte sig
haardnakket Reformationen. 1545 skænkede Kurfyrst
Moritz af Sachsen Univ. Paulinerklosterets
Besiddelser og rige Indkomster, saaledes at det
nu ejer 8 Flækker og i Byen et meget betydeligt
Bygningskompleks. I Beg. deltes Lærere og
Elever i 4 Nationer, den sachsiske, den
meissenske, den frankiske og den polske, hvilken
Inddeling først ophævedes 1830. De
Studerendes Antal sank i Midten af 1900 ned til 800,
nu er Univ. i L. efter dem i Berlin og München
det bedst besøgte i det tyske Rige. I Sommeren
1920 var 5583 immatrikulerede Studenter og
956 Hørere. Universitetsbiblioteket (Bibliotheca
Albertina
), opstaaet 1543 af Pauliner
Dominikanerklosterets Bibliotek, indeholder c. 570000
Bd og c. 6000 Haandskrifter.

Bl. andre Undervisningsanstalter maa
nævnes Handelshøjskolen, der 1898 oprettedes som
den første af sin Slags; desuden 2 Stats-, og
2 Stadsgymnasier, hvoraf Thomasskolen (1221)
er særlig kendt i Kirkesangens Historie, 2
Realgymnasier og 5 Realskoler; foruden Seminarier
og Fagskoler. 1911 oprettedes en Højskole for
Kvinder. Foruden de nævnte Biblioteker maa
anføres Rigsrettens Bibliotek (200000 Bd), det
pædagogiske Centralbibliotek
(Comenius-Stifteisen) — 240262 Bd (1920) — samt 10
Folkebiblioteker. Stadsmuseet er dannet af den 1836
grundlagte L.-Kunstforening, er betydelig
forøget ved rige Gaver og indeholder righoldige
Samlinger, særlig af moderne Kunstværker,
endvidere findes Kunstindustrimuseet, del
Vecchio’s permanente Kunstudstilling samt
Foreningen for kirkelig Kunst. Musikken fremmes
ved det kgl. Konservatorium i Musik,
Liszt-Foreningen, Dilettantorkesterforeningen,
Universitetssangforeningen Paulus og akademisk
Sangforening Arion samt den 1863 af Karl
Riedel grundede Riedel-Forening. Bl. de i L.
udkommende politiske Dagblade maa særlig
nævnes det siden 1660 bestaaende
»Leipziger-Zeitung«, der tjener som Organ for den
sachsiske Regering.

Der findes et overordentlig stort Antal af
Selskaber og Foreninger; bl. a. det kgl.
sachsiske Videnskabernes Selskab (grundet 1846),
det fyrstelige Jablonowskiske Videnskabernes
Selskab (1768), det tyske »Morgenländische
Gesellschaft« (1845), det tyske Selskab for
Oldtidsforskning (1824), Schiller-Foreningen,
Centralforeningen for den samlede Bogindustri,
Børsforeningen for de tyske Boghandlere i L.
samt 6 Frimurerloger. Af Velgørenhedsanstalter
nævnes de kgl. Universitetsklinikker,
Stadssygehusene Skt Jakob og det for L.-Plagwitz, det
homøopatiske Sygehus, Børnehospitalet,
Johannis-Hospitalet, 2 Kommunesygehuse, 3
Blindeinstitutter, en Døvstummeanstalt (Tysklands
ældste, 1775), et Vajsenhus og en
Diakonissestiftelse.

Industri. L.’s Industri er meget betydelig
og omfatter navnlig Papir- og Bogtrykindustri,
Maskinfabrikation samt Modevarer.
Tekstilindustrien omfatter særlig Kamgarns- og
Bomuldsspinderi, Jute- og Lærredsvæveri,
Uldgarnsspinderi. Der fabrikeres æteriske Olier, Lim,
Maskinolie, Lak, Farver, Kemikalier og Sæbe,
endvidere Sennep, Safran, Chokolade, Sukker
og Tobak samt Papir; endvidere findes store
Ølbryggerier samt betydelige
Handelsgartnerier. L.’s Handel er meget betydelig p. Gr. a.
Byens centrale Beliggenhed og den lette
Forbindelse baade til Main-, Weser- og Elb-Omraadet.
Her krydsedes Vejene fra Sydtyskland med
Vejene fra Vesttyskland og Thüringen til
Rusland, en Omstændighed, der har gjort L. til
et Midtpunkt for Pelshandelen. Skønt den ikke
ligger ved nogen sejlbar Flod, danner den dog
et af Knudepunkterne for Tysklands
Samfærdsel, noget, der har været af stor Bet. for de
3 store Markeder, der afholdes ved Nytaar,
Paaske og Michaelis. Af disse varer
Paaskemarkedet, tillige Bogmarked, og
Michaels-Markedet hver 3 Uger, medens Nytaarsmarkedet
varer 2 Uger. Særlig Bet. naaede Markederne,
da Kejser Maximilian I overdrog L. Stabel- og
Oplagsret 1507, en Begunstigelse af allerstørste
Bet. for L., hvis Markeders Bet. ikke blot er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free