Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leipzig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevaret til Nutiden, men endog blevet større.
Kaufhaus, Auerbach’s Hof, Reichshof,
Buchhändlerhaus og Centralhotellet er
Hovedmarkedssteder, og særlig Grimmaische og
Petersstrasse danner paa den Tid et overordentlig
livligt Billede. I over 200 Aar har L. været
Midtpunktet for den tyske Boghandel og har
300 Forlagsboghandlere, samt mange
Bogtrykkerier og bogindustrielle Virksomheder.
Historie. L. udleder sin Oprindelse fra en
lille Fiskerby, som de vendiske Sorber
grundede ved Sammenløbet af Pleisse og Elster og
benævnte Lipzi ell. Lipzk efter det slaviske
Ord lip ell. lipa (Lind). Først 1015 nævnes L.
som Stad, men først fra 1156 fik den
Byprivilegier. Kort Tid efter (1180) fik den sine to
Hovedmarkeder, hvortil 1458 føjedes
Nytaarsmarkedet. Ved ny Deling af de wettinske
Lande tilfaldt L. 1485 den Albertinske Linie. I
Slutn. af 15. og Beg. af 16. Aarh. stadfæstede
Kejser Maximilian Byens Privilegier, forbød
alle Byer i en Omkreds af 115 km Afholdelsen
af Markeder og tilsikrede endog de Fyrster,
med hvem han levede i Fejde, frit Lejde til
Markederne i L. Det 1519 i det gl. Pleissenburg
mellem Luther, Karlstadt og Eck afholdte
L.-Kolloquium blev af Bet. for Reformationens
videre Udvikling. Henrik den Fromme (1539—41)
indførte i L. Reformationen, til hvilken dog
Univ. først senere sluttede sig. 1545 nedsatte
de første Boghandlere sig i L. I den
schmalkaldiske Krig blev Forstæderne 1547 lagte i
Aske. Under Kurfyrst Moritz udvidedes og
forstærkedes Byen atter, og 1550 blev
Konsistorium flyttet hertil fra Merseburg. L. led
betydelig i Trediveaarskrigen. 1631 viste Tilly
sig foran L. med sin Hær, men blev slaaet i
Septbr af Gustaf Adolf ved Breitenfeld. 1632,
1633 og 1637 blev L. gentagne Gange belejret
og var 1642—50 besat af Svenskerne. Siden
1667 trak Boghandelen sig fra Frankfurt a. M.
p. Gr. a. den derværende strenge Censur til L.,
som siden Beg. af 18. Aarh. blev Hovedpladsen
for den tyske Boghandel. 1706 maatte L.
udrede Tribut til den sv. Konge Karl XII, i den
anden schlesiske Krig 1745 til Preusserne, og
i Syvaarskrigen blev der gentagne Gange
paalagt L. store Udbetalinger (over 15 Mill.
Thaler) til Preusserne, hvortil kom store
Indkvarteringer og Troppegennemmarcher. I de
napoleonske Krige blev L. først inddraget 1806, idet
Davout efter Slaget ved Jena og Auerstädt
besatte L. og paalagde den betydelige
Udbetalinger. 1809 blev L. først besat af Østerrigerne og
senere af Braunschweigerne, men mest led L.
dog under det store Folkeslag 1813. Efter
Sachsens Indtrædelse i den tyske Toldforening 1834
fulgte et betydeligt Opsving, som yderligere
stcttedes ved Aabningen af Jernbanen til
Dresden 1839. Medens Befolkningen 1834 beløb sig
til 4480O Indb., steg den 1871 til 106900 og 1880
til 149100 Indb. 1835 fjernedes
Oberhof-Domstolen og Konsistorium, hvorimod L. blev
Sædet for Appellationsretten og Kredsdirektionen.
1836 oprettedes Boghandlerbørsen og 1838
L.-Bank. 1866 var L. fl. Maaneder besat af preuss.
Tropper. 1868 blev Rigsoverhandelsretten og
1879 Rigsretten flyttet til L. I L er født
Filosoffen Leibniz (1646), den retslærde Thomasius,
Komponisten Richard Wagner (1813) og
Maleren Schnorr v. Carolsfeld. (Litt.: G.
Wustmann, »Gesch. d. Stadt L.«, I [L. 1905];
»Schriften d. Vereins f. d. Gesch. L. [L.]; K.
Hassert, »Die geogr. Lage und Entwickelung
L.’s« [»Mitt. Ver. f. Erdkunde«, L. 1898—1900];
Hasse, »Gesch. der Leipziger Messen« [L.
1885]).
N. H. J.
L., Slaget ved. Den store Slette, der i
Tysklands Hjerte findes omkr. L., har hyppig
været Skueplads for krigerske Begivenheder,
som har været afgørende for Tysklands
Skæbne. 933 sejrede Kong Henrik I ved Merseburg
over de i Riget indtrængte Ungarer; 1631 slog
Gustaf Adolf Tilly ved Breitenfeld og Aaret
efter Wallenstein ved Lützen, hvor Napoleon 1813
slog de Allierede. Byen belejredes i den
schmalkaldiske Krig 1547 af Kurfyrst Johan Frederik,
i Trediveaarskrigen 1631 af Tilly, 1632—33 af de
kejserlige Tropper; 1642 erobredes den af
Svenskerne under Torstenson, led betydelig under
Syvaarskrigen og Krigen 1809, samt besattes
endelig af Preusserne 1866. Mest kendt af alle
Kampe her er dog den, der i Dagene fra 16.
til 19. Oktbr 1813 udkæmpedes mellem
Napoleon og de Allierede, 19. Aarh.’s største Kamp,
Folkeslaget ved L., i hvilket deltog Folk
fra næsten alle Europas Egne, og som endte
med Napoléon’s fuldstændige Nederlag. Aug.
1813 sluttede Østerrig sig til Koalitionen mod
Napoleon, der altsaa nu kæmpede mod
Rusland, Preussen, Sverige og Østerrig, som
tilsammen raadede over en Stridsmagt paa c.
480000 Mand, fordelte i 3 Hære, nemlig den
bøhmiske Hovedhær under Schwarzenberg (c.
230000 Mand) i Bøhmen, den schlesiske Hær
under Blücher (c. 100000 Mand) i Nærheden
af Breslau, og Nordhæren under Kronprinsen
af Sverige (c. 150000 Mand) om Berlin.
Napoleon, hvis Felthær i alt var c. 300000 Mand,
var paa de indre Linier; han slog 26.—27. Aug.
Schwarzenberg ved Dresden, men ikke
afgørende og kunde derfor ikke hindre, at de fjendtlige
Hære rykkede mod V. og derved truede hans
eventuelle Tilbagetog. Franskmændene led de
partielle Nederlag ved Gross-Beeren, Katzbach,
Kulm og Dennewitz, og Blücher’s Sejr 3. Oktbr
ved Wartenburg muliggjorde Foreningen af den
schlesiske Hær og Nordhæren, i Egnen NØ. f.
Halle, hvilke Hære nu fra N. nærmede sig L.,
medens den bøhmiske Hovedhær forstærket
med den russ. Reservehær marcherede frem
fra S. mod samme Maal. Napoleon besluttede
derfor at koncentrere ved L., hvortil han
ankom den 14. 15. Oktbr var Blücher naaet til
Schkeuditz (c. 13 km NV. f. L.), Kronprinsen
af Sverige, der var blevet staaende ved Halle,
greb først ind i Kampen den 18., og den
bøhmiske Hær havde allerede den 14. et heldigt
Sammenstød med Murat’s Rytteri ved
Liebertwolkwitz (c. 8 km SØ. f. L.).
Terrainet omkr. L. er en svagt bølgeformet
Slette, gennemstrømmet af fl. Floder og
Kanaler, der vanskeliggør Troppers Bevægelser.
De mange solidt byggede Landsbyer og Gaarde
begunstiger et haardnakket Forsvar.
Hovedfloderne Elster og Pieisse fra S. og Parthe fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
