- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
627

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leiranger - Leirfjord - Leirfossen - Leirhnúkur - Leiria - Leishmaniosis - Leisnig - Leist, Burkard Wilhelm - Leistikow, Walter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fiskeriet er en Hovednæringsvej, og Udbyttet
opførtes for 1906 med 72100 Kr; Fædriften er
ogsaa af Bet., men der er lidet opdyrket Land;
af det samlede Areal er kun 4,8 km2 dyrket,
medens der opgives at vært 9562 Maal udyrket,
for Dyrkning skikket Jord. Gaardene er smaa.
Handelsstederne Leines, omtalt i Sagaen
allerede 1239, og Grøtø (Grøtøy), det sidste et af
Nordlands største og ældste Handelssteder,
siden 1690 i Familien Schønning’s Eje, ligger
vakkert ved det kendte Grøtøsund, hvorfra
Seilleden fører ud paa den aabne Vestfjord.
Af industr. Anlæg findes kun Sav, Tranbrænderi
og smaa Møllebrug. Af Herredets
Kommunikationer er Dampskibsforbindelserne de vigtigste, med
Anløb af Leines og Grøtø; de ældre Veje er
daarlige, men ny Veje er dels planlagte, dels
under Arbejde, særlig Vej fra Nordfolden over
Nordfoldeidet og rundt om Leinesfjorden til
Kirkestedet paa dennes Sydside (den gl. Kirke
er nedbrændt 1909), endvidere Vej langs
Nordsiden af Fjorden til Grøtø med en Sidegren til
Steigen. Herredets Areal er 185 km2, hvoraf
2,3 km2 Indsøer, 4,8 km2 Ager og Eng, 19,8 km2
Skov. Antagen Formue 1921 var 1090800 Kr og
Indtægt 455775 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Nordlands Amt« [Kria
1907]).
(N. S.). M. H.

Leirfjord [’£æ^ir-], Herred, Alstadhaug
Sorenskriveri, Nordland Fylke, (1920) 2035
Indb. Herredet omfatter L. Sogn af Alstadhaug
Præstegæld og ligger omkr. Fjorden af s. N.,
som skærer sig udover ind i Landet. Det
dyrkbare Jord ligger i en smal Stribe langs
Fjorden og i Smaadalene, hvor der vokser adskillig
Løvskov. Fjeldene naar i Toven en Højde af
990 m. Hovedvej gaar paa Fjordens Nordside,
men den vigtigste Kommunikationsvej er dog
Søen. Af Dampskibsstoppesteder inden for
Herredet mærkes: Hellesvik, Krokviken, Kviting,
Leirfjord, Meisfjorden og Sandnessøen. De
vigtigste Næringsveje er Kvægavl og Fiskeri.
Udbyttet af sidstnævnte var 1918 9200 Kr. Antagen
Formue 1921 var: 1863500 Kr, og Indtægt 625360
Kr. Herredets Areal er 27187 km2.
M. H.

Leirfossen [’læ^ir-], omtr. 5 km S. f.
Trondhjems By, dannes af Nidelven, som her har to
Fald, Store og Lille L., paa 31 og 23 m.
Fossen naas let fra Byen paa 1 1/2 Time ad en
god Vej; først naas Lille L., 23 m højt, ved
hvilken er opført et Hotel, Fossestuen,
hvorfra en Fodsti fører op til Store L., 31
m højt. Fossen er indkøbt af Byen og benyttes
til elektrisk Anlæg for denne. Store L. opgives
at repræsentere 2320 H. K., Lille L. 1730 H. K.
(J. F. W. H.). M. H.

Leirhnúkur [’£æ^i.r’hnu.kør], se Krafla.

Leiria [’lairja], By i det mellemste Portugal,
Prov. Estremadura, ligger 116 km N. f.
Lissabon, i en smuk Dal langs Kystfloden Liz. (1911)
4500 Indb. Den er Hovedstad i Provinsen L.
(1911) 3412 km2 med 262600 Indb. Den har
Ruiner af et gl. Slot og er Bispesæde. I
Nærheden ligger Landsbyen Marinha Granda med
storartede Glasværker. Omegnen er rig paa
Jernminer, Naftagruber og Mineralkilder. Langs
Kysten ligger Klitter, hvis Sandflugt allerede i
13. Aarh. dæmpedes ved Beplantninger, og her
ligger nu Portugals største Skov, 11500 ha, med
betydelig Skovhugst og Indvinding af Harpiks.
C. A.

Leishmaniosis kalder man Sygdomme
fremkaldte af Arter af Protozoslægten Leishmania.
De to vigtigste af disse er Orientbylden,
som fremkaldes af L. furunculosa, og
Kalaazar, som fremkaldes af L. dortovani.
Orientbylden (det orientalske, endemiske
Hudsaar, Bouton de Biskra, Orientbeule, Aleppo
boil etc.) er en alm. Sygdom i Landene omkr.
Middelhavet, særlig Nordafrika og Syrien. Den
er i de senere Aar ogsaa fundet i Syditalien og
Spanien. Den viser sig som smitsomme røde
kroniske byldelignende Knuder, der ender med
at danne Saar, som i Reglen læges af sig selv
efter et halvt Aars Tid. For at fremkalde en
hurtigere Helbredelse maa man brænde eller
ætse Saarene. Kala-azar er en alvorlig
generel Sygdom, som findes meget udbredt i mange
Distrikter i Indien, især i Bramaputras Dal,
Ganges-Deltaet og i Præsidentskabet Madras, i
Kina, russ. Turkestan, Kaukasus, Lilleasien,
Nordafrika, især i Tunis, Ægypten og Sudan.
I de senere Aar er Sygdommen ogsaa iagttaget
i Spanien og Portugal, paa de gr. Øer,
Syditalien og paa Malta. I den nordlige Del af
Sicilien skal der hvert Aar dø fl. Hundrede Børn
af denne Sygdom.

Symptomerne er uregelmæssig Feber,
Anæmi, alm. Svaghed, Afmagring, oftest enorm
Miltsvulst, Svulst af Leveren og Kirtelsvulst.
I nogle Tilfælde findes forskellige Udslet
paa Huden, Blødninger fra Slimhinderne,
Diarré. Ofte ender Sygdommen med Døden
efter 1/2 til 2 Aars Varighed, men den kan
helbredes, især med Antimon. Sygdommen findes
ogsaa hos Hunde, og muligvis kan Mennesket
smittes fra disse.
C. Rch.

Leisnig [’la^isnek], By i tysk Fristat
Sachsen i Kreishauptmannschaft Leipzig, ligger
smukt ved Freiberger Mulde og Jernbanelinien
Leipzig—Döbeln—Dresden med Garnison,
Realskole med Progymnasium, Skotøjsfabrikation og
i øvrigt mangesidig Industri. Ved Mulde ligger
Badet cg Kuranstalten Mildenstein samt paa
en Klippe Slottet af s. N. (1910) 8000 Indb.
N. H. J.

Leist [la^ist], Burkard Wilhelm, tysk
Retslærd, f. 12. Juli 1819 i Westen, d. 31. Decbr
1906, 1842 Privatdocent i Göttingen, 1848 ord.
Prof. i Basel, 1849 i Rostock, 1853 i Jena. L.
hørte til sin Tids betydeligste og
ejendommeligste Romanister; særlig i sine senere Værker
gik han sine egne selvstændige Veje. Af stort
Værd er hans »Die bonorum possessio« (I—II,
1844—48), »Civilistische Studien auf dem
Gebiete dogmatischer Analyse« (I, 1854, II, 1855,
III, 1859, IV, 1877) og hans Bidrag til Glück’s
Pandektkommentar (I—V, 1870—79); grundig
Lærdom og et besværligt Tankearbejde er nedl. i
hans »Graeco-italische Rechtsgeschichte« (1884),
»Alt-arisches Jus gentium« (1889) og
»Alt-arisches Jus civile« (I, 1892, II, 1896). (Litt.: E. I.
Bekker
i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung
für Rechtsgeschichte. Romanistische Abteilung«,
XXVIII [1907], S. 129—57).
Fz. D.

Leistikow [’la^istiko.], Walter, tysk
Landskabsmaler, f. 25. Oktbr 1865 i Bromberg, d. 24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free