Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leje (Akselleje, Tapleje) - Leje (i en Kanon) - Lejean, Guillaume - Lejebibliotek - Lejekontrakt - Lejemaal - Lejer - Lejermaal - Lejesteder - Lejesvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den tilsvarende udhulede Ende af Akslen
hviler.
Skal den staaende Aksels Længdetryk optages
andetsteds end ved den nedre Ende, bruges et
Kamleje. Et saadant bruges ogsaa til at
overføre Skruens Drivtryk fra Akslen til Skibet
(se Kamtap).
S. C. B.
Leje i en Kanon kaldes den Del af det hule
Rum, hvori Projektilet hviler. Konstruktionen
er temmelig forsk. og retter sig efter Maaden,
hvorpaa Projektilets Forcering finder Sted.
Det kommer an paa, at Projektilets Akse, naar
dette er bragt paa Plads, falder sammen med
Aksen i Kanonens indvendige hule Rum ɔ: at
Projektilet er centreret. Ved de danske
Bagladekanoner bestaar L. i Reglen af 2 afkortede
Kegler; undertiden dannes det af 3 afkortede
Kegler ell. af en Cylinder, der da forbindes med
Løbet og Kammeret ved afkortede Kegler,
ligesom man ogsaa finder, at L. er dannet af 1
afkortet Kegle.
H. H.
Lejean [lö’зã], Guillaume, fr.
Opdagelsesrejsende og Geograf (1828—71), udgav 1850:
La Bretagne, son histoire et ses historiens,
berejste med Statsunderstøttelse 1857—58 Tyrkiet
og 1860—61 Nil-Landene, lige til Kordofan og
Gondokoro. 1862 blev L. fr. Konsul i Massaua
og i Abessinien og ledsagede en Tid Kong
Theodor paa dennes Felttog, men faldt i Unaade
hos ham og forvistes. 1865 rejste han igennem
Lilleasien, Mesopotamien og Persien til Indien,
indtil Kashmir; 1867—69 berejste han atter det
europ. Tyrki. L. udgav 1861: Ethnographie de
la Turqule (paa Tysk som Bilag til
»Petermann’s Mittheilungen«, 1861), Théodore II, le
nouvel empire d’Abyssinie et les intérêts
français (1865), Voyage aux Deux Nils (1865—68),
Voyages en Abyssinie (1873). Døden hindrede
ham i at fuldende et Kortværk over Tyrkiet,
hvoraf 20 Blade udkom. (Litt.:
Contambert, Guillaume L. et ses voyages [Paris 1872]).
V. S.
Lejebibliotek, Bogsamling, hvis Bøger
laanes ud mod Betaling enten for hver enkelt Bog
ell. ved Abonnement.
Lejekontrakt, se Leje.
Lejemaal, det Tidsrum, for hvilket et
Lejeforhold er afsluttet; bruges ogsaa som
Benævnelse paa selve Lejeforholdet.
(L. A. G.). A. D. B.
Lejer for Brodragere, se Broer, S. 53.
Lejermaal er i ældre dansk Lovsprog den
strafferetlige Betegnelse for Samleje uden for
Ægteskab. Efter D. L. 6—13—1 skulde begge
Parter betale Bøder og »stande aabenbare
Skrifte«. Iflg. Kancelliskrivelse af 1759 skulde
disse Straffe dog kun bringes til Anvendelse,
naar Besvangrelse var paafulgt. I Stedet for
»Skriftemaalet« traadte derhos i Tidens Løb
Betaling af en »Kendelse« ell. i Mangel deraf
Straf af Fængsel paa Vand og Brød. Ved Frd.
af 13. Juni 1771 (Struensee-Perioden)
ophævedes Straffen helt, men ved Pl. af 27. Febr 1772
indførtes den paa ny. Ved Frd. af 23. Maj 1800
§ 3 begrænsedes den til kun at bestaa i lave
L.-Bøder. Ved Pl. af 12. Juni 1812 bortfaldt
Straffen for det alm. L. endelig.
E. T.
Lejesteder (Erts- ell.
Malmlejesteder, Erts- ell. Malmforekomster)
kaldes i Alm. saadanne Steder, hvor der
forekommer Malme i brydeværdige Mængder i
Jordskorpen. Procentmængden af det benyttede
Metal kan naturligvis variere overordentlig
meget, fra mindst c. 30 for Jernets Vedk. til en
Brøkdel af 1 pro mille for Guld og Platin og
endnu meget mindre for Radium. L. kan
inddeles i to Hovedgrupper, primære og sekundære.
Bl. de primære L. er nogle dannede
samtidig med den omgivende Bjergart og kan da
enten være Eruptiver (fl. af de sv.
Jernmalmlejesteder, Malmene i Sulitelma), ell.
Sedimenter (Myremalm, Lerjernsten) ell. krystallinske
Skifere (enkelte sv. Jernlejer). I de fleste
Tilfælde er Malmen dog senere hen, væsentlig i
Form af vandige Opløsninger, tilført
Bjergarten og forekommer da oftest som den i det
hele vigtigste Form af L., de saakaldte
Malmgange. Saadanne har mere ell. mindre
regelmæssig Pladeform (udfyldte Spalter), og ved
Beskrivelsen af dem maa man, som ved de
geologiske Lag, tage Hensyn til Strøget, Faldet
og Mægtigheden. Ang. Oprindelsen til Malmen
har der gjort sig fl. Teorier gældende, idet den
enten kan være kommet ovenfra
(Decensionsteorien), nedenfra (Ascensionsteorien) ell. fra
Sidestenen (Lateralsekretionsteorien); den
sidste er sikkert i mange Tilfælde den
sandsynligste, men der er heller ingen Tvivl om, at
Metallerne ofte er trængt op med de smeltede
Masser fra Dybet og er blevet frigjort ved
disses Størkning, hvorved de er blevet trængt
ud i de forhaandenværende Spalter.
Malmgangene udfyldes oftest af værdiløse Mineraler
(Kvarts, Kalkspat, Flusspat o. a., mellem hvilke
Malmen ligger fordelt); ofte findes fl.,
undertiden ogsaa uhyre Mængder tætliggende Gange.
I saadanne Tilfælde, hvor Metallerne ikke er
trængt ind paa Spalter, faar man mere
uregelmæssige L., dannede enten ved Udfyldning af
et større Hulrum ell. ved Omdannelse af den
opr. Bestanddel i større ell. mindre
Udstrækning ell. ved Imprægnation, Gennemtrængning
af porøse Bjergarter med Malmen.
De sekundære L. dannes ved, at de
primære L. forvitrer og transporteres bort af
Vandet og aflejres igen paa et andet Sted;
saadanne er ofte meget rigere end primære,
navnlig i saadanne Tilfælde, hvor Malmen er meget
modstandsdygtig mod Hensmulring. Det er
særlig de ædle Metaller (ligesom ogsaa Ædelsten),
der udvindes paa denne Maade, ja i enkelte
Tilfælde (Platin og Monazit) spiller de primære
L. overhovedet ingen Rolle.
En særlig Rolle spiller Forandringerne af L.
i forsk. Dybder. De opr. Forskelligheder i
Malmholdighed kan naturligvis være mere ell.
mindre tilfældige; men ved Forvitringen
fremkommer der en sekundær Dybdeforskel, der i
Alm. bevirker, at de øverste Lag kommer til
at indeholde væsentlig større Mængder Malm
og tillige af andre Forbindelser, end der findes
i større Dybder. Medens her de fleste Metaller
forekommer forbundne med Svovl, er iltede
Forbindelser (Eks.: Rust, Malakit) alm.
nærmest ved Jordoverfladen.
O. B. B.
Lejesvend, Karl, som lader sig leje til
Arbejde ell. Tjeneste, ogsaa benyttet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
