Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lejr - Lejre - Lejrekrøniken - Lejring - Lejringsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to sidstnævnte Adgange forbandtes ved en 33
m bred Vej, via principalis. som delte L. i to
Halvdele. I den forreste Del fandtes Telte for
Legionssoldaterne og Forbundsfællernes
Tropper (socii); bag via principalis var der Telte
for Feltherren, hans Stab og Elitetropper samt
for de fremmede, ikke ital., Hjælpetropper.
Parallelt med via principalis fandtes to Veje,
henh. i forreste og bageste Halvdel af L., og
vinkelret derpaa en 17 m bred Vej, decumanus
maximus, som førte fra forreste til bageste
Hovedadgang. Fremdeles var der mellem de
enkelte Teltgrupper mindre Lejr gader. Hver
Hovedadgang beherskedes af et noget
tilbagetrukket Brystværn af cirkulært Grundrids.
Sch. P.
Lejre, en lille Landsby paa Sjælland
(Allerslev Sogn, Voldborg Herred), ligger c. 8 km
V. f. Roskilde ved L. Aas Sammenstød med
Kornerup Aa. Sagnet tillægger L. en
overordentlig straalende Fortid. I den danske
Heltedigtning omtales L. (oldn. Hleiðrar, gl. Dansk
Lethræ) som de danske Kongers Hovedsæde i
Oldtiden; dets Grundlæggelse henføres til selve
Kongeættens Stamfader (henh. Skjold ell. Dan),
og endnu i 11. Aarh. nævner Skjaldedigtningen
— med poetisk Frihed — Kong Svend som
»Hersker paa L.«. L.-Stolen (Hleiðrarstóll)
er en Slags Betegnelse for den danske
Kongeværdighed. Endvidere er der ingen Tvivl om,
at den pragtfulde Kongeborg »Hjort« (Heorot),
der i de eng. Oldkvad henføres til Kong Hroar,
er den samme som L.; Forholdet mellem de
to Navne er det, at »Hjort« er det særlige Navn
paa Hroar’s Kongehal, medens L. (»Hytterne«)
er det endnu ældre Navn paa hele Stedet.
Hermed stemmer, hvad en tysk Historieskriver,
Thietmar af Merseburg, beretter, at L. har
været Hovedstaden i Danmark, og at alle de
Danske hvert 9. Aar ved Juletid samledes ved
det derværende Tempel til uhyre Offerfester.
— Denne Overlevering om L.’s Storhed har i
mange Aar gældt for at være hist. paalidelig.
Først i den sidste Menneskealder er
Oldforskerne fremkomne med stærke Tvivl. Der
findes ikke synderlige Minder, som svarer til en
saadan Storhed; Byen danner ikke Midtpunkt
i nogen politisk ell. religiøs Inddeling, ingen
Kirke er rejst paa det formentlige Gudehovs
Tomter; allerede i 12. Aarh. var L. sunket ned
til »en af de ringeste Landsbyer«. For saa vidt
som L. har haft nogen Storhed, maa den
utvivlsomt være afsluttet fl. Aarh. før
Kristendommens Indførelse. Den hist. Sandhed turde gaa
i Retning af, at L. har haft sin Glanstid inden
for et meget kort Tidsrum, da Hroar og hans
Brodersøn Rolf hævede Danerne til en hidtil
ukendt Magtstilling. Som Følge af den poetiske
Glans, der omgav disse Skikkelser, blev L. snart
i Digtningens Verden til det fordums
Kongesæde, saaledes at alle Konger af Skjoldungætten
opfattedes som »L.-Konger«; dog knyttedes der
aldrig noget betydeligt Sagnoptrin dertil,
undtagen Rolf’s og hans Kæmpers sidste Kamp,
der sikkert lige fra den ældste Tid tilhører
Stedet.
L.’s virkelige Fortidsminder indskrænker sig
til nogle Stenalderdysser inde mellem Byens
Gaarde — nu næsten forsvundne — og en Del
Bronzealdershøje spredte i en Bue mod N. og
NV. indtil Roskilde Fjord. Den stedlige
Tradition om Højene findes i Lejrekrøniken (s. d.)
og i Sakse’s Danmarkshistorie (lidet
overensstemmende indbyrdes): endnu i Beg. af 17.
Aarh. fandtes der en ægte Tradition, dog
opfrisket med Kendskab til Sakse. Fra Ole Worm’s
Tid bemægtigede det lærde Gætteri sig disse
Steder. »Ærtedalen« V. f. Byen blev omtydet
som Gudinden Hertha’s Dal, idet man urigtig
henlagde Tacitus’ Fortælling om Hertha’s
(rettere Nerthus’) Dyrkelse til Sjælland. 1848
nedsattes den saakaldte L.-Kommission til
antikvarisk-geol. Undersøgelse af L.-Egnen; men
dens Arbejder tog Sigte paa mere alm. Maal
og førte til Worsaae’s Opdagelse af
Køkkenmøddingerne. Efter de nyeste Undersøgelser
(i 1890’erne) har Havet aldrig gaaet ind til L.,
men dog i den ældre Stenalder skaaret sig c.
3 km dybere ind end nu. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, I, S. 188—200; V.
la Cour, »Lejrestudier« [»Danske Studier«,
1920, S. 49 ff;, 1921, S. 147 ff.]).
(A. O.). H. El.
Lejrekrøniken ell. »Krøniken om
Lejre-Kongerne«, en kort dansk Sagnhistorie,
forfattet midt i 12. Aarh. af en Roskilde-Klerk som
Indledning til den ældste Danmarkshistorie,
Roskildekrøniken, men bevaret i
Lunde-Aarbøgerne. Den er en naiv Genfortælling af de lidet
heltelignende, men farvestærke og mærkelige
Overleveringer i den ældre danske Middelalder.
Skønt Krøniken nød liden Anseelse hos
Historikere som Sakse og Svend Aagesøn, er den
blevet flittig benyttet af Middelalderens senere
Historikere. (Overs.: Jørgen Olrik, »Krøniker
fra Valdemarstiden« [1900]). (Litt.: »Historisk
Tidsskrift« [7. Rk., II, S. 222 ff.]).
(A. O.). H. El.
Lejring, se Lejringsforhold.
Lejringsforhold. Sedimentære eller
lagdelte Bjergarter er opr. afsatte i
nogenlunde vandrette Lag, parallelt med Hav- ell.
Søbunden, saaledes at de ældste Lag ligger
nederst, de yngste øverst. Et Lags Tykkelse,
Mægtighed, er ofte omtr. den samme over
store Strækninger, men kan ogsaa tiltage eller
aftage, det sidste endog i den Grad, at Laget
omsider fuldstændig forsvinder, kiler sig ud.
Efter deres Aflejring har Lagene imidlertid
oftest været underkastede Forstyrrelser,
Dislokationer; dette iagttages bedst, hvor
man kan se dem i Gennemsnit ell. Profil
(f. Eks. ved stejle Kyster, i Mergel- ell.
Kridtgrave o. s. v.). Hvor saadanne Profiler ikke
findes, kan man ved en skematisk Tegning (et
konstrueret Profil) illustrere Lagenes
indbyrdes Forhold, som det har vist sig ved
Undersøgelsen. Forstyrrelserne skyldes
Bevægelser i Jordskorpen; disse kan enten være
horisontale (tangentiale), og der kan da
fremkomme Foldninger og
Overskydninger, ell. ogsaa kan de være vertikale (radiale),
hvorved der kan fremkomme mere ell. mindre
lodrette Forskydninger ell. Spring.
Forstyrrede (dislocerede) Lag danner
næsten altid en Vinkel med det horisontale Plan;
saadanne Lag kaldes hældende, og der
tales om en Hældning ell. et Fald, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
